2015-Crozes-Hermitage-Cuvée-Louis-Belle-Domaine-Belle

2015 Crozes Hermitage Cuvée Louis Belle Domaine Belle

DKK 219,95
pr. fl. v/12 flasker 264,95   pr. flaske

Anmeldelser (2)

92 point
94 point

Historisk Domaine igennem generationer

Domaine Belle gemmer på store og små historier; domainet kan spores tilbage til 1600 tallet, hvor jorden hørte under Grev Larnage, der bl.a. afkrævede ulønnet arbejde fra den lille landsby, hvori Domaine Belle ligger. I 1769 kom en ny greve til - Claude Francois Mure. Han gav hver enkelt familie et lille stykke land, som de kunne dyrke efter eget ønske. Frem mod 1930'erne lykkedes det de forskellige ejere af Domaine Belle at tilkøbe lidt ekstra jord fra forskellige naboer. Der blev dyrket druer og lavet vin, der blev solgt lokalt. I 1933 overtog Louis Belle ejendommen og da han var en fantastisk vinbonde, men knap så god vinmager, så var han med til at stifte kooperativet Tain l'Hermitage, som han leverede druer til. Louis Belle opkøbte løbende lidt jord, når muligheden opstod og således kunne han i 1970'erne overdrage Domaine Belle - nu på 4ha fordelt i kommunerne Tain og Larnage - til sin søn Albert. Albert var meget interesseret i alle aspekterne af vin og begyndte derfor hurtigt at lave vin til sig selv og venner direkte på domainet og uden om kooperativet og opdagede derfor hurtigt at terroiret var ganske særligt. I 1990 da Alberts søn Phillipe vendte hjem til Domaine Belle efter at have studeret ønologi skabte de sammen Domaine Belle, som vi kender det i dag., hvor der ikke længere leveres druer til kooperativet og hvor terroir har stor betydning. Siden da er jordbesiddelserne også udvidet betragteligt, da Phillipe i dag ejer ca 20 ha. i appellationerne Hermitage, Crozes-Hermitage og St. Joseph. Historien ser ud til at fortsætte endnu en generation idet Phillipes søn Guillaume i dag er en del af den daglige drift på ejendommen.

Forskellige Terroirs

Tre appellationer og seks kommuner - Domaine Belle ejer jord forskellige steder. Terroiret i de 6 kommuner består overordnet set af 4 forskellige jordbundstyper, hvor druerne Marsanne (hvid), Roussanne (hvid) og Syrah (rød) dyrkes: Ler limsten - hvid limsten ler,(lidt mere nørdet kendt som Kaolin); her kan vinstokkene sende rødder meget dybt ned og dermed få adgang til mange mineraler. Larnage er den eneste kommune i Crozes-Hermitage hvor der findes Kaolin. Granit - jorden består af mange små granitsten(små quartz og feldspar krystaller). Denne jordbund findes i Larnage, Crozes og Tournon. Galet - små runde sten, der er afrundet afRhonefloden, findes på terrasser i Pont d'Isere i den sydlige del af Crozes-Hermitage. Veldrænet limsten, sand og grus - dette særlige miks af jordbundstyper findes flere steder i det nordlige Rhône, især i Hermitage, hvor Domaine Belles topcuvéer laves.

Upcoming hos Parker

Parker skriver: "This family owned Crozes Hermitage-based estate seems to fly under the radar, yet they're a terrific source of beautiful reds and whites from the north."

Crozes Hermitage Cuvée Louis Belle

Cuvée Louis Belle på 100% Syrah (som alle rødvinene fra Domaine Belle blandes der ikke hvide druer i), er en hyldest til første Belle, der lavede vin på domainet. Vinen er kraftfuld, dog stadig meget elegant, med koncentrerede noter af brombær, roser, hvid peber og brændte krydderier. Og selvfølgelig med det helt særlig burgundiske touch, som Domaine Belle er kendt for.