2015-Catena-Cabernet-Franc-San-Carlos-Appellation-Mendoza

2015 Catena Cabernet Franc San Carlos Appellation Mendoza

DKK 129,95
pr. fl. v/12 flasker 159,95   pr. flaske

Anmeldelser (4)

TESTVINDER
91 point

Nicolas Catena overtog ledelsen af familiens vingård i 1963. På dette tidspunkt producerede vingården store mængder ordinær vin til hjemmemarkedet, og derved skulle det blive i næsten to årtier. I 1982 var Nicolas i Californien for at holde foredrag på et universitet. I weekenderne besøgte han gerne de omkringliggende vingårde. Under et sådant besøg gik det op for ham, at det Argentinske højland besad langt større potentiale for at lave topkvalitet end det californiske lavland. Den store forskel var, at de californiske vingårde var teknologisk overlegne. Nicolas Catena vendte hjem og iværksatte omfattende studier af Mendozas mikroklimaer og jordbundsforhold, investerede massivt i nye kælderfaciliteter og importerede skibsfulde af de bedste fade fra Frankrig. Resultatet lod ikke vente længe på sig: Hans nye vine var i ren verdensklasse, og tilmed til at betale. Nicolas Catena hviler ikke på larbærrene. Hvert år lanceres nye vine, nye teknikker, nye druer, nye sensationer. Det som man troede var toppen i går, var blot foden af et bjerg, hvis højde bestemmes af én mand, og det er Nicolas Catena. Catena Cabernet Franc Appellation El Cepillo er en hyldest til den unikke kvalitet der opnås med Cabernet Franc netop i El Cepillo i San Carlos området. Catena ønsker med denne vin at vise forskelligheden i underområderne i Mendoza. Vinmarkerne ligger ca. 900 m over havets overflade og netop solens unikke bestråling her i højderne, de kølige nætter og jordbunden af sand, skiffer og ler giver en enestående Cabernet Franc. Vinen har en indtagende bouquet af røde, modne bær med et touch af eucapytus og sort pebber, vinen er fyldig med flot balance mellem syren og de meget bløde tanniner.

SE HER: Catena kåret som 'New World Winery of the Year 2010' af Wine Spectator