Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket
Feuerheerd´S

Feuerheerd´S

Feuerheerd's er et verdenskendt portvinsmærke med stor international anerkendelse – blandt favoritterne er Robert Parker med 95P.

Kort om Feuerheerd´S

Feuerheerd's er indbegrebet af kvalitetsportvin fra et familiedrevet portvinshus. Rige, komplekse og masser af value-for-money er indbegrebet af portvinene fra Feuerheerd’s. Portvinshuset blev grundlagt i 1815 af den tyske forretningsmand, Dietrich Matthias Feuerheerd. Med mere end 200 års erfaring i bagagen, er Feuerheerd's blevet et verdenskendt portvinsmærke med stor international anerkendelse - blandt favoritterne er Robert Parker med 95P.

Feuerheerd´S
Feuerheerd´S

Vinhusets historie

Feuerheerd's blev etableret tilbage i 1815 af den tyske forretningsmand Dietrich Matthias Feuerheerd, som startede sin kompromisløse søgen efter at skabe fantastiske portvine. Han søgte kun den bedste kvalitet og rejste meget rundt i Douro dalen og brugte al sin tid på at udvælge og opkøbe de bedste fade med portvin og lagrede fadene i dybe kældre i portvinsbyen Villa Nova de Gaia for primært at sælge portvinen til markedet i Nordeuropa. Med over 200 års historie bag sig, har Feuerheerd's etableret sig som et verdenskendt portvinsmærke over alt i verden. Igennem de sidste mange år har der været en tendens til at mange portvinshuse og brands bliver solgt til store internationale selskaber, dette skete også for Feuerheerd’s, da huset i 2006 blev købt af en større gruppe. I dag er Feuerheerd’s dog igen privatejet - den passionerede portvinsfamilie Van Zeller købte nemlig for år tilbage Feuerheerd’s og siden da har der været et enormt fokus på at løfte kvalieten. Familien står bag Barão de Villar Vinhos og Maynard’s Port. De 3 portvinshuse; Feuerheerd’s, Maynard’s og Barão de Villar Vinhos besidder hver deres karakteristika og stil. Van Zeller familien har en mangeårig tradition i vinens verden, hele 14 generationer har levet af portvinshandel og dyrkning. I dag er det brødrene Fernando og Alvaro Van Zeller, der driver familiefirmaet. Tidligere har familien bl.a. ejet den verdensberømte vingård Quinta do Noval, her er Alvaro også uddannet som winemaker.
+ Vis hele beskrivelsen

Imponerende line-up af portvine – tilbage til 1934

Feuerheerd's store line-up af portvine er imponerende og etiketten med ankeret er verdenskendt. Hos Feuerheerd’s har man stor tradition for tawny, især gamle Colheita’er, i kældrene findes Colheita-fade helt tilbage fra årgang 1934. Feuerheerd’s har også stor succes med de røde portvinstyper og så laver man en lækker sommerlige roséportvin, som bare skal opleves. Druerne til alle vinene kommer fra nogle af de bedste marker langs Duorofloden. Tawny og Ruby Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; tawny og ruby. - Tawny- typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med aldersbetegnelse: 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangs tawny, som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. De bedste og mest eftertragtede Colheita, lagrer rigtigt mange år på fad, og opnår derved en uhørt koncentration og kompleksitet. Tawny, henviser til den smukke brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. - Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve.
+ Vis hele beskrivelsen
Feuerheerd´S
Feuerheerd´S

Bæredygtighed

Hos Feuerheerd’s arbejder man på at skabe økologiske portvine og de første har allerede set dagens lys. Økologi er dog en langvarig proces hvad angår portvin, da meget portvin jo i sagens natur kræver lang lagring – enten på fad eller flaske. Men den 3 årige certificeringsproces af hver enkelt mark er i fuld gang og efterhånden som portvinene bliver lagret færdig på fad og flaske, ser de dagens lys.
+ Vis hele beskrivelsen