2018-Domaine-l'Eouvière-Rosé-IGP-Var-Øko-Estandon-Vignerons Økologisk

2018 Domaine l'Eouvière Rosé IGP Var Øko Estandon Vignerons

DKK 65,00
pr. fl. v/12 flasker 89,95   pr. flaske

L'Eouvière - Familieejet domaine med fokus på økologi og terroir

Domaine de L'Eouvière har været i samme families hænder igennem 3 generationer og ledes i dag af Patrick Tochou. Det lille domaine på blot 20ha ligger i den lille landsby La Celle tæt på Brignoles i sydfranske Provence. Patrick repræsenterer den "nye skole" af vinbønder i Provence og passer og plejer omhyggeligt sine vinmarker, der alle dyrkes uden pesticider med stor respekt for naturen. Fra og med 2010 årgangen er vinen officielt certificeret økologisk. Før i tiden indgik familiens druer i L'Estandons andre vine men Patrick opnår i dag så høj kvalitet i sine marker, at vinen nu sælges under domainets eget navn. Patrick høster desuden sine druer om natten, så de kan nå til kooperativet L'Estandon under de mest kølige forhold og derved bevarer mest muligt af deres friskhed, aroma og smukke farve.

Provence rosé - sydfransk livsstil på flaske

I århundreder har det kystnære Provence område haft tradition for at producerer elegante rosévine, der er det ideelle match til den sydfranske livstil ved det azurblå hav. Her gennemsyres kulturen af passionen for frisk, elegant, tør og svagt lyserød rosévin. Den perfekte vin til dage i solen, til frokosten, til de lune sommeraftener og med alverdens lette retter - ikke mindst til frisk fisk og skaldyr. Klimaet er maritimt og jorden fattig og veldrænet bestående af sand, kalk, skiffer, granit og vulkansk materiale. Solen skinner op til 3000 timer om året og vinmarkerne køles ned både af Mistralvinden, men også af kølige vinde fra det nærliggende Middelhav. Et unikt terroir der gør Provence til verdensmester i rosé vine.

Domaine de l'Eouvière Rosé Øko

En lækker og typisk sydfransk rosé med sart pastel rosa farve. Delikat duft af jordbær og fersken. Super charmerende blød og frisk vin med masser af elegant frugt.