Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Joseph Phelps

Joseph Phelps er en anmelderfavorit! Med flere 100P ratings hos Robert Parker og titlen som Winery of the Year i 2003, er Joseph Phelps et ikon fra Napa Valley.

Kort om Joseph Phelps

Joseph Phelps er en unik producent, som fire gange har vundet de magiske 100 points af Robert Parker. Joseph Phelps er grundlagt i 1972 og er en berømt pionerer bag californisk vins succes. Beliggende i hjertet af Napa Valley, råder man over nogle af de bedste vinmarker, hvor flere af dem dyrkes biodynamisk for at styrke det naturlige miljø i markerne. Flere af Joseph Phelps’ vine er i dag investeringsobjekter med kultstatus.

Joseph Phelps
Joseph Phelps

Vinhusets historie

Joseph Phelps Vineyards blev grundlagt i 1972, og er beliggende i byen St. Helena i hjertet af Napa Valley, hvor man råder over nogle af de allerbedste vinmarker i hele dalen. Velkendt for sin pionerånd og passion for kvalitet stod Joseph Phelps i vingårdens første år bag en række nyskabelser i den californiske vinverden. Årgang 1974 af flagskibet Insignia var ved lanceringen i 1978, det første Bordeaux blend produceret i Californien udelukkende på egne druer. Ligeledes i 1970’erne var Joseph Phelps ophavsmand til, at den californiske vinverden genopdagede Syrah-druen som ellers havde ført en hensygnende tilværelse i Californien indtil da. 1. Cru kvalitet fra Napa Valley på 100% egne druer Insignia har for længst opnået kultstatus og er i dag et investeringsobjekt og betegnes som en af Californiens mest succesfulde vine på niveau med Bordeauxs berømte 1. Cru'er. Gennem årelange studier af Napas terroir har Joseph Phelps Vineyards opkøbt egne vinmarker i de bedste underområder af Stags Leap, Rutherford, Oakville, Oak Knoll og de østlige bjergskråninger i Napa Valley med det formål at blive 100 % Estate grown, dvs. at man kun laver vine på druer fra egne marker. Fra vingården i St. Helena, Napa Valley produceres foruden Insignia, den berømte Single Vineyard Cabernet Backus Vineyard, Cabernet Sauvignon, Sauvignon Blanc, Viognier samt en dessertvin på Scheurebe.
+ Vis hele beskrivelsen

Freestone og Fogdog - mod nye horisonter i Sonoma Coast

Drevet af målet om at skabe Pinot Noir og Chardonnay i verdensklasse søgte Joseph Phelps i mange år efter vinmarker, der kunne indfri denne ambition. I 1999 fandt han hvad han søgte i Freestone ved Sonoma kysten og etablerede vinmarker med 80 acres Pinot Noir og 20 acres Chardonnay. Alle Freestone Vineyards marker dyrkes biodynamisk for at bevare og fremhæve det naturlige miljø i vinmarkerne og dermed skabe vine der reflekterer strukturen, balancen, køligheden og kompleksiteten i Sonoma kystens terroir. Der laves 2 serier, Freestone og Fogdog.
+ Vis hele beskrivelsen
Joseph Phelps
Joseph Phelps

Bæredygtighed

Joseph Phelps Vineyard dyrker deres marker efter bæredygtige principper, som er designet til at passe på jorden og vinstokkene. Joseph Phelps Vineyard er certificeret bæredygtig af the Napa Green.