Tilbud
2019-Trebianco-di-S.-Lucia-Toscana-Castello-dei-Rampolla

2019 Trebianco di S. Lucia Toscana Castello dei Rampolla

SPAR 50 DKK pr. fl.
DKK 245,00
pr. fl. v/12 flasker 294,95   pr. flaske Forventet hjemkomstdato:  30-09-2020

Trebianco

Castello dei Rampollas Trebianco er en såkaldt naturvin (læs mere herunder) lavet ud fra familiens filosofi om mindst mulig indblanding i vindyrkningen og vinfremstillingen. Denne hvidvin kommer kommer fra en blot 2 ha stor mark og har været lavet siden 1982, men mest til privat brug. Alle druer håndhøstes naturligvis, og vinen gærer på terracottaamforaer (som i antikken). Vinen har en smuk gul farve, en let krydret bouquet med antydning af æble og citrus, en forholdsvis fyldig smag som slutter med fin frugtintensitet.

Hvad er naturvin ?

Naturvin, naturlig vin eller vin nature er et langt mere diffust begreb end økologisk vin og biodynamisk vin. Det er fordi at kun en brøkdel af den vin, som omtales som naturvin, er certificeret som værende naturvin. Der findes en organisation, Association des Vins Naturels, som har fastsat en række regler for certificering af naturvin, herunder at svovlindholdet for rød- og hvidvin højest må være hhv. 30 og 40 mg/l, og at vinen i det store hele skal fremstilles uden unødig brug af maskiner eller kemi. Det er kun en forsvindende lille mængde af al påstået naturvin, som er kontrolleret af Association des Vins Naturels. Hvis ikke vinen er certificeret naturvin, er det op til den enkelte vinhandler eller sommelier hvordan han vil definere naturvin, og hvilke vine han vil markedsføre som naturvine. I Philipson Wine definerer vi naturvin som vine, der dyrkes efter økologiske retningslinjer (men ikke kun certificeret økologiske vine), som høstes og vinificeres med et absolut minimalt brug af kemi og højteknologi, og som er tilsat ingen eller kun få mg svovl pr liter. Bemærk, at selvom en vin ikke tilsættes svovl, vil den stadigvæk indeholde ca 10-25 mg/l, som dannes naturligt under vinens gæring. Bemærk også at vine med lavt indhold af svovl over en bred kam er mindre stabile end andre vine, og at de derfor bør nydes i deres ungdom.