2018-Châteauneuf-du-Pape-Blanc-Clos-du-Bélvèdere-Ch.-Vaudieu

2018 Châteauneuf-du-Pape Blanc Clos du Bélvèdere Ch. Vaudieu

DKK 450,00
pr. stk. v/6 stk. 544,95   pr. stk.

Anmeldelser (3)

95 point
92 point
95 point

Familien Bréchet har dyrket vin i Rhônedalen i 5 generationer og allerede i 1900 vandt man første guldmedalje i Paris. Familien var allerede på det tidspunkt pionerer idet de så mulighederne for at dyrke kvalitetsvin i stedet for kun oliven. Især den Sydlige del af Rhônedalen fascinerede med sine store muligheder og diversitet og familiedomainet blev udvidet gradvist med købet af Château Vaudieu i Châteauneuf-du-Pape i 1955, Domaine des Bosquets i Gigondas i 1963, Château Coulerette i Côtes de Provence i 1969 samt flere ejendomme i Lirac og Côtes-du-Rhône.

Château Vaudieu er et rigtigt slot opført i 1767 og ligger i hjertet af Châteauneuf-du-Pape appellationen og er nabo til Château Rayas, her ejer man ikke færre end 70 ha, som alle ligger sammenhængende rundt omkrign slottet.

Domaine des Boquets er fra 1644 og er ligeledes en historisk ejendom med 26 ha vinmarker i den Sydøstlige del af Gigondas området, ca. 300 m over havets område. Næsten alle marker ligger sammenhængende rundt om hovedbygningen. Både i Châteauneuf-du-Pape og i Gigondas har vinmarkerne har et enormt potentiale, og samarbejdet med den berømte ønolog Philippe Cambie har givet fornemme resultater siden 2003 med op til 94 points hos Robert Parker. Château Vaudieu Blanc Clos du Belvédère Dette er Château Vaudieus prestige Châteauneuf-du-Pape Blanc fra Domainets højest beliggende hvidvinsmark, et såkaldt Clos, en mark omgivet af mure for at beskytte den mod vinden. Vinen er meget udsædvanligt lavet på 100% Grenache Blanc, og 1/3 lagrer på nye fade, 1/3 i et år gamle fade, og 1/3 på ståltank. Terroir er kalk med flintesten, hvilket giver denne sjældne hvidvin et utrolig flot mineralitet. Vinen har en let lysegul farve med grønne kanter, en fin bouquet af eksotisk frugt og lime, en fyldig og kompleks smag med en usædvanlig lækker mineralitet og en slutning med et strejf af salt.