Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Weingut Tement

Weingut Tement har siden 1959 lavet kvalitetsvin i Südsteiermark, hvor de anses som en af de bedste producenter i området. I 2018 blev familievingården certificeret økologisk og vinder gentagende gange topanmeldelser hos Robert Parker.

Kort om Weingut Tement

Weingut Tement ligger i Südsteiermark i det sydøstlige Østrig, som grænser om til Slovenien. Siden 1959 har familien produceret kvalitetsvin i verdensklasse - især deres Sauvignon Blanc høster topratings blandt verdens anmelderne. Familievingården ledes i dag af Manfred Tement, som har skabt et særdeles godt renommé og placeret vingården blandt de bedste producenter i området. I 2018 blev Weingut Tement certificeret økologisk!

Weingut Tement
Weingut Tement

Vinhusets historie

Weingut Tement ligger i Südsteiermark i det sydøstlige Østrig. I området siges det med et smil på læben, at vinbønderne får lægmuskler som donkrafte på grund af det kuperede og meget stejle terræn. Jordbundsforholdene er meget afvekslende, med forekomster af skifer og grus, men også kalk, og mineralholdige rester af koralrev og skaldyr fra tertiærtiden, hvor området lå oversvømmet af hav. Dette samt kølige nætter, lune dage i efteråret og tilpas vandmængde, gør terroiret perfekt til hvidvine, hvilket også udgør 95% af områdets produktion. På grund af terrænet egner området sig ikke til stordrift, men for en ambitiøs vinbonde er Südsteiermark et eldorado af muligheder. 3 generationer forener tradition og innovation Weingut Tement ligger på et lille malerisk plateau i Südsteiermark og fra vingården er der smuk udsigt over gårdens enkeltmark Zieregg. Weingut Tement excellerer i klassiske druer fra området, både Welschriesling, Sauvignon Blanc, Gelber Muskateller, Weißburgunder, Morillon (Chardonnay) og Traminer. Tement laver som så mange andre producenter i området to serier: Steirische Klassik står for lette, friske og frugtige hvidvine, der som udgangspunkt laves for at blive nydt relativt hurtigt, hvorfor de også laves på ståltank. Lagenweine (der er højkvalitets terroir drevne vine) laves på særligt udvalgte druer fra vingårdens enkeltmarker. Vinificeringen er ved Lagenweine mere traditionel og de får fadlagring på egefade. Weingut Tement er et familieforetagende, hvor tradition og innovation forenes i samspillet mellem 3 generationer; Heidi og Manfred Tement, deres to sønner, Armin og Stefan samt bedstemoderen Edina. Manfred overtog vingården i 1979, dengang var der kun 2,5 hektar, imod 80 hektar i dag. Weingut Tement besidder marker i disse 1. cru'er: Grassnitzberg, Sulz, Steinbach, Wielitsch og Hochkittenberg. Han ejer også Grand Cru markerne Sernau og Zieregg. Filosofien er at gode vine skabes i marken og derfor er der stor fokus på pleje og dyrkning af markerne.
+ Vis hele beskrivelsen

Områdets førende og egen klassifikation

Manfred Tement er højt respekteret og anses for at være den absolut bedste producent i området, dels pga. den kontinuerligt høje kvalitet Weingut Tement leverer, men også dels det faktum at Manfred er initiativtager til en privat klassifikation, STK, som er en forkortelse for Steirische Terroir & Klassik wiengüter. Han har indtil videre fået 9 af hans dygtigste kolleger med på ideen. Det private klassifikationssystem de anvender har fire kvalitetsniveauer: Steirische Klassik, som er frugtige, aromatiske vine vinificeret på ståltanke, der bør nydes senest tre år efter de er flasket. Dorfweine STK, som er frugtige og aromatiske vine vinificeret på ståltanke der bærer landsbynavnet (Dorf), hvor druerne er dyrket. Erste STK Lage, som er lavet på senthøstede druer fra de bedste parceller, og som er vine med lang lagringspotentiale. Grosse STK Lage, som enkeltmarksvine defineret af STKs klassifikation.
+ Vis hele beskrivelsen
Weingut Tement
Weingut Tement

Bæredygtighed

I løbet af de seneste par år har Tement arbejdet efter økologiske principper, og siden 2018 er de blevet økologisk certificeret af The Lacon Institute.