Tilbud
2016-Barolo-Cannubi-Serio-&-Battista-Borgogno

2016 Barolo Cannubi Serio & Battista Borgogno

SPAR 95 DKK pr. fl.
DKK 229,95
pr. fl. v/12 flasker 324,95   pr. flaske

Anmeldelser (2)

94 point
96 point

Serio & Battista Borgogno - lille kvalitetsproducent i hjertet af Cannubi Vingården ligger i på toppen af Barolos mest berømte vinmark Cannubi i landsbyen Barolo. Den lille traditionelle vingård blev grundlagt i 1897 af Cavalier Francesco Borgogno og har i dag været i samme families eje i 5 generationer. Det var hans efterkommere, brødrene Serio og Battista Borgogno, der i 1960'erne og 70'erne fik vendt produktionen fra kvantitet til kvalitet. I dag ledes vingården af Serios døtre Anna og Paola og Paolas datter Federica. Det er Annas mand Marco og deres datter Emanuela der regerer i kælderen, siden 2012 hjulpet af ønologen Luca Sarotto. Druerne til Serio & Battista Borgognos Barolo Cannubi kommer fra deres egne 3 ha af marken mens druerne til deres klassiske Barolo kommer fra drueavlere som familien har et historisk og eksklusivt forhold til og fra hvem de årligt køber en lille mængde særligt udvalgte druer. Druerne gæres og vinen lagres i Borgogno familiens egen kælder. Alle druer høstes i hånden og vinfremstillingen er traditionel med gæring på store trætanke efterfulgt af en lang lagring på store slavonske egetræsfade. Vinene aftappes ufiltrerede. Stilen på familiens vine er traditionel med flot mineralitet og masser af karakter.

Cannubi Barolos bedste vinmark

Cannubi er for mange Barolo eksperter den allerbedste Barolomark, placeret i hjertet af selve kommunen Barolo. Dens navn er synonymt med en helt særlig grad af modenhed, rigdom, friskhed og kompleksitet, som er berømt i hele verden. Flere berømte producenter ejer en del af denne mark, bl.a. Sandrone. Borgognos del af Cannubi marken er på 3 ha. fordelt på 3 parceller mod syd, nordøst og vest.

Barolo Cannubi Serio & Battista Borgogno

Alle Borgogno familiens 3 parceller af Cannubi marken indgår i deres Barolo Cannubi; mod syd (Battista), øst (Nuovo) og vest (Cane). Vinen har en smuk rubinrød farve, masser af rosenblade og jordbær i duften med strejf af sort peber og lakrids. Smagen er rund og elegant med mærkbare men bløde tanniner, røde bær, krydderi, et mineralsk strejf og en lang eftersmag. Alle etiketter er nummererede.""