2017-Cusumano-Catarrotto,-Sicilia

2017 Cusumano Catarrotto, Sicilia

DKK 79,95
pr. fl. v/12 flasker 109,95   pr. flaske

Blandt Siciliens bedste

Familien Cusumano har dyrket vin på Sicilien i flere generationer. Siden årtusindskiftet har huset under ledelse af brødrene Alberto og Diego Cusumano bevæget sig op blandt øens to-tre bedste, og søskendeparret mener kun at dette er begyndelsen; De vil fremstille Syditaliens bedste vine, og hvis de fastholder farten, når de målet inden længe!

Kvaliteten skabes i marken

Cusumanos vingård ligger i Partinico vest for Palermo. Ejendommen er udstyret med topmoderne vinifikationsfaciliteter, men ifølge Cusumano- brødrene er dette kun en slags "sikkerhedsforanstaltning". I deres øjne skabes vinens kvalitet ene og alene i marken, og vinmageren skal blot undgå at sætte kvaliteten over styr, når druerne ankommer til vingården. Cusumano råder over knap 400 hektar vinmarker, som ligger i de bedste mikroklimaer rundt omkring på øen.

Siciliens kølige højder

Til trods for Siciliens sydlige beliggenhed, er det muligt at fremstille vine med en kølig elegance. Oppe i kystbjergene er temperaturerne nemlig ganske moderate, dels pga. selve højden men også på grund af de milde vinde fra middelhavet. Familien Cusumanos marker ligger fra 250 og helt op til 700 meter over havet, og alle deres vine er kendetegnet ved en kølighed og balance, som ligger milevidt fra de traditionelt meget solbrankede sicilianske vine.

Topscorer i Gambero Rosso, den italienske vinbibel

På blot 10 år er det lykkedes Cusumano at opnå de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso over 10 gange, hvilket gør vingården til en 1 stjernet Gambero Rosso producent. Dette er noget der kan tage andre vingårde et helt livs produktion at opnå, ja mange får aldrig de 3 glas, så der er tale om en ekstraordinær kvalitetsmæssig præstation for en ny, fremadstormende producent.

Cusumano Catarrotto

Denne hvidvin fra Sicilien laves på Catarotto-druen som er den mest plantede druesort på Sicilien. Fra 2018 vil druen skfite navn til Lucido.Druerne kommer fra skråninger med 30 år gamle vinstokke og gennemgår gæring i ståltanke ved lave temperature. Dette giver en vin med en kompleks fylde og friskhed med fokus på citrus noter og læskende mineralitet.