Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Illuminati

Bag Illiminati er en af Italiens dygtigste vinmagere, der med fokus på kvalitet og traditioner, laver vine med høje ratings til en formidabel pris.

Kort om Illuminati

Illuminati blev grundlagt i 1890 af Nicola Illuminati, der i 1950 overlod sin passion for vin til sit barnebarn, Dino. Dino er en af Italiens dygtigste vinmagere, og har med sin passion for Abruzzo-området, taget Illuminati til nye højder. Med fokus på kvalitet, og respekt for tradition, laver familien imponerende vine, der gentagende gange får høje ratings, hvilket må siges at være fantastisk værdi for pengene. Imponerende vin til hverdagen.

Illuminati
Illuminati

Vinhusets historie

Midtitaliens smukke bjergrige vinområde Abruzzo har historisk set stået i skyggen af de berømte Toscana og Piemonte vinområder mod nord, men hvad Abruzzo ikke har af berømmelse, har området til gengæld når det gælder top value vine! Der er de seneste årtier sket en mindre kvalitetsrevolution i området, hvor mindre producenter tryller kvalitetsvine frem fra områdets bedste skråninger og pioneren Illuminati er uden tvivl en af de bedste. Illuminati Vingården Illuminati blev grundlagt i 1890 af Nicola Illuminati, der i 1950 overlod sin passion for vin til sit barnebarn, Dino. Dino er en af Italiens dygtigste vinmagere, og han har med sin passion for Abruzzo området, taget Illuminati til nye højder. I dag ejer familien 130 hektar vinmarker i op til 300 meters højde mellem Adriaterhavet og Gran Sasso bjerget. Markerne ligger i de bedste underområder Controguerra og Montepulciano D’Abruzzo Colline Teramane som er Abruzzos eneste DOCG (højeste kvalitets kategori).
+ Vis hele beskrivelsen

Moderne, frugt drevne vine med karakter

Med fokus på kvalitet og med respekt for tradition og terroir, laver familien i deres helt up-to-date moderne vinkælder, karakterfulde og imponerende vine med fokus på Montepulciano, kongedruen i det centrale Italien, i en moden og frugtdreven stil. Det er meget skønne hverdagsvine, men også muskuløse enkeltmarksvine der alle byder på fantastisk værdi for pengene.
Illuminati