2017-Bourgogne-Chardonnay-Henri-Boillot

2017 Bourgogne Chardonnay Henri Boillot

DKK 250,00
pr. fl. v/12 flasker 304,95   pr. flaske

Anmeldelser (4)

92 point
GODT KØB
Berlingske/ Søren Frank anbefaler

Perfektion i Bourgogne - opbygningen af et referencedomaine

Boillotfamilien har dyrket vin i 5 generationer, siden 1885. Men Domaine Henri Boillot, som det ser ud i dag er Henris fortjeneste. Han arbejdede sig op i graderne og begyndte overtagelsen af domainet i 1975. Siden da er det kun gået én vej - op. Mantraet er unikke terroirs/markbesiddelser kombineret med Henri Boillots perfektionisme og kompromisløse tilgang til winemaking - resultaterne er selvfølgelig ikke udeblevet. I 1995 startede Henri sin negociant forretning - alle markerne/parcellerne behandles dog fuldstændig som var det hans egne. Kvalitet er nøgleordet og Henri vil ikke have sit navn på noget der ikke kan stå distancen. Henri Boillot betragtes af mange som den bedste mikro-negociant i Cote d'Or med sine uimodståelige, unikke hvide vine, inklusiv legendariske Le Montrachet. I 2000 byggede Henri den imponerende vingård i Meursault - afstandsmæssigt perfekt beliggende midt mellem markerne i Côte de Nuits og i Côte de Beaune. Siden 90'erne har Boillots vine kvalitetsmæssigt været på himmelflugt og i dag regnes de for nogle af de absolut bedste i Bourgogne - flot underbygget af imponerende ratings. De franske arveregler er meget strikse og besværlige, så da Henris fader døde i 2005 lykkedes det heldigvis at holde domainet samlet, idet Henris bror og søster blev købt ud. Det betød at Henri med ro i sindet kunne inddrage sin søn i domainet og siden 2008 har Guillaume derfor arbejdet sig op i graderne - ganske som Henri selv gjorde det.

Far står for de hvide og sønnen står for de røde

Henri Boillot er berømt for sine hvidvine i verdensklasse og det har krævet mange års hårdt slid. Henri er ofte den første, der høster på Montrachet-skråningerne. Han foretrækker at høste tidligt for at bevare friskheden med sunde druer og at holde alkoholen på 13% eller mindre. Udover at fokusere på, at hver vin skal afspejle sit terroir, så er Henri besat af at få en uhørt friskhed og mineralitet frem i vinene. Til det formål får han lavet specielle fade til sine hvidvine, som er lidt større end normalt. Med tiden har disse 350 liters fade dannet skole hos andre producenter ift. de traditionelle fade på 228 liter. Druerne presses i hele klaser og der anvendes ikke battonage, for at sikre opnå renhed og friskhed i vinene. Henris hvidvine er ekstremt energiske, mineralske og rene. Henri Boillot har altid været en foregangsmand for strengt begrænset adgang til vinmarken for at bevare jordens integritet og det fornemmer man i vinenes helt særlige mineralitet. Siden 2012 har Guillaume været ansvarlig for husets rødvine - og der er arbejdet hårdt for forbedre kvaliteten yderligere. Guillaume laver rødvine på domainets berømte 1. Cru vinmarker i Volnay og forpagtede Grand Cru marker i en rig og overdådig, kødfuld, moden stil af Pinot Noir. Rødvinene er med hans perfektionering blevet nogle af de fineste eksempler, der er lavet i denne stil fra Côte d'Ors topmarker. Guillaume Boillot bruger en kombination af helklasepresning og almindelig afstilkning af druer, samt lagring i 50 - 70% nye egetræsfade.

Vinmarkerne

Henri Boillot mener, at kvaliteten ikke alene skal være i orden, men også forholdet til prisen. Hans "almindelige" Bourgogne Chardonnay er derfor lavet på druer fra appellationer som Saint-Romain, Santenay, Meursault og Puligny-Montrachet. Når basisvinen, "visitkortet", er høj value-for-money kvalitet, får man straks lyst til at gå på opdagelse i hans øvrige vine. Henri er stolt over at se sine forpagtede vinstokke helt på samme måde som dem han selv ejer, og han sparer ingen udgifter til deres vedligeholdelse. Den almindelige" Bourgogne Blanc får stort set den samme behandling som de bedste Premier Crus, og vinen presser dermed grænserne for hvilken kvalitet almindelig Bourgogne AOC kan præstere. Domaine vinene: Hvid :

  • Puligny-Montrachet
  • Puligny-Montrachet Clos de la Mouchère - Monopole
  • Puligny-Montrachet 1er Cru Les Combettes
  • Puligny-Montrachet 1er Cru Les Perrières
  • Puligny-Montrachet 1er Cru Les Pucelles
  • Meursault 1er Cru Les Génévrières
  • Bâtard-Montrachet Grand Cru Rød :
  • Volnay Village
  • Volnay 1er Cru Les Caillerets
  • Volnay 1er Cru Les Chevrets
  • Volnay 1er Cru Les Fremiets Og så er der Negociant-vinene: Hvid:
  • Bourgogne Chardonnay
  • Saint-Aubin
  • Meursault
  • Meursault 1er Cru Les Charmes
  • Meursault 1er Cru Les Perrières
  • Meursault 1er Cru Les Poruzots
  • Puligny-Montrachet 1er Cru Les Caillerets
  • Puligny-Montrachet 1er Cru Les Folatières
  • Bienvenues-Bâtard-Montrachet Grand Cru
  • Chevalier-Montrachet Grand Cru
  • Criots-Bâtard-Montrachet Grand Cru
  • Montrachet Grand Cru
  • Corton-Charlemagne Grand Cru Rød:
  • Bourgogne Pinot Noir
  • Pommard 1er Cru Les Rugiens
  • Clos Vougeot Grand Cru
  • Chambertin Clos de Béze Grand Cru
  • Chambertin Grand Cru
  • Bonnes Mares Grand Cru
  • Echezeaux Grand Cru
  • Latricières Chambertin Grand Cru Den mest berømte vin og den vin som mange forbinder med Henri Boillot, er Puligny-Montrachet 1. Cru Clos de Mouchere. - et Clos (vinmark omkranset af mur) i 1. Cru vinmarken Les Perrières, som bl.a. grænser op til 1. Cru Clavaillon. Vinmarken er på hele 4 ha i hjertet af Puligny-Montrachet. Denne 1. Cru er et såkaldt monopol (dvs. at man er de eneste der laver vin på denne mark). Her laver Henri Boillot en fantastisk hvidvin på druer fra 80 år gamle vinstokke. Dette er Boillots signaturvin, som har været med til give det ry som Henri Boillot er verdenskendt for.

Det siger verdens vinjournalister om Henri Boillot:

  • "Der ER ingen forskel på kvaliteten i negoce- og domænevinene." - Citat Rene Langdahl
  • "...selveste Henri Boillot, der over de seneste ti år har rykket sine chardonnay-nektarer til Bourgognes top-10... 5, ja måske endda 3." - Citat Rene Langdahl
  • "Domaine og Maison Henri Boillot er ikke hemmeligheder mere, men ligger nu efter min mening blandt hypede specialist-domæner som Ramonet, Lafon, Roumier og Fourrier." - citat Rene Langdahl
  • "[Boillot] has sky-rocketed to the top echelon of Burgundy producers due to the uncompromising work of its owner and winemaker...." - citat Robert Parker
  • "How can chardonnay get better than this? They are hugely rich but classically dry. They are sweetly oaky, but have more than enough material to support their wood element." - citat Stephen Tanzer (International Wine Cellar)
  • "[Boillot] has arguably become the finest pure négoce specializing in white Burgundy today" - citat Allen Meadows, Burghound

Bourgogne Chardonnay

Bag etiketten af "Bourgogne Chardonnay" gemmer der sig en vin, som hæver sig dimensioner over den simple klassifikation. Det er nemlig druer fra unge vinstokke i Puligny-Montrachets bedste marker som udgør grundstammen i vinen - og dét kan smages! Vinen besidder selvsagt ikke samme kompleksitet og koncentration som Boillots topvine fra Puligny-Montrachet, men den rummer indiskutabelt elementer fra de fine marker, og dét til en trediedel af prisen!