Tilbud
1985-Burmester-Colheita-150cl

1985 Burmester Colheita 150cl

SPAR 160 DKK pr. fl.
DKK 795,00
pr. fl. v/6 flasker 954,95   pr. flaske

<br> Burmester blev grundlagt i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. Eksempelvis var huset det første portvinshus, der introducerede en Late Bottled Vintage, LBV 1964. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, som har som sit mål være en førende aktør inden for portvin og bordvin. Koncernen ejer i dag 5 forskellige portvinshuse, hvoraf Burmester kvalitetsmæssigt er spydspidsen. Ejerskabet af netop disse 5 portvinshuse gør Sogevinus Fine Wines til markedsledende inden for Tawny-typen, en position som man via nye investeringer vil søge at udbygge. <br /> Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; ruby og tawny. Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve, som dog for late bottled vintage og vintage snarere er violet, når vinene er unge. Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Smagsmæssigt er portvin af tawny-typen karakteriseret ved tørrede nødder og frugt (svesker, rosiner, figen), marcipan, karamel, kaffe, chokolade og puddersukker, men med årene bliver aromaerne mere koncentrerede. Portvine af tawny-typen vinder ikke nævneværdigt ved flaskelagring og nydes bedst inden for 10-20 år fra tappeåret. <br /> 1985 var en topårgang for vintage port. Vejret artede sig optimalt, som resulterede i perfekt modne druer med et sukkerindhold bedre end normalt. Efter 17 års fadlagring er denne Colheita veludviklet og super elegant. En klassisk, perfekt drikkeklar portvin for alle, der ønsker at forkæle sig selv. Burmester Colheita har et flot ravgyldent mørkt skær. Den har en lang, fyldig og kompleks eftersmag af hasselnødder, svesker, der går over i en olieret og elegant struktur. Colheita besidder sødme, syre og elegance, der gør den velegnet som en kølig aperitif, som ledsager til selv de sødeste desserter herunder det meste juleknas, ost eller som meditationsvin.