2018-Gigondas-Cuvée-Le-Lieu-Dit-Domaine-des-Bosquets-150-cl

2018 Gigondas Cuvée Le Lieu Dit Domaine des Bosquets 150 cl

DKK 799,95
pr. fl. v/3 flasker 959,95   pr. flaske

Anmeldelser (3)

94 point
97 point
93 - 96 point

Familien Bréchet har dyrket vin i Rhônedalen i 5 generationer og allerede i 1900 vandt man første guldmedalje i Paris. Familien var allerede på det tidspunkt pionerer idet de så mulighederne for at dyrke kvalitetsvin i stedet for kun oliven. Især den Sydlige del af Rhônedalen fascinerede med sine store muligheder og diversitet og familiedomainet blev udvidet gradvist med købet af Château Vaudieu i Châteauneuf-du-Pape i 1955, Domaine des Bosquets i Gigondas i 1963, Château Coulerette i Côtes de Provence i 1969 samt flere ejendomme i Lirac og Côtes-du-Rhône.

Château Vaudieu er et rigtigt slot opført i 1767 og ligger i hjertet af Châteauneuf-du-Pape appellationen og er nabo til Château Rayas, her ejer man ikke færre end 70 ha, som alle ligger sammenhængende rundt omkring slottet. Domaine des Bosquets er fra 1644 og er ligeledes en historisk ejendom med 26 ha vinmarker i den Sydøstlige del af Gigondas området, ca. 300 m over havets område. Næsten alle marker ligger sammenhængende rundt om hovedbygningen. Både i Châteauneuf-du-Pape og i Gigondas har vinmarkerne et enormt potentiale. De Sydøstligt placerede Gigondasmarker har en kalk og lerholdig undergrund og er i gennemsnit over 50 år gamle.

Prestige vinen Cuvée Le Lieu Dit er en massiv Gigondas som let kunne forveksles med topvine fra Châteauneuf-du-Pape. Druerne stammer fra de ældste vinstokke på en lille parcel som første gang omtales som vinmark i gamle dokumenter fra 1375, som er i Domainets eje.

Den gigantiske bouqueten rummer masser af sort, moden frugt, strejf af kakao og brændte kaffebønnerr, smagen er meget massiv og kompleks med en finesse som imponerer, vinen slutter perfekt afbalanceret med afrundede tanniner. Bør dekanteres, gerne et par timer før servering-