Tilbud
2015-Château-Pesquié-Les-Terrasses-Rouge-Ventoux

2015 Château Pesquié Les Terrasses Rouge Ventoux

SPAR 40 DKK pr. fl.
DKK 69,95
pr. fl. v/12 flasker 109,95   pr. flaske

Anmeldelser (10)

92 point
93 point

Château Pesquié - en af Robert Parkers favoritproducenter i Frankrig Slottet er fra 1750'erne og ligger malerisk for enden af en fredet allé af kæmpe platantræer, ikke langt fra berømte Mont Ventoux. De nuværende ejere købte ejendommen i 1970 og startede med at renovere de dengang ret forfaldne vinmarker. Ind i mellem fandt man dog fantastiske parceller med op til 80 år gamle vinstokke. Næste skridt var at begynde selv at aftappe vinen på slottet, første årgang var 1990.

Pionérarbejde og banebrydende kvalitet i det Sydlig Rhône

Før 1990 blev næsten al vin fra Côtes du Ventoux solgt til négocianter, så det var pionérarbejde at begynde at slotsaftappe og ikke alle troede på familiens projekt. Men i 1985 overtog den selvlærte winemaker Paul Chaudière (hvis fader dog var professor i ønologi) ansvaret og så straks store muligheder. Pauls drøm var at skabe komplekse vine med lang holdbarhed efter forbillederne i Châteauneuf-du-Pape og Côte- Rôtie. Paul begyndte tidligt at foretage intensiv research af slottets forskellige terroirs og afdækkede mulighederne for at nyplante de bedst mulige steder. I dag ser vi de enestående resultater og Domainet drives i dag af de to brødre Frédéric (salg og marketing) og Alexandre (winemaking) med fader Paul lidt i baggrunden. Hele produktionen på selve Château Pesquié drives økologisk, men man er endnu ikke certificeret.

Romertiden, gamle vinstokke og moderne produktionsmetoder

På ejendommen er der fundet beviser på at romerne dyrkede vin på jordene omkring Château Pesquié så tidligt som 30 år før vor tidsregnings begyndelse. Selve ordet Pesquié stammer fra Pescarium, som betyder fiskedam, og meget tyder på at vandet fra slottets 2 store kilder kan have dannet fiskedamme dengang. Hemmeligheden bag successen er de unikke terroirs, et usædvanligt godt håndelag, gamle vinstokke, meget velholdte vinmarker og at man aftapper vinene ufiltrerede, hvilket bevarer frugt og mineralitet. Har man smagt Château Pesquié's vine, forstår man at de stil- og kvalitetsmæssigt minder om Châteauneuf-du-Pape, blot er prisen en helt, helt anden.

Fra value-for-money til prestigecuvéer

Château Pesquié står også bag Le Paradou vinene, som er en value-for- money serie med blanc, rosé og rouge. Mens Les Terrases nok er den mest kendte vin, så er prestigecuvéerne Quintessence, Artemia og Ascencio topcorerer i den internationale presse, hvor Artemia har scoret op til 97P i Decanter og Parker. Nyeste skud på stammen er Côtes-de-Provence rosévinen Paradou og Edition 1912, opkaldt efter højden på Mont Ventoux.

Robert Parker og value-for-money og 94 point til Terrasses

Fra starten opdagede den amerikanske vinguru Robert Parker slottet og det har uden tvivl været med til at give slottet det ry det har i dag for uhørt kvalitet til pengene. Château Pesquié er uden tvivl et af de højest ratede slotte i hele Frankrig i forhold til prisen. Således har husets standardvin Les Terrasses i årgang 2010 fået hele 94 point af Parker, hvilket er helt uhørt. Jeb Dunnuck 19.10.2018:" These are serious wines, at great prices, and readers needs to jump on these before the prices catch up with the quality"

Parker har bl.a. skrevet:

"One of my all-time favorite producers in France" - så bliver det ikke meget bedre "Château Pesquie is the finest estate in the Côtes du Ventoux, a gorgeous area east of Avignon" "The Chaudiere family's Chateau Pesquié continues to be one of the gems in the Ventoux appellation (and it's a crazy good value), but don't miss a chance to taste their other cuvées." (om Les Terrasses) "Year in and year out this cuvee is an incredible value and a no brainer that readers need to buy." (om Les Terrasses) Jeb Dunnuck skriver d. 30/12/13 i The Wine Advocate: "Easily one of my favorite estates from the up-and-coming Ventoux region, Chateau Pesquie is run by the talented brothers, Alexandre & Frederic Chaudiere. The wines sell for a song, yet always deliver high-quality, loads of character and impeccably made profiles."

Château Pesquié Les Terrasses

Château Pesquié "Cuvée des Terrasses Non Filtré"fremstår imponerende mørk i glasset. Duften er intens og pågående, med nuancer af hindbær og sort peber. Smagen er rig på frugt, med et afbalanceret præg af fadlagring, og munder ud i en appetitvækkende finish af røde bær og viol. En klassiker!