Tilbud
2014-Maury-Vintage-Rouge-Mas-Amiel

2014 Maury Vintage Rouge Mas Amiel

SPAR 40 DKK pr. fl.
DKK 199,95
pr. fl. v/12 flasker 239,95   pr. flaske

Raymond Amiel grundlagde domainet i 1816, da han vandt det i kortspil fra biskoppen i Perpignan. Familen Dupuy overtog i 1916 og indtil 1999, hvor Olivier Decelle overtog og indledte en serie af kvalitetsreformer på domainet, som bl.a. er ved at blive omlagt til biodynamisk drift.

Domainet er fantastisk smukt beliggende mellem middelhavet og Pyrenæerne, omgivet af bjerge og i det fjerne kan man se det berømte Cathar slot Château Quéribus. Klimaet er ekstremt, man har 260 solskinsdage om året og temperaturerne bliver meget høje om sommeren og meget lave om vinteren. Vingårdens jorder er meget skifer og kalkholdige med en smule ler, hvilket gør at man kan holde på varmen.

Der har været dyrket vin i området siden romertiden, og søde vine i hvert fald siden 1285. Domainet har 155 ha opdyrket, heraf 55% Grenache Noir og 40% af vinstokkene er over 30 år gamle. Winemakeren er Stéphane Gallet, som i Frankrig er kendt for at være en af de bedste "bio" winemakers og han er arkitekten bag kvalitetsrevolutionen på Mas Amiel.

Maury er en Vin doux Naturel, hvilket vil sige at vinens gæring standses ved tilsætning af alkohol, inden al mostens naturlige sukker er omdannet til alkohol.

Mas Amiel har en lang historie for fremstilling af de traditionelle oksidative typer som man finder i fx 6 og 10 års Maury, men måden hvorpå Vintage Maury vinificeres, med fokus på friskhed og balance er skabt af Olivier Decelle og Stéphane Grallet.

Efter forticiferingen og 30 dages maceration modnes vinen på store træfade vinteren over. Afhængig af årgangen tappes vinen normalt på flaske i juni, og flaskelagres derefter nogen tid som en almindelig bordvin, før den nye Vintage frigives på markedet. I slutningen af året er vinen drikkeklar.

Maury Vintage kendetegnes ved friske og intense aromaer af hindbær, kirsebær og solbær. Smagen er rig på smagsnuancer med noter af bla. Mørke bær og mineraler. Vinen er et udtryk for Grenache-druens charme med faste men silkebløde tanniner med et hint af krydderi.