Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket
Tenuta Il Palagio

Tenuta Il Palagio

Il Palagio er ejet af Rocklegenden Sting, som i dag producerer økologiske vine, der har vundet anmeldernes hjerter.

Kort om Tenuta Il Palagio

Siden midten af 1500-tallet har der været produceret vin på Il Palagio, men i 1997 købte Rocklegenden Sting den smukke gård i Toscana. Da han købte vingården var vinmarkerne nedslidte og forsømte, men havde potentiale for kvalitet. Et par år senere genplantede rockstjernen og hans hustru 11 hektar med nye vinstokke. Det skulle vise sig at være en god ide, da Il Palagio rangerede på listen over Wine Specator TOP100 bedste Italienske vine i 2016.

Tenuta Il Palagio
Tenuta Il Palagio

Sting laver vin i Toscana

Rocklegenden Sting og hans kone Trudie købte i 1997 ejendommen Il Palagio i Toscana. Dengang var vingården og de tilhørende vinmarker meget nedslidte og forsømte, men de havde potentiale for at skabe kvalitetsvin. Siden købet har Sting og Trudie lagt et stort arbejde i at restaurere vingården, olivenlunde og vinmarker til deres tidligere storhed, med respekt for stedets historie og arkitektur. Il Palagio – Rocklegenden Sting & Trudie Styler’s toskanske succes Il Palagio ligger i Toscana omkring 30 minutter syd for Firenze. Vingårdens historie kan dateres tilbage til 1500-tallet, og har lige fra begyndelsen været en landbrugsejendom. I 1997 købte Sting og Trudie ejendommen fra Greve Simone Velluti Zati di San Clemente, hvis familie havde ejet vingården og de omkringliggende plantager og skove siden 1819. Il Palagio producerer i dag 5 anmelderroste vine og kvaliteten er i top men det har været en dyr og hård kamp at nå dertil. Et team af eksperter Sting og Trudie Styler påstår ikke at være vineksperter men grundet deres store passion, har Il Palagio under deres forvaltning genvundet sin fortids storhed. Det har været en lang og omkostningsfuld proces, som har krævet eksperthjælp. Parret har samlet et team af eksperter, der hver især har bidraget til den stadig voksende kvalitet. Holdet som har hjulpet består af: Estate Manager Paolo Rossi er født på Il Palagio og familiens historiske bånd til ejendommen går tilbage til starten af det sidste århundrede. Hans stærke tilknytning og værdifulde viden om området og jorden er tydelig i hans arbejde i vinmarkerne. Alan York, specialist i økologisk og biodynamisk landbrug igennem 40 år og en verdenskendt konsulent for biodynamiske vinbønder i Nord- og Sydamerika, Sydafrika og Europa. Ønolog Paolo Caciorgna er født og opvokset i Toscana, og kommer fra en vinproducerende familie. Hans talent indenfor ønologi har gjort ham til en eftertragtet konsulent. Han har arbejder i Frankrig og i Californien og er i dag tilknyttet over tredive af de bedste vinproducenter i Italien.
+ Vis hele beskrivelsen

Fra træt jord til økologisk dyrkede ’Fields of Gold’

Il Palagio’s vinmarker var i 1990erne trætte og forsømte med en hård, kompakt jordbund og kvaliteten var derefter. Alan York fik frie hænder til at genetablere vinmarkerne ved hjælp af optimale vinbrugsteknikker, og derudover omlagde han markerne til økologisk dyrkning. I dag er ejendommens vinmarker beplantet med et mix af traditionelle og internationale druesorter. De fleste af Il Palagio’s vinmarker er plantet på sydøst vendte skråninger med Merlot og Cabernet Sauvignon øverst, Sangiovese midt på og Colorino og andre lokale sorter for foden af skråningerne. På en tilstødende skråning ligger en mark på 2 hektar kaldet La Torre, som producerer Sangiovese druer af særlig høj kvalitet.
+ Vis hele beskrivelsen
Tenuta Il Palagio
Tenuta Il Palagio

Bæredygtighed

Da Sting og Trudie overtog ejendommen gav de frie tøjler til californieren Alan York - den førende biodynamiske ønolog; eneste krav var at vinmarkerne skulle blive til "Fields of Gold" - ikke i økonomisk forstand, men derimod at vinene i sidste ende skulle bære præg af at jorden var sund. Alans filosofi omtales således: “For Alan, the beauty and health of the environment that surrounded the vine was as important as the vine itself". Vinene er i dag økologiske - med et par enkelte undtagelser grundet det italienske bureaukrati, når det er bedst - fx rosévinen, som i praksis er økologisk, men ikke certificeret.
+ Vis hele beskrivelsen