Domaine Ballot-Millot - 15 generationer i Meursault
Dette historiske Domaine på 11,5 ha. blev grundlagt i det 17.
århundrede og ligger i hjertet af Meursault by, men man har udover
Meursault også vinmarker i Chassagne-Montrachet, Pommard og Volnay
incl. mange 1. Cru'er.. Det ledes i dag af den unge og dynamiske
Charles Ballot, der er 15. generation på Domainet. Charles overtog i år
2000 fra faderen Philippe efter ophold i Californien og New Zealand.
70% af produktionen er hvidvine.
Tradition med et moderne strejf og ingen sprøjtemidler
Da Charles overtog besluttede han sig for at "vende tilbage" til
fortidens dyrkningsmetoder, dvs. at man slet ikke bruger kemiske
sprøjtemidler og at vinmarkerne drives næsten på økologisk vis. Charles
overvejer meget alvorligt at blive 100% økologisk, trods de klimatiske
udfordringer i Bourgogne. Alle druer håndhøstes og sorteringen begynder
allerede i vinmarken ved små borde. Alle klaser afstilkes og druerne
får et meget nænsomt, men langvarigt pres for at få den bedste
druesaft. Gæringen med vildgær foregår delvis på ståltank og delvis på
franske egetræsfade, afhængigt af appellationen. Alle vine aftappes
ufiltrerede.
Ros fra Burghound
-
Allen Meadows skriver i Burghound no. 46."Charles notes that he
wants to make terroir-driven wines that are refined and elegant and
he does just that. ...the wines are certainly transparent, elegant
and pure."