Renato-Ratti-Gaveæske-2-fl

Renato Ratti - Barolos innovator

I midten af 1900-tallet mente man, at Barolo skulle smage på én måde; kraftfuld, bentør og med garvesyre strittende ud til alle sider. Men det ville ønologen Renato Ratti ikke nøjes med. I 1960 kortlagde han markerne i Barolo med samme detaljerigdom, som munkene gjorde det i middelalderens Bourgogne. Derpå udplantede han marker ved Barolo-byen La Morra, hvor han havde analyseret sig frem til, at man kunne fremstille Barolo-vine i en silkeagtig og kødfuld stil, som aldrig før havde set dagens lys.

Teknikken finpudses

Efter få år stod det Renato Ratti klart, at de druer han høstede kunne skabe unikke Barolo-vine, men han vidste ikke selv hvordan han kunne udnytte potentialet bedst muligt. Derfor ansatte han i 1969 den talentfulde Massimo Martinelli, og i årene der fulgte udviklede de i fællesskab en ny vinificeringsmetode til Barolo, som indebar en forkortelse af maceration, gæring og fadlagring. Takket være denne metode blev vingårdens Barolo-vinene bemærkelsesværdigt raffinerede og elegante fra midten af 1970'erne.

Perfektionen opnås

Under ledelse af Renato Rattis søn Pietro opføres en splinterny vingård i årenes efter årtusindskiftet. Vingården specialdesignes i alle henseender til at varetage druer fra det unikke område, som Renato Ratti identificerede og i 1960, og fremstille en så raffineret og elegant vin som muligt, efter de retningslinjer som Massimo Martinelli udstak i 1970'erne. Fra og med årgang 2005 har Renato Rattis vine gået fra sejr til sejr. F.eks. fik hans 2005 Barolo topplacering på Wine Spectators legendariske Top 100-liste, og 2006'eren blev nr. 1 på Wine Enthusiasts top 100.

Ratti Gaveæske 2 fl

Flot Gaveæske fra Renato Ratti.