Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket
Guigal

Guigal

Marcel Guigals vine er nogle af verdens ypperste. Med 37 x 100P Parker har Guigal fået flere 100P ratings end de fem 1. Cru’er i Bordeaux tilsammen.

Kort om Guigal

Marcel Guigals vine er nogle af verdens ypperste og ingen andre i verden får så høje ratings som Guigal, verdens bedste winemaker iflg. Parker. Alle vine er topklasse - fra den klassiske Côtes du Rhône til sjældne blue chip investeringsobjekter fra Côte-Rôtie. Med 37 x100P fra Robert Parker, har Guigal fået flere 100P ratings end de fem 1. Cru’er i Bordeaux tilsammen. Philipson Wine er de eneste i verden, der laver vores egen vin med Guigal!

Guigal
Guigal

Etienne, Marcel & Philippe Guigal

Første generation - Etienne Guigal - grundlæggeren Historien om verdens bedste vinmager tager sin begyndelse i 1946, hvor Etienne Guigal etablerede Domaine Guigal i den lille søvnige landsby, Ampuis i Côte-Rôtie i det nordlige Rhône, hvor man har dyrket vin i mere end 2400 år. Området var dog på dette tidspunkt ikke kendt for den sublime kvalitet, som man får i Côte-Rôtie i dag - takket være netop Guigal. Etienne startede allerede sin vinøse karriere i 1924, som blot 14 årig og her lagde han kimen til familiens motto; "Nul Bien sans Peine", der kan oversættes til "man skal yde, før man kan nyde". Etienne uddannede sig hos Rhônedalens ældste vinhus, Vidal-Fleury. Et hus som alle årene har stået Guigalfamiliens hjerter nært. Igennem årene og med "Nul Bien sans Peine" opbyggede Etienne Domaine Guigal og skabte hurtigt et ry for at lave god kvalitet uanset vinens pris. I en tidlig alder, i 1961, måtte han dog overlade Guigal-domainet til sønnike, Marcel Guigal. Etienne blev desværre meget pludseligt blind i en relativt ung alder blind og kunne derfor ikke varetage domainet i fysisk forstand. Etienne, der var med til at høste imponerende 67 årgange, var dog alle årene frem til sin død en stærk sparringspartner for Marcel. Anden og tredje generation - Marcel og Philippe Marcel fortsatte sin faders "Nul Bien sans Peine", og skabte sammen med sin kone Bernadette et imponerende domaine. Bl.a. ved at køber de bedste marker, når de en sjælden gang kom til salg. Denne strategi fortsætter den dag i dag. Marcel købte tilbage i 1980'erne nabohuset Vidal-Fleury - dette historiske hus drives fortsat som selvstændig vingård, med egne marker, vineri og kælder. I 1995 erhvervede Marcel det imponerende og smukke slot, Château d'Ampuis, der ligger mellem floden og Côte-Rôties berømte stejle skråninger. Det tog 11 år at renovere slottet med den historiske nænsomhed, som stedet fortjener - i Guigalfamilien gør man ikke noget halvt og perfektionismen hersker. Med slottet fulgte særligt gode vinmarker, der fortsat flaskes selvstændigt med slottets navn på. Opkøbene er fortsat og i 2001 styrkede Guigal sin position yderligere i Côte-Rôtie, Hermitage, Saint-Joseph og Crozes-Hermitage med erhvervelse af Domaine Jean-Louis Grippat og Domaine de Vallouit. I 2017 gik en stor drøm for familien Guigal i opfyldelse, da Châteauneuf- du-Pape slottet med de mest exceptionelle jordbesiddelser, der grænser direkte op til Château Rayas, og tilhørende kæmpe potentiale, Château de Nalys, kom på Guigals hænder. Drømmen om gode marker i Châteauneuf-du-Pape har familien haft i mange år, men det er yderst sjældent at disse kommer til salg - som Philippe udtrykker det, så fortrækker Guigalfamilien at være tålmodige for dermed at få det bedste. Philippe har eksaminer i ønologi og marketing og under sin vinøse uddannelse tog han praktikophold i hele 17 forskellige lande på blot 10 måneder. Allerede siden sine unge år i slutningen af 1990'erne har Philippe haft stor indflydelse under Marcels kyndige vejledning.
+ Vis hele beskrivelsen

Eget Tonnellerie, 3 hektar kældre & LaLaLa

Tonnelleriet og 3 hektar kældre Perfektionismen hos Guigal kommer også til udtryk ved at man siden 2003 har sit eget tøndemageri - tonnellerie - på Château d'Ampuis. Her laves ca. 800 fade årligt, af de særligt udvalgte egetræer, som tøndemageren selv udpeger i forskellige egeskove. Hermed får de total kontrol over processen. Netop fadlagring - helt op til 42 måneder - er Guigals store hemmelighed - det er årsagen til at vinene er så langtidsholdbare, selv i de prisvenlige kvaliteter. Perfektionismen er allestedsnærværende - og selvom Guigal er et kæmpe foretagende, der hvert år laver mange millioner flasker vin, så er mantraet "kvalitet frem for alt". Eksempelvis opkøber man gerne mange små partier god vin i stedet for middelmådig vin i store mængder. Ved opkøb af druer, så analyseres disse i laboratoriet, således man er sikker på modenhed og druernes sundhedstilstand - man køber kun de bedste druer, og selv druer fra venner af familien er blevet afvist, hvis kvaliteten ikke har været god nok. Dette er årsagen til at Guigals Côte-du-Rhône er så fantastisk god - den er simpelthen sammensat af mange små partier god vin. De mange små partier vin skal opbevares et sted, inden den endelige vin kan stikkes sammen til færdig vin - til dette har familien en gigantisk kælder på hele 3 hektar (30.000 kvadratmeter) med plads til over 4000 vinfade i varierende størrelse. I kælderen, der er i 2 etager, finder man også den fuldautomatiske flaskelinje, der klarer næsten 8000 flasker i timen. Teknik og tradition har altid gået hånd i hånd hos Guigal. Lalala og Ex Voto - blandt Rhônes største kultvine Guigals arbejde har i høj grad været med til at give Rhône og især Côte-Rôtie, det navn det har i dag. Blandt verdens fineste og dyreste kultvine finder man de 3 Lalala- vine, som de har fået tilnavn af. o La Mouline, der laves på Syrah og hele 11% Viognier, så første gang dagens lys i 1966. Vinen fra Côte Blonde skråningen har som oftest det mest elegante og feminine udtryk af de tre kultvine. Vinstokkene fra den 1 hektar lille parcel er min. 50 år gamle og nogle er helt op mod 100 år. o La Landonne, der laves på 100% Syrah, er indbegrebet af Côte Brune. Vinen blev lavet første gang i 1978 - efter at familien over en 10- årig periode opkøbte små parceller. I dag har man knap 2 hektar. I La Landonne finder du oftest den mest mørke, mineralske og tanninrige vin af de tre - flankeret af en flot frugt. o La Turque, der laves på 93% Syrah og 7% Viognier, er Côte Brunes stolthed. Vinen kan bedst beskrives som en mellemting mellem La Mouline og La Landonne - og alligevel helt sin egen. o Fælles for de tre vine er ekstrem lang fadlagring på hele 42 måneder. Alle tre vine er også meget lagringsværdige - op til 40 år, måske endda længere i de bedste årgange. Kultvinen Ex Voto er Ermitage i en rød og hvid version - selve navnet er latinsk for votivtavle, dvs. et billede eller tavle som opsættes som tak for at et ønske eller en bøn er gået i opfyldelse. Ofte ses sådanne votivbilleder ophængt i kirker. Ermitage Ex-Voto er Guigals "votivbillede" som tak for, at hans store ønske om at blive ejer af Hermitage-marker er gået i opfyldelse. Begyndede med årgang 2001 laver Guigal en hvid og rød Ermitage Ex-Voto, udelukkende baseret på druer fra de bedste parceller, nemlig Murets (90%) og Hermite (10%) hvad angår Hermitage Blanc; Bessards (30%), Greffieux (30%), Hermite (20%) og Murets (20%) hvad angår den røde. Ex-Voto er en dramatisk Hermitage, som ligger på samme kvalitetsniveau som Guigals legendariske La Landonne, La Mouline og La Turque. Cuvée Philipson - et enestående samarbejde Vi er meget stolte over, som de eneste i verden, at lave vores egen vin med Marcel og Philippe Guigal, et samarbejde som startede med årgang 2000 og som bliver bedre og bedre. Vinen er specielt skræddersyet til de danske smagsløg; en kraftig Syrahdomineret vin efter Nordrhônsk forbillede. Cuvée Philipson består af vin fra nogle af de bedste fade i Guigals kælder og er ofte fra højere klassificerede appellationer som Lirac og Vacqueyras. Vinen er en bredskuldret storebror til Guigals almindelige Côtes-du-Rhône. Et fantastisk kup og Danmarks bedst anmeldte vin!
+ Vis hele beskrivelsen
Guigal