Kokkedal Industripark 10 - 2980 Kokkedal - Danmark - Tel. +45 70226888
Find din vin:
Lynkøb? Klik og køb:
Varenr. 47161308, Helflaske 75 cl.Leveres i karton med 12 stk.
Blandt alle de fremragende vinområder i Rhônedalen, er Côtes du Ventoux et af de mest oversete. Dette skyldes blandt andet de store kvalitetsforskelle der hersker blandt producenterne; har man blot stiftet bekendtskab med en lille håndfuld Côtes du Ventoux-vine, ved man, at der er langt i mellem de gode oplevelser. Château Pesquié har længe kæmpet en indædt kamp i mod områdets dårlige rygte. Der anvendes eksempelvis udelukkende druer fra meget gamle vinstokke, markerne er placerede på stejle, solbagte skråninger, vinen filtreres ikke inden aftapning, og prestige-vinene fremstilles udelukkende i exceptionelle årgange. Har man smagt Château Pesquié's vine, forstår man at kampen er værd at kæmpe: styrke og kompleksitet adskiller sig milevidt fra de traditionelle, tyndbenede vine fra området. Stil- og kvalitetsmæssigt minder Château Pesquié's Côte du Ventoux forbavsende meget om de bedste vine Châteauneuf-du-Pape, blot er prisen en helt, helt anden. Château Pesquié Cuvée Quintessence Non Filtré er på alle måder en forbløffende vin. Quintessence laves hovedsageligt på druer fra gamle vinstokke. Desuden lagres vinen på helt nye fade og aftappes non- filtrée, ufiltreret. Resultatet er en blæksort vin, med en ubegribelig bouquet af uhyre intens frugt, domineret af røde bær og friskkværnet sort peber. Smagen er gudsbenådet med runde, modne tanniner og igen den brændende intense frugt, som kæler for smagsløgene længe efter at glasset er tømt. En fantastisk vin - prøv gerne at blindsmage den op mod en stor Hermitage Fakta om varen 90 pts på DeBedsteVine.dk d. 05.08.2010: "Kompleks krydderurtenæse med nydeligt tobakket frugt, intensitet og balance - floral, indsmigrende, mineralsk og spændende. Spændstig detaljerig vin med flot intens og velstruktureret frugt med stor detaljerigdom, flot struktur og vellykket balance - saftig, sødmefuld og kultiveret krydret - en absolut nydelse." 4 stjerner i Berlingske Tidende d. 31.07.10: "Vellavet og moderne vin med en udmærket struktur og race...Fire store!" 5 stjerner i Jyllands-Posten d. 30.07.10: "Kompleks intens krydderurtenæse. Floral, indsmigrende og spændende. Spændstig detaljerig vin med velstruktureret frugt og vellykket balance. Saftig, sødmefuld og kultiveret krydret. En absolut nydelse." 92 point på vinhulen.dk den 19.07.2010 som skriver: "Violet til lilla. Næsen har helt mørk frugt af brombær og hindbær, mint over i kamfer, karamel, træ, vanilje. Ret eksplosiv næse med masser af power uden at miste harmonien. Smagen er varm og solmoden med mørke bær af brombær og hindbær, karamel, kamfer, træ og vanilje. Harmonisk og afrundet i munden - men tag ikke fejl - der er masser af kraft, men det er bare så flot pakket sammen i en fuldfed pakke, som behager fra start til slut. Mere tjære end sort peber i smagen. Virkelig overbevisende vin. Her får du MEGET vin for pengene". Fremhæves i Robert Parkers bog ´"Parker's Wine Bargains - The World's Best Wine Values Under 25$" som et ekstraordinært godt køb til prisen: "Pesquie's top cuvee, the Quintessence, is a classic cool climate Styrah from southern France. The higher elevation gives the wine great acidity as well as an extraordinary bouquet of acacia flowers, crème de cassis, blackberries, tar, licorice and spice. Deep, full-bodied, and layered, this is a gorgeous offering". "Château Pesquie is the finest estate in the Côtes du Ventoux, a gorgeous area east of Avignon"citat Robert Parker Druesorter: 20% Grenache, 80% Syrah Fadlagring: 18 mdr på 100% nye fade Drikkeklar: Ved frigivelsen og 8 år frem fra høståret Anbefales til: Kraftige retter med oksekød, guds gave til fugle- eller dyrevildt. Producent: CHATEAU PESQUIELeveres i karton med 12 stk.
Forsiden | Log ind | Hjælp | Salgs- og betalingsbetingelser | Kontakt Philipson Wine | Print