Champagne Le Mesnil Blanc de Blancs Grand Cru

DKK 269,95
pr. fl. v/12 flasker 324,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (32)

Nordjyske Stiftstidende
Ekstra Bladet
Ekstra Bladet 93 point
Ekstra Bladet GODT KØB
Jyllands Posten
Smagpåvin.dk
Børsen Anbefalet
Nordjyske Stiftstidende
Winelab.dk
Vinavisen

Vin-Info

Varenummer: 45491500
Type: Champagne
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i:
Producent:
Land:
Område: Champagne
Druesorter: 100% Chardonnay
Anbefalet til: Aperitif, de fleste fisketyper, lyst fjerkræ, meditationsvin, faste oste.
Drikkemoden: Nu og mindst 5 år frem.

Beskrivelse

Le Mesnil Grand Cru Blanc de Blancs

Druerne til denne Grand Cru Champagne kommer fra forskellige parceller i Mesnil-sur-Oger og man blander forskellige årgange for at få en harmonisk champagne med fokus på finesse og elegance. Der indgår champagner fra de store år 2006 og 2008 i denne cuvée. Denne Champagne byder på en raffineret bouquet af clementiner, hvide blomster, lime og et strejf af noget røget. Smagen er superraffineret med sin ekstremt fine mousse og den lange, cremede finish byder på et touch af citrus og kalk fra den underliggende mineralitet.

Anmeldelser

  • 6 stjerner, 93P og GODT KØB i Ekstra Bladets store champagnetest d. 23.12.16: "Intens i næsen af moden fersken. Flot vedvarende mousse og en dyb og flot blanc de blanc. Let oxideret i stilen, masser af smagsintensitet og en flot kompleksitet. Lang eftersmag."
  • 5 stjerner - Jyllands-Posten d. 19.12.16: "Herlig næse af lyst rugbrød. Blid, forførende mousse, afdæmpet syre. Meget behagelig vin."
  • 6 stjerner - Smagpåvin.dk d. 14.12.16: "Er du faret vild i Champagnehavet, finder du altid hjem med denne Le Mesnil. Det er en all- rounder, der er skåret over essensen af Champagne. Lavet på ren Chardonnay er vi på aromaen i det citrusfrugtige med citron, mandarin suppleret af let honning og hasselnød. Modne, gule pærer, lime og lidt melon i smagen, der tangere det elegante og det kølige eksklusive - ren velsmag, der kan holde en hel aften fra aperitif med charcuterihapsere over middag med fisk og skaldyr til når musikken begynder at spille. Har sagt det før og siger det gerne igen - Le Mesnil leverer meget Champagne for pengene."
  • Anbefalet i Børsen d. 26.02.16: "Duft af kridt, clementiner, rugbrød og ristet hvedebrød. Store, livlige bobler samt fyldig og kraftfuld tør smag med moden frugt og frisk citrus."
  • 5 stjerner - Winelab.dk d. 25 12 15: "Frisk, ren og klar frugt i retning af modne, gule æbler. Smagen har en forfriskende syre, flot fylde og god struktur. En fin Champagne med stort madpotentiale på grund af den lækre kompleksitet."
  • 5 stjerner - Nordjyske d. 26.12.15: " Et godt valg er Le Mesnil Grand Cru. Den er sprød og med frisk, ren syre. Brug den ikke som velkomst og slet ikke til kransekage, men lad proppen springe til forretten. Det vil være en god begyndelse på nytårsmenuen."
  • 5 stjerner - vinavisen.dk d. 21.12.15
  • 5 stjerner - Jyllands-Posten v/Anders Halskov Jensen d. 14.12.15: "Dufter af granny smith, nødder og lime. Munden byder på intens mousse og livlig syre. Godt køb og fin til østers."
  • 17/20P - Henrik Oldenburg d. 01.11.15: "Frisk, yndefuldt og markant ristet med elegant, bredt brus og lang, velplaceret syre. Den er letbenet uden at være tynd, men den er slank som rene Chardonnay'er ofte er - men så meget mere raffineret og spændstig. Den er behersket tør og ubehersket nydelig."
  • Anbefalet - Mad og Bolig d. 17.11.15: "Kongekrabbe er en delikatesse, der fornemt kan følge champagne. Vælg gerne en blanc de blancs, der med såvel syren som dybden renser efter krabbekødet og mayonnaisen. Stor og rig Grand Cru-champagne med fint aftryk fra kalkundergrunden og en lækker cremethed samt finesse."
  • 5 stjerner - Dagbladenes Bureau v/Rasmus Holmgård uge 52, 2014: "Vidunderligt dyb og intens næse af makron, ristet brød, abrikos og lime. Sammensat, men meget let at holde af. Munden præsterer et sæt grove bobler, men med en behagelig ubesværethed i frugten og en åbenbaring af flere aromatiske nuancer. Til aftenens første salte snacks."
  • 5 glas - Politiken d. 28.12.14 - anmeldt til tilbudsprisen 249,95 v/12 fl.: "Mørk og moden duft med svamp, surdej og muld. Bred og fyldig, men godt syrebid. Fin dybde og ret tør afslutning med friskhed hele vejen. Madchampagne!"
  • 5 stjerner - Berlingske d. 27.12.14.
  • BEDSTE CHAMPAGNE, 6 stjerner og 93P - Ekstra Bladet d. 26.12.14: "Druerne til denne Grand Cru Champagne kommer fra forskellige parceller i Mesnil-sur-Oge, iøvrigt samme sted som Krug, som er i et helt andet prisleje. En yderst aromotatisk blanc de blanc. Modne pærer, grønne æbler, citrus, mineraler og hvide blomster. Meget fyldig og en vin der bør serveres til mad. Et fund til den pris."
  • De maksimale 5 stjerner og 92P i Vinforum.dk's Champagnetest d. 19.12.14: "Der er to blandt testens 16 champagner der får 5 stjerner og fortjener lidt mere opmærksomhed. Le Mesnil Champagne Blanc de Blancs er fra det lokale kooperativ, men det skal man ikke lade sig snyde af. Den har en lys gul farve med fine små bobler. Intens duft af citrus, pære, lidt toast. Mellemfyldig vin med fin mousse og en smag, der er meget elegant og så alligevel med lidt intensitet og lidt nødder. Skøn og let at drikke. Og så er den til at betale. Perfekt til aperitif og lette fiskeretter."
  • 6 stjerner - denkorteavis.dk v/Erik Mortensen d. 18.12.14: "Her har vi en optimal Champagne til østers og hummer. Boblerne er små og fine i denne vin, hvis druer har vokset på Frankrigs måske bedste Grand Cru Chardonnay-mark. Den hedder Le Mesnil."
  • MÅNEDENS VIN og vurderet til at koste 402 kr. i Penge & Privatøkonomi januar 2015: "Markerne omkring landsbyen Le Mesnil-sur-Oger er klassificeret som Grand Cru og udelukkende tilplantet med chardonnay- druen. Herfra kommer de fineste Blanc de Blancs champagner, der fra de berømte huse koster flere tusinde kroner. Du slipper dog billigere ved at købe denne Le Mesnil fra det lokale kooperativ. Med sin lette, friske stil er det en ægte aperitif-champagne, men panelet ville med glæde drikke den hele nytårsaften. Kjærsgaard: Skøn, elegant champagne der har det hele - frugt, honning, nødder og fine bobler. Lorentzen: Intens duft og smag af æbler, citrus, gær og brød, perfekt mousse og lang eftersmag."
  • 92P - Jyllands-Posten v/Niels Lillelund d. 12.12.14: "En overordentlig lækker og præcis vin, veritabel Mesnil med citrus, smør og toast. Det er det lokale kooperativ, der står bag, og det er unægtelig en overraskelse."
  • 6 stjerner - Finansbureauet.dk d. 08.12.14: "Forrygende flot kooperativ Blanc de Blancs fra Le Mesnil med citrus og kældermug i næsen og blød og finesserig mund med lime og gærtoner tilsat et strejf af syrlig æble."
  • Best Sparkling Wines of 2015 - "Best of Category" vinder for andet år i træk - kåret af Vancouver Magazine: "Le Mesnil was our runaway Best of Show winner last year, and it dazzled yet again. Blanc de blancs (pure chardonnay) bubble is revered for elegance and longevity. With two years in the bottle developing complex layers of toasty, nutty flavours and creamy mousse, this Champagne is an effortless match for eggs Benny, grilled oysters, or truffled potato chips."
  • 93P - Gastro december 2014: "Man skulle ganske enkelt ikke tro, det var et kooperativ, men det er sandheden. Kvaliteten er uhørt høj for den slags oftest middelmådige foretagender. 533 medlemmer med samlet 305 ha leverer druer til hallerne. Le Mesnil-kooperativet flasker kun 8% af sin totale produktion. Den bedste del fra 40 år gamle stokke kommer i den Salon-inspirerede brede flaske uden malo. I konkurrence med Pierre Peters om byens bedste standard cuvée. Fremragende! Mirabelle og grape, røg, hårdt ristet hasselnød, vedholdende, knivskarp og mineralsk, så mundvandet springer."
  • 92P - Vinbladet december/februar 2014/15: "Frisk, moden og samtidig udviklet duft med nedfaldne æbler og som kontrast en markeret syre. Sprød, fyldig smag, tør med lang eftersmag med nedfaldne æbler og afsluttende med markeret syre. Virker alt for ung, må have et stort gemmepotentiale."
  • 92P - Vinhulen.dk d. 23.11.14: "Strågul. Næsen er meget intens med tørret frugt, nødder, hylde og en nærmest fed karamel/smør tone. Næsen er allerede der, hvor mange Champagner kræver år om at nå med kompleksitet og fylde. Smagen er fast og fyldig med nødder, hylde, tørret frugt, citrusnoter og grønt æble. Utroligt intens og fyldig i munden, og den har virkelig noget af det, som Champagne handler om. Gem den nogle år, og du vil helt sikkert opleve, at de fede og komplekse indtryk udvikler sig yderligere. Rigtig, rigtig god Champagne."
  • Anbefalet i Gastro november 2014: "Nu skal det ikke være sødt det hele - med blanc de blancs champagne fra Le Mesnil er det faktisk alt andet end sødt. Det er en knivskarp aperitifchampagne, der - hvis man gemmer den nogle år - sandsynligvis vil udvikle sig ret godt og blive dyb og afrundet, måske ligefrem lidt 'smørfed' i det. Vinen her er fra kooperativet Le Mesnil, men at det er et kooperativ (og altså pr. definition ikke så prestigefyldt), skal man ikke lade sig narre af. Markerne i Le Mesnil er de mest eftertragtede i Champagne, og selv om det måske nok er store ord at kalde vinen her for 'fattigmands-Krug' eller 'fattigmands-Salon', så hviske-tiskes der i området om, at selvsamme huse køber druer fra kooperativet."
  • 6 stjerner - Smag og Behag oktober 2014: "Ok, det er ikke en Krug Clos du Mesnil, men denne kooperativ Grand Cru fra det eftertragtede Le Mesnil i Côtes de Blanc er sandelig et fund til prisen. Kooperativer kan også. Ikke mindst når de byder på en Champagne af denne kaliber. Honning, mandariner, nøddekaramel og en anelse hvid tjørn i næsen. En kompleks smag af citrus, limegule pærer og melon. Det er en Champagne med en hel del finesse - fyldig, cremet og rig, elegant mousse med en fin underliggende mineralitet. Dejlig, frisk længde. Yderst velkomponeret cuvée fra et af de mest eksklusive områder i Champagne. Kan sagtens stå alene - men også en skøn partner til østers eller til kærligheden. Rigtig meget Champagne for pengene."
  • Druesorter: 100% Chardonnay
  • Drikkeklar: Nu og mindst 5 år frem.
  • Anbefales til: Aperitif, de fleste fisketyper, lyst fjerkræ, meditationsvin, faste oste.

Producent beskrivelse

Le Mesnil Champagne Grand Cru - fra den bedste vinmark i Champagne Le Mesnil er den bedste Grand Cru Chardonnay vinmark i Champagnedistriktet, fordi denne mark giver de mest komplekse, crispy og mineralske Champagner. Det berømte kooperativ af samme navn blev grundlagt i 1937. I tredivernes økonomiske krise var det gået op for nogle visionære Champagnevinbønder at den eneste vej ud var selv at lave Grand Cru Champagne på højt plan og gøre sig mindre afhængig af at skulle sælge druerne til de store Champagnemærker. Kooperativet er beliggende i hjertet af den mytiske Champagneby Le Mesnil-sur-Oger, som er hjemsted for de bedste Chardonnaybaserede Champagner, således er man nabo til legenden Salon.

Store investeringer og imponerende Grand Cru marker

Siden starten er der foretaget store investeringer og især har de senere år budt på en moderniseringsproces, så alle produktionsfaciliteter i dag fremstår som topmoderne til at producere topkvalitet. Alle kooperativets marker er beliggende i det meget eftertragtede Côte des Blancs, og man råder kun over Grand Cru marker.

Grand Cru Champagner

Le Mesnils 525 vinbønder råder over Le Mesnil vinmarken og samlet set 297 ha af Champagnes absolut bedste marker, og man har lagringskapacitet til 5 mio. flasker. Den unikke kvalitet fra druerne fra disse berømte terroirs gør at de fleste store Champagnehuse er faste kunder. Alle Les Mesnils egne champagner lagrer minimum 3 år i de dybe kældre, og ofte meget længere. Denne enstående producent laver udelukkende Grand Cru Champagner!

Ros fra førende champagneeksperter

Tom Stevenson - World Encyclopedia of Champagne & Sparkling Wine: "This super-cooperative makes a poor man's version of the famous mono- cru blanc de blancs of Le Mesnil-sur-Oger, Salon and Krug Clos du Mesnil. Recommended, affordable wines for fans of mineral and steely Chardonnay Champagnes." Tyson Stelzer - The Champagne Guide 2014-2015 "Le Mesnil competes only with Mailly Grand Cru as Champagne's greatest cooperative, and in value for money it has no rivals. This large establishment has 533 member growers who tend a good 305 hectares spanning some of the best sites in the most age-worthy grand cru of the Côte des Blancs. It presses grapes for many of the big names of Champagne, and bottles just 8% of production under its own label. Vinification is performed in stainless steel at a controlled temperature of 18C to preserve the fresh expression of the village. Its finest cuvées proclaim the racy tension and commanding presence of Le Mesnil-sur-Oger, at enticing prices."