Portvin


Danmarks største sortiment af Portvin

Portvin på tilbud

Vi har altid god portvin på tilbud! Vi har Danmarks største udvalg af gode portvine, og samtidig køber vi store mængder og vi kan derfor presse prisen i bund. Vi er specialister i colheita og tawby portvin, men har naturligvis også vintage portvin. Læs mere om forskellen på vintage og tawny portvin her

Vi lavede et scoop i Portugal og plyndrede Burmesters kælder for de bedste årgange!

Under finanskrisen i 2008 hjalp vi Burmester med at købe og sælge et enormt restlager af de bedste årgange fra 1937 til 2000, og vi kan derfor fortsat sælge topkvalitet i meget gamle årgange til verdens laveste priser. Det betyder også, at vi efterfølgende løbende har presset alle indkøbspriser i bund og at vi i dag har et kæmpe udvalg af kvalitetsportvine til helt uhørte lave priser. Priserne er milevidt fra hvad det reelt koster at lave disse ædle vine og hvad det under normale omstændigheder koster at købe disse vine i Portugal, du skal slå til NU! Denne chance kommer aldrig igen.

Læs mere om portvin, blandt andet om opbevaring efter åbning og portvin til mad

Skynd dig derfor og gør dit livs Portvinskup!

Burmester White Port

KUN
DKK 79,95

pr. fl. v/12 flasker


Burmester Ruby Port

KUN
DKK 79,95

pr. fl. v/12 flasker


KUN
DKK 99,95

pr. fl. v/12 flasker


GOLD MEDALE

SPAR 70 DKK pr. fl.
DKK 109,95

pr. fl. v/12 flasker


KUN
DKK 109,95

pr. fl. v/12 flasker


KUN
DKK 119,95

pr. fl. v/12 flasker


Burmester Tawny Port

KUN
DKK 129,95

pr. fl. v/12 flasker


KUN
DKK 129,95

pr. fl. v/12 flasker


KUN
DKK 149,95

pr. fl. v/12 flasker


KUN
DKK 149,95

pr. fl. v/12 flasker



 

 

Hvordan laver man portvin?

Starten af portvinens liv er lige som rødvin: Druerne plukkes når de er fuldmodne og druerne sortes og man fjerner stilken. Drueskaller og kerner gærer sammen med saften fra druerne. Når vinen har gæret 24-36 timer i en tank og opnået 6-7% alkoholprocent.

Men nu adskiller vinificeringen sig fra rødvin. Der tilsættes brandy eller druesprit med omkring 77% alkohol, hvilket stopper gæringen og sikrer at restsukker bevares. Brandyen tilsættes på bestemte tidspunkter i gæringsprocessen. Gør man det tidlig får man en sødere portvin, og gør man det til senere, altså omkring de 36 timers gæring, får man lidt mere tør portvin.

Når gæringen er stoppet bliver mosten hældt på fade, hvor den ligger nogle måneder og der toppes op med ekstra druesprit. Løbende holder en winemaker øje med kvaliteten og i løbet af de måneder beslutter man om det skal være Ruby eller Tawny portvin.

Forskel på Colheita, Tawny, Ruby og Vintage Portvin

Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; tawny og ruby. 

  • Tawny portvin, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år.
  • Colheita portvin lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. De bedste og mest eftertragtede Colheita, lagrer rigtigt mange år på fad, og opnår derved en uhørt koncentration og kompleksitet. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring.
  • Ruby portvin, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad, ofte under 2 år. Efter aftapning på flasken er ruby portvin og late bottled vintage drikkeklar
  • Vintage portvin udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale på 10, 20 30 eller endnu flere år. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve.

portvin tilbud

 

Portvin til mad

I Danmark drikker vi ofte portvin i vinterhalvåret til ris a la mande og lignende desserter, men portvin kan faktisk parres med langt de fleste retter. Som med alle andre retter og mad og vinparinger, skal man sætte sødme, salt og syre op mod hinanden. Derfor er der mange faktorer der spiller ind, men som tommelfingerregel kan man parre portvin med dette mad: Ung tawny eller colheita er et helt perfekt valg til ande paté og fois gras! Fedmen fra and og blandingen af sødme og syre i unge tawnyportvine eller colheitaer der er under 15 år gamle spiller virkelig op til dans!

Af lidt pudsige sammensætninger vil lynstegt tun med nødder og soyasauce smage helt fantastisk med vores Burmester Tawny eller 10 år tawny

 

Melon med parmaskine passer utrolig godt med en colheita, hvor de nøddede elementer i en ældre colheita passer godt med smagen fra lufttørret skinke, mens melon også passer til sødmen som man finder i colheita portvine. Jo ældre en colheita, jo mere intens og kompleks bliver portvinen.

Af andre rigtige gode portvin og mad-matchninger kan nævnes marcipanbaserede kager som mazarintærte sammen med colheita portvine, gerne med meget alder. Hvis det skal være rigtig lækkert kan man give lidt syre i form af creme fraiche eller limecreme.

Af samme grund passer Tawny portvine også utroligt godt til tørre oste, mens Colheita portvine også kan gå til skimmeloste hvis man samtidig servere ristet rugbrød, kraftig marmelade eller nødde-honningblanding. Colheita er også et oplagt valg til andre desserter med smag af nødder, karamel eller tørrede frugter. Så næste gang du laver creme-brulée, Tarte Tartin eller god gammeldags dansk æblekage, så snyd ikke dig selv for oplevelsen med en colheita på bordet. 

 Late bottled Vintage (LBV), eller Vintage portvin kræver proteiner som mødstykke, så en LBV portvin til passe godt til en krydret osso bucco eller lammekølle. 

Opbevaring af portvin efter åbning

Vintage, Late Bottled Vintage og Ruby-typen skal drikkes lige som rødvin, altså på dagen eller måske dagen efter, hvis man sætter flasken i køleskabet. Rigtig gamle vintage portvine kan faktisk kun holde sig halve dage, eller nærmest timer, hvis det er 100 år gammel portvin.

Tawny og Colheita kan derimod holde sig flere uger, uden af blive dårlig, hvis man sætter proppen ordenligt på, og sætter flasken i køleskabet, gerne oprejst, så der er så lidt vin-overflade med ilten i flasken. Det gør at man kan nyde hvordan en tawny eller colheita udvikler sig gennem en måned. Hvornår den er bedst er en smagssag, men der går flere uger før vinen ikke kan drikkes, hvis man husker at sætte portvinen i køleskabet. Nu hvor vi taler om portvinen i køleskabe, kan vi lige så godt runde serveringstemperatur.

Serveringstemperatur af portvin

  • Ruby bør serveres koldt, gerne omkring 12 grader, og så kan den nydes mens den stille og roligt varmes op af rummets højere temperatur.
  • Tawny og colheita bør være let afkølet, omkring 14-16 grader, så stil gerne flasken i køleskabet 30 minutter eller 1 time før servering. Har du i et vinkøleskab, så læg tawny og colheita flaskerne sammen med rødvinene, så har portvinene den optimale temperatur fra start af.
  • Vintage portvine bør i forvejen opbevares i vinkøleskabe eller en kølig kælder, da de vil modne for hurtigt ved stuetemperatur. Vintage hører til Ruby-typen, så har du et vinkøleskab, bør de lægges sammen med hvidvine, eller sammen med de køligste rødvine.

Burmester - topkvalitet fra et af Portugals ældste portvinshuse

Burmester blev grundlagt i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. I 2005 blev huset en del af Sogevinus Fine Wines. Burmester har markeret sig som kvalitetspioner i Porto i mange år og var således det første portvinshus, der bragte en Late Bottled Vintage (LBV) på markedet i 1964. Det hæderkronede hus besidder flere af de allerbedste vinmarker langs Duoro-floden og deres vine lagrer i de enorme, historiske kældre i Villa Nova de Gaia, hvor der er plads til 3.000.000 liter portvin. Burmester er særligt specialiseret i portvine af tawny typen - især af Colheita (tawny fra en enkelt årgang) og er endvidere et at de meget få portvinshuse, der har lagrer (om end meget begrænsede mængder) af meget gamle Colheitavine tilbage til 1800 tallet.

portvins viden