Tilbud
2019-Alter-Ego-de-Palmer-Margaux

2019 Alter Ego de Palmer Margaux

SPAR 95 DKK pr. fl.
DKK 464,95
pr. fl. v/12 flasker 559,95   pr. flaske Forventet hjemkomstdato:  30-06-2022

Anmeldelser (2)

94 point
94 point

Der hersker bred enighed om, at Château Palmer er det eneste slot i kommunen Margaux, som reelt kan konkurere kvalitetsmæssigt med Château Margaux. Château Palmers historie går tilbage til 1814, hvor en engelsk general ved navn Charles Palmer steg på diligencen fra Paris til Bordeaux.

Overfor ham sad en efter sigende smuk, men ulykkelig enke, som havde været i hovedstaden for at afhænde sit vinslot. Det var ikke lykkedes hende at finde en køber, hvilket hun beklagede sig over til den britiske gentleman.

Hvorvidt det skyldtes enkens udseende, hendes talegaver eller generalens ædelmodighed vides ikke, men da de to steg af diligencen i Bordeaux, var Mr. Palmer blevet ejer af et vinslot og enkens likvide situation var forbedret i allerhøjeste grad.

Château Palmer fremstår i dag som et af de mest perfektionistiske vinbrug i hele Bordeaux. Især siden 1960'erne har man fremstillet vine af ekstremt høj og stabil kvalitet, som i flere årgange har fået selv vine fra 1. Cru- slotte til at blegne. Château palmer er med god grund blevet verdensberømt for sine usædvanligt maskuline, exceptionelt lagringsværdige vine.

Alter Ego er ikke blot en ny andenvin fra Château Palmer, det er en helt ny vin med sin helt egen unikke karakter. Alter Ego adskiller sig fra slottets "Grand Vin" ved at have et større indhold af Cabernet Sauvignon og ved et kraftigere præg af fadlagring. Den imponerende mørke vin byder på en indtagende bouquet af koncentreret, moden bærfrugt, mokka, trøffel og et appetitvækkende touch af vanille. Smagen er rig på ekstrakt og meget velstruktureret. Eftersmagen er utrolig lang og mættende - Château Palmer har skabt endnu en Margaux i verdensklasse!