Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Chablis-vine

Hos Philipson Wine finder du et stort udvalg af uovertrufne Chablis-vine. Chablis fremstilles altid på 100% Chardonnay og kommer udelukkende fra vinregionen Chablis, som vinen har taget navn efter. Vinene har deres helt egen unikke smag, hvilket blandt andet skyldes regionens kølige klima og jordbundens sammensætning. Gå på opdagelse i en verden af udsøgte Chablis-vine herunder.

Chablis vine

Chablis er et af de nordligste distrikter i Frankrig. Vindistriktet findes midtvejs mellem Paris og Bourgogne. I dette område er vejret ofte præget af lune somre og ekstremt kolde vintre. Det kølige klima resulterer ofte i sprøde, mineralske og friske hvidvine med høj syre og rank krop. Det høje niveau af syre i vinene skaber et generelt flot lagringspotentiale, da syren fungerer som et præserverende middel i vinen. Størstedelen af vinene bliver dog konsumeret tidligt og i de unge år. Hvidvine som fremstilles 100% på Chardonnay druen har en helt unik smag.


Undergrunden er utrolig interessant i Chablis med variationer af ler, kalksten, ældgamle små østersskaller og fossiler, der kan dateres ca. 180 millioner år tilbage i tiden og til Pariserbassinet. Fylden i vinene vil ofte variere i forhold til jordbunden og producentens benyttelse af fad. Områder med en høj andel af ler, såsom 1. Cru Montmains, tilføjer fyldigere vine med mere krop. Ligeledes vil områder med høj andel af kalk og forstenede fossiler i jorden skabe ranke og mineralske vine. 
For at bevare friskheden og aromaerne i Chablis hvidvine vælger mange producenter at lagre sine vine i ståltanke.

Har du endnu ikke smagt Chablis vin fra topproducenten La Chablisienne, så har du nogte godt i vente. Her får du absolut hvidvin i tårnhøj kvalitet!

Hvad kendetegner en Chablis?

Chablis ligger i det nordlige Frankrig og hører egentlig til Bourgogne, selvom regionen befinder sig ret afsides fra distriktet. I dette område er vejret generelt præget af lune somre og meget kolde vintre. Det kølige klima resulterer ofte i sprøde, mineralske og friske hvidvine med høj syre og rank krop. Det høje niveau af syre i vinene skaber et flot lagringspotentiale, da syren fungerer som et præserverende middel i vinen. Størstedelen af vinene bliver dog konsumeret tidligt og i de unge år.

Foruden klimaet spiller områdets unikke terroir også ind, når det kommer til de delikate og elegante Chablis-vines smagsnuancer. I Chablis findes nemlig en utrolig interessant jordbund bestående af variationer af ler, kalksten, ældgamle små østersskaller og fossiler, der kan dateres omkring 180 millioner år tilbage i tiden og til Pariserbassinet.

Fylden i vinene vil ofte variere i forhold til jordbunden, årgangen, og producentens arbejde i kælderen. Områder med en høj andel af ler, såsom 1. Cru Montmains, bidrager med en fylde og blødhed som kan være ret signifikant. Ligeledes vil områder med høj andel af kalk og forstenede fossiler i jorden skabe ranke og mineralske vine. For at bevare friskheden og aromaerne i vinene, vælger mange producenter at lagre deres vine i ståltanke. Dog ligger en overvejende andel af Grand Cru’erne fra Chablis delvist på egetræsfade.

Druen bag Chablis 

I Chablis og i resten af Bourgogne bliver der sjældent skiltet med druesorten på etiketten, da det er terroiret frem for druen, der fremhæves. Derfor er det heller ikke alle, der er klar over, at Chablis-vine rent faktisk er lavet på Chardonnay. Druen er en krydsning mellem den blå drue Pinot Noir og den hvide drue Gouais Blanc, og det menes, at druen stammer fra Bourgogne.

Chardonnay betegnes ikke som en aromatisk drue, hvilket betyder, at druen hverken dufter eller smager af særlig meget i sig selv. Druen er derimod fantastisk god til at afspejle det lokale terroir, hvor den gror, samt producentens indflydelse i kælderen, såsom fadlagring. Derfor kan vine fremstillet på Chardonnay være meget forskellige i både udtryk, smag og duft.

Som eksempel, kan en ung Chablis være helt frisk, sprød og rank med subtile noter af citrus, grønne æbler og et næsten salt og mineralsk udtryk. En solmoden Californisk Chardonnay kan omvendt være fyldig, fed og cremet med tonsvis af eksotisk frugt som mango, banan og ananas i glasset, måske suppleret af en smag og duft af vanilje som udtrækkes fra lagring på små nye egetræsfade. Begge vine lavet på 100% Chardonnay, men to meget forskellige udtryk.

Sådan klassificeres Chablis-hvidvine

Der er omkring 5000 ha vinmarker i AOC Chablis, hvor alle marker er klassificeret i ét af fire niveauer. Niveauerne reflekterer blandt andet forskellene i jordbund og hældning på markerne. De fire niveauer er som følger:

  • Petit Chablis

  • Chablis (AOC)

  • Chablis Premier Cru

  • Chablis Grand Cru

Chablis Grand Cru

Der findes syv marker i Chablis som har fået tildelt Grand Cru-status, hvilket er den højeste rangering i Bourgogne. Vinene er sjældne, og samlet set udgør Chablis blot 1% af den totale produktion af Chablis, hvorfor priserne ofte er betragteligt højere end lavere klassificeringer. De bedste eksemplarer er internationale samlerobjekter med mange årtiers lagringspotentiale. Kendetegnet for disse syv marker er deres sydvestvendte skråninger med helt optimal dræning, og perfekt placering på bakkerne.

Grand Cru-vine fra Chablis bliver kun bedre med alderen. Med årene udvikler de sig nemlig både i kompleksitet og dybde. De fleste vinproducenter lagrer vinene delvist på egetræfade.

Chablis Premier Cru

Premier Cru-markerne har den næsthøjeste klassificering i Bourgogne, og det er naturligvis derfor også tilfældet i Chablis. Vinene vil være sjældnere end Chablis (AOC) og udgør blot 14%. Vinmarkerne vil ofte være bedre placeret på bakkerne med bedre soleksponering og dræning, som er med til at sikre optimal og konsekvent modenhed og kvalitet i druerne. Vinene vil ofte have dybere frugt, mere kompleksitet og et ligeledes bedre lagringspotentiale.

AOC Chablis

AOC Chablis udgør det største vinområde og består af over halvdelen af alle vinmarker. På grund af det store geografiske område vil du opleve markant forskel i både smag og kvalitet, da druerne kan være dyrket i mange forskellige dele af Chablis og blended til én cuvée. De generelle krav for produktion af Chablis sammenholdt med det generelle glimrende terroir gør dog, at rigtig mange Chablis (AOC) smager glimrende, og den generelle kvalitet er løftet betragteligt på tværs af alle producenter. Som forbruger kan man med fordel rådføre sig hos sin etablerede vinimportør, og gå med de producenter, man måske har et eksisterende kendskab til..

Petit Chablis

Petit Chablis-appellationen dækker over de vinmarker, der generelt er placeret på plateauer over de førende Cru- eller Grand Cru-marker. 

Grundet placeringen når vinene altså ikke samme dybde og kompleksitet som ved Premier Cru og Grand Cru, og de har ofte heller ikke samme lagringspotentiale. Dog kan man gøre utrolig gode køb med imponerende value-for-money, og hvis man søger friske og umiddelbare vine til direkte konsumering, er Petit Chablis et glimrende bud. Udbuddet er dog ikke særlig stort, og Petit Chablis udgør blot omkring 19% af den totale produktion af Chablis.

Find din næste Chablis-vin hos Philipson Wine  

Hos Philipson Wine finder du en perlerække af velsmagende Chablis-vine. Vi har blandt andet Chablis fra nogle af regionens top-producenter som La Chablisienne, Dampt Frères og Louis Moreau, der har adgang til en perlerække af Chablis’ bedste vinmarker. Her kan du se frem til hvidvin i absolut verdensklasse.