Tilbud

2012 Allegrini Amarone della Valpolicella Classico

SPAR 190 DKK pr. fl.
DKK 349,95
pr. fl. v/6 flasker 539,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (18)

Vinstyrke2 v/Kim Bretov & Per Kuskner
Robert Parker 93 point
Decanter 95 point
Vinhulen Årets italienske vin
Ekstra Bladet
Wine Enthusiast 94 point
Måltid.nu
Smagpåvin.dk
Vinhulen 94 point
Vinhulen

Vin-Info

Varenummer: 73351312
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 6 stk.
Producent:
Land:
Område: Veneto
Druesorter: 80% Corvina Veronese, 15% Rondinella, 5% Oseleta
Anbefalet til: vildt, stegt eller grillet rødt kød, kraftige gryderetter, kraftige asiatiske retter
Fadlagring: 18 måneder på egetræsfade

Beskrivelse

Allegrini Amarone della Valpolicella Classico

Takket være en dyb forståelse opnået igennem års forskning og eksperimenter, har Allegrini perfektioneret en stil af Amarone, der virkelig lader druernes fulde potentiale komme til udtryk. Corvina, Corvinone, Rondinella og Oseleta lægges til naturlig tørring i 3-4 måneder og kontrolleres dagligt for at sikre perfekt sunde druer. Når druerne har tabt 40-45% af deres oprindelige vægt og smagsstoffer og sukker derved er blevet stærkt koncentrerede, gæres de koncentrerede druer separat efter druetype. Lagres derefter 18 måneder på egetræsfade inden de forskellige vine stikkes sammen. Det endelige blend lagres herefter i 7 måneder inden frigivelse. Allegrini familiens Amarone er kendt som en sand klassiker - en Amarone der på flotteste vis lader druernes karakter og områdets terroir skinne igennem. Vinen har en intens duft af moden frugt og krydderi samt en imponerende stor struktur og dybde i munden hvor alkoholen holdes i flot balance af den rigtige mængde naturlig frugtsyre og markante men meget raffinerede tanniner.

Anmeldelser

  • 5 stjerner - Vinstyrke2.dk oktober: "Stram styring af sødmen er hemmeligheden bag en vellykket amarone. Går der for meget portvin i den, ender man med en tung og mættende sag, som i det lange løb bliver trættende at drikke. En sådan vin er Allegrinis berømte amarone ikke. Her er struktur, syre, friskhed og en behagelig bitterhed. Kun alkoholen trænger sig lidt på, men hvad kan man næsten forvente, når vinen holder 15,5 procent? Vinen er blommet og svesket og proppet med mørk chokolade. Men her er også et strejf af noget grønt og urtet, som sikrer friskhed og dæmper sødmen. Prisen er lige i overkanten, og vi ender på fem små stjerner."
  • 93P- The Wine Advocate maj 2017:" Allegrini has crafted a wine of enormous power and opulence. The 2012 Amarone della Valpolicella Classico is out-sized and decisively overdone. This wine will appeal to a hard-core group of Amarone enthusiasts who appreciate extra darkness, extract and intensity. You get all of that in this hot- vintage Amarone, and you also get a significant dose of oak spice (it ages in barrique for 18 months). In fact, those toasted tones of Christmas spice, clove and dark vanilla are what first emerge from the bouquet. And they emerge with force. The wine is super thick and dense. You could almost drink it with a spoon. I drank from the bottle 24 hours after opening it, and the wine was just as pristine and impactful as the day before. It remained virtually unchanged. The alcohol touches 16%. 2018 - 2028"
  • 95P- Decanter 25.04.2017:" This blend of 90 per cent Corvina with five per cent each of Rondinella and Oseleta has a beguilingly sensual scent of black fruits dusted with sweet cinders, orange peel and root spice. In the mouth, it is rich, fleshy and milky-soft despite its profuse tannins, and with alluring flavour complexities: black fruits, cured meats, cracked pepper, dried mushrooms. Pristine and disarming."
  • Årets italienske vin på vinhulen.dk d. 28.12.16.
  • 94P - Wine Enthusiast Magazine december 2016: "Blue flower, baked plum, exotic spice and pipe tobacco are just some of the aromas you'll find on this bold red. The full-bodied enveloping palate doles out layers of juicy black cherry marinated in spirits, fig, cinnamon, mocha and nutmeg framed in velvety tannins. Drink through 2022."
  • 5 stjerner - Ekstra Bladet d. 16.12.16: "Mørke bærtoner i duften. I smagen bitre kirsebær, tørrede frugter, lakrids, krydderier og vanilje. Rimelig intens men ikke helt på højde med tidligere årgange. Rimelig krydret afslutning."
  • 5 stjerner - Måltid.nu december 2016: "Prisen er til den julepebrede side, så mange vil nok af den grund falde fra, inden vinen er købt, serveret og smagt. Men den er et særdeles godt bud på en julegave til herren i huset, der sætter præcis på en vin fra et anerkendt vinhus, der vil tage sin retmæssige plads ved julebordet. De tørrede bær, Amarone-vinen er lagret på, oser op gennem glassets åbning med svesker, mandler og brændte figner. Kør den rundt i glasset - helst et stort bourgogneglas med god plads - og duftene forfører endnu mere. I munden folder den sig nærmest portvinsagtig og de tørrede frugter, krydderier og noget marcipan vil glæde levemanden. Her er en flot syre og friskhed, stor mundfylde og dunbløde, krydrede tanniner til at rense munden for andefedt med. Med 15,5% alk. skal man holde tungen lige i munden for at være klar i hovedet til dansen rundt om juletræet efter middagen."
  • 6 stjerner - Smagpåvin.dk v/Jesper Bo Bendtsen d. 22.11.16: "Bærdrevet næse med en hel del kirsebær suppleret af blommer, derefter roser og læder. I munden kommer man vidt omkring, og her er foruden kirsebær og modne jordbær noter i retning af svesker, sød tobak, muskat og peber, men det er holdt meget pænt sammen omkring en pæn syre, og en alkohol på 15,5 procent, der er pænt integreret. Flot Amarone!"
  • 94P, 3/3 glas og TESTVINDER i Vinhulen.dk's store test af Amarone d. 20.11.16: "Allegrini fremstod massiv, tæt og ikke mindst ren i sin stil. 2012 årgangen er flot, rank og har masser af potent frugt, potentiale og overbevisende kraft. Den er i sandhed en værdig vinder!" - "Rubinrød. Duftende har en brusende, let sødmefuld friskfrugtet indgang med kirsebær, vingummibamser og røde bær i traditionel stil. Kakao kommer til. Smagen er silkeblød og tæt med røde kirsebær, krydderi, frisk frugtsyre og bittertoner, men frugten kan følge med. Massiv og mørk Amarone, der bliver helt tæt og sort fra midtpalette og helt ud i spids. Frugtsyren sidder lige i skabet, og ekstrakten imponerer. Flot vin med masser af saft, kraft og nerve. Gem den et par år og nyd resultatet. Drik 2018-2023."
  • 5 stjerner - BT d. 31.10.16: "Lækker, kraftig rødvin - ægte højkvalitets Amarone, saftig, frugtrig bærsmag, smag af urter, krydderier, mørk bitter chokolade, toast og vanilje."
  • "Bedst i test" i Amaronetest i Jyllands-Posten v/Anders Halskov- Jensen d. 23.10.16: "Meget floral og behagelig aromatisk næse. Saftig mund med god syre/sødme-balance og krydret finale med tørt tannisk haps. Ung, men lovende."
  • 92P - Wine Spectator magazine oktober 2016: "The vibrancy and harmony keeps this elegant and well-trimmed throughout, with a concentrated core of tarry mineral and flavors of crushed black cherry, dried thyme, mocha and spice. The fine-grained tannins impart density and a lightly chalky texture. Drink now through 2027."
  • 93P - Guida essenziale ai Vini d'Italia 2017 v/Daniele Cernilli.
  • De maksimale 3 glas i Italiens førende vinguide Gambero Rosso 2017.
  • De maksimale Cinque Grappoli (5 drueklaser) i den italienske vinguide Bibenda 2017.
  • De maksimale Super Tre Stelle (3 stjerner) i den italienske vinguide Vini di Veronelli 2017.
  • Druesorter: 80% Corvina Veronese, 15% Rondinella, 5% Oseleta
  • Fadlagring: 18 måneder på egetræsfade
  • Anbefales til: vildt, stegt eller grillet rødt kød, kraftige gryderetter, kraftige asiatiske retter

Producent beskrivelse

Allegrini - førende vinproducent i veneto gennem generationer

I 5 århundreder har familien Allegrini været tilknyttet vinproduktion i Veneto regionen. Allegrini vingården som vi kender den i dag, blev grundlagt af Giovanni Allegrini, der med sin store forståelse for vinproduktion skabte nogle af de bedste vine i Valpolicella op gennem 60'erne og 70'erne. Dette arbejde er siden hen blevet videreført og videreudviklet af hans børn, Marilisa, Walter og Franco. Familiens høje ambitioner for deres vine i alle prissegmenter, gør at huset i dag er synonym med exceptionel høj kvalitet og den berømte italienske vinguide Gambero Rosso kårer også Allegrini som førende producent i området år efter år. Allegrini familen ejer desuden det berømte brunellohus San Polo og Poggio al Tesoro i Bolgheri.

Fremragende Amarone og "Cru" enkeltmarksvine

Familiens jordbesiddelser er imponerende med vinmarker i mange af landsbyerne i Classico zonen. Allegrini er i særdeleshed anerkendt for deres Amarone men også for deres "cru" produktion, hvor hver vinmark er beplantet med de lokale druesorter der er bedst egnet til jorden og hvor én vinmark er bestemt til at give én enkelt vin - f.eks. den berømte vin La Poja på 100% Corvina druer fra marken af samme navn. Ved til stadighed at fokusere på kvalitet, elegance, intensitet, koncentration og kompleksitet fremstår Allegrini i dag som en af de fornemste fortolkere af Valpolicella Classico, enkeltmarks Valpolicella, Recioto og ikke mindst fremragende Amarone.

Innovativ winemaking

Franco Allegrini blev vinmager i 1983 efter faderen Giovannis død. Franco havde arbejdet tæt sammen med Giovanni i mange år og har erhvervet både hans fars dygtighed og lidenskab for vin. Franco har lige siden været en pioner for kvalitetsrevolutionen i området gennem adskillige banebrydende tiltag så som en moderne version af Ripasso teknikken, hvor man i stedet for at gengære vinen på rester fra Amaroneproduktionen, lægger en procentdel af druerne til tørring og bruger disse druer fra samme vinmark til gengæringen. Denne innovative metode intensiverer frugten i vinen og terroirets karakter i den endelige vin. Blandt andre tiltag kan nævnes anvendelsen af barriques og oprettelsen af et moderne drue tørringscenter kaldet Terre di Fumane, der i dag står som benchmark for Valpolicella-regionen.

Kvalitet vægtes højere end titler

Som en innovativ og kompromisløs producent forsøger Allegrini år efter år at forbedre og optimere deres vine og lader ikke diverse regulativer stå i vejen for deres mål. Derfor valgte de at udelade den obligatoriske "tredje" og mindre kvalitative Valpolicelladrue, Molinara, allerede fra årgang 1997 (inden druen lovmæssigt blev fjernet fra listen over obligatoriske druer i 2003) og accepterede dermed frivilligt at deklassificere en del af deres produktion fra DOC til IGT. Dette stoppede dog ikke vinkritikere verden rundt i at lovprise Allegrinis vine - f.eks. har husets Amarone og IGT-vinen La Poja (100% Corvina) i de sidste mange år fået tildelt 3 glas af vinguiden Gambero Rosso. Allegrini valgte til gengæld at genindføre Oseletta druen - en gammel Valpolicella druesort som på trods af et lavt høstudbytte giver en fantastisk struktur og krop til vinen på grund af dens høje indhold af tannin.

International anmelderros

Winery of the Year i Gambero Rosso 2016: "The Estate's vineyards now extend for more than one hundred hectares in the Valpolicella, distributed along the best exposed slopes in the appellation: indeed, Allegrini eschews the valley floor and pursues the freshness that only high elevations can provide, thus producing wines in a manner that is disciplined and beyond compromise." Allegrini har hele 19 gange fået de maksimale 3 glas i den berømte italienske vinguide Gambero Rosso. "one of my favorite producers in Valpolicella" Citat Robert Parker's The Wine Advocate "Regardless of their appellation, Allegrini's top wines are certainly proof of the true potential of the region. Marilisa and her brothers have taken some of the region's best indigenous grapes, such as Corvina, and turned them into wines that can compare with the best in the world." Citat Wine Spectator "Allegrini is a reference-point producer for fine Amarone." Citat Vinousmedia.com v/Antonio Galloni

Corte Giara - hverdagsvine med Allegrinis kvalitetsstempel

Corte Giara er navnet på Allegrini's brand af vine produceret på druer som familien køber fra særligt udvalgte druedyrkere. Målet med Corte Giara er at fremstille ærlige hverdagsvine med stor typicitet fra en række klassiske områder i Veneto, såsom Soave, Bardolino, Valpolicella og Amarone. Vinene i denne serie er bestemt et bekendtskab værd for Familien Allegrinis høje standarder for kvalitet mærkes også tydeligt her. Der er tale om moderne, rene og frugtdrevne vine til en pris hvor alle kan være med.