Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Champagne Charles Heidsieck

Champagne Charles Heidsieck modtager himmelstormende anmeldelser med sin kompromisløse stil. Med op til 80% reserve-vin fra de dybe, romerske kalkstenskrypter.

Kort om Champagne Charles Heidsieck

Champagne Charles Heidsieck tryllebandt verden og åbnede dens øjne (og mund) for Champagne. Her over halvandet århundrede senere modtager Champagne Charles Heidsieck igen himmelstormende anmeldelser og fuldender cirklen. Med bæredygtigt markarbejde, begyndende økologisk certificering og kompromisløse stil grundlagt af op til 80% reserve-vin fra de dybe, romerske kalkstenskrypter (Crayeres).

Champagne Charles Heidsieck
Champagne Charles Heidsieck

Vinhusets historie

Champagne Charles Heidsieck er en historisk og anmelderrost champagneproducent fra 1851. Som blot 29-årig stiftede Charles C. Heidsieck champagnehuset i Reims og allerede i 1859 modtog han sin første guldmedalje i Bordeaux. Her var selveste Napoléon Bonaparte så imponeret over kvaliteten, at han tillod hans kontrafej at blive benyttet på flaskerne.

Allerede året efter Champagne Charles Heidsieck blev grundlagt, tog den karismatiske og ambitiøse grundlægger til USA for at præsentere sine vine. Fra første møde med eliten i New York og senere sydstaterne, var befolkningen tryllebundet af både den charmerende Charles og hans flotte vine. Han tog USA med storm og blev uofficielt Champagne-ambassadør for hele landet.

Efter USA kom Europa, hvor både England og Belgien delte amerikanernes begejstring og snart stod Charles C. Heidsieck som den førende skikkelse i Champagne på verdensplan.

Charles Heidsieck har været i familiens eje indtil 1970’erne. Her begyndte huset at skifte hænder hyppigt, indtil det i 2011 blev solgt til Descours-familien (EPI Group), som fortsat ejer Charles Heidsieck i dag. Så nu modtager vinene igen imponerende internationale anmeldelse - særligt den mytiske cuvée Charlie, som er flagskibsvinen og en personlig hyldest til stifteren Charles.

+ Vis hele beskrivelsen

Champagne Revolution!

Charles Heidsieck har været med til at revolutionere, hvordan man laver Champagne. Allerede fra begyndelsen var en stor del af succesen skabt ved at sikre sig fantastisk druemateriale og blende et utal af vine til fantastiske cuvéer. Charles Heidsieck er kendt for at blende utrolig mange forskellige vine i deres cuvéer med helt op til 80% reserve-vin - gamle årgange fra de dybe kældre som blandes i for at øge kvaliteten - i udvalgte vine.

Hver cru vinificeres individuelt som en single vineyard-Champagne. Vinene ligger på nye ståltanke, hvoraf omkring 10% af vinen ligger på gamle burgundiske egetræsfade. Vinene lagrer i 2000 år gamle romerske kalkstenskrypter (crayeres) og ofte i dobbelt så lang tid, som reglerne dikterer for at sikre optimal kvalitet før frigivelse.

Champagnerne har en unik stil, med utrolig dybde og fylde i frugten og balancere fra en knivskarp syre. Med alderen opnår vinene en ufattelig kompleksitet.

Udover Champagnerne laver Charles Heidsieck også en meget lille mængde rødvin – Coteaux Champenois.

+ Vis hele beskrivelsen
Champagne Charles Heidsieck