2014-Maury-Vintage-Blanc-Mas-Amiel

2014 Maury Vintage Blanc Mas Amiel

DKK 199,95
pr. fl. v/12 flasker 239,95   pr. flaske

Raymond Amiel grundlagde domainet i 1816, da han vandt det i kortspil fra biskoppen i Perpignan. Familen Dupuy overtog i 1916 og indtil 1999, hvor Olivier Decelle overtog og indledte en serie af kvalitetsreformer på domainet, som bl.a. er ved at blive omlagt til biodynamisk drift.

Domainet er fantastisk smukt beliggende mellem middelhavet og Pyrenæerne, omgivet af bjerge og i det fjerne kan man se det berømte Cathar slot Château Quéribus. Klimaet er ekstremt, man har 260 solskinsdage om året og temperaturerne bliver meget høje om sommeren og meget lave om vinteren. Vingårdens jorder er meget skifer og kalkholdige med en smule ler, hvilket gør at man kan holde på varmen.

Der har været dyrket vin i området siden romertiden, og søde vine i hvert fald siden 1285. Domainet har 155 ha opdyrket, heraf 55% Grenache Noir og 40% af vinstokkene er over 30 år gamle. Winemakeren er Stéphane Gallet, som i Frankrig er kendt for at være en af de bedste "bio" winemakers og han er arkitekten bag kvalitetsrevolutionen på Mas Amiel.

Maury er en Vin doux Naturel, hvilket vil sige at vinens gæring standses ved tilsætning af alkohol, inden al mostens naturlige sukker er omdannet til alkohol.

Vinen laves i store træfade ved 18 grader, og fortificeres ved at tilsætte alkohol midtvejs i gæringen, for dermed at bevare den aromatiske renhed, balance og finesse fra Grenache Gris. Bouqueten er frisk, livlig og aromatisk og den elegante smag byder på lette noter af appelsin, mandarin skræl og grapefrugt.