2013-Nicolas-Catena-Zapata

2013 Nicolas Catena Zapata

DKK 595,00
pr. stk. v/6 stk. 714,95   pr. stk.

Anmeldelser (6)

95 point
94 point
95 point

Nicolas Catena overtog ledelsen af familiens vingård i 1963. På dette tidspunkt producerede vingården store mængder ordinær vin til hjemmemarkedet, og derved skulle det blive i næsten to årtier. I 1982 var Nicolas i Californien for at holde foredrag på et universitet. I weekenderne besøgte han gerne de omkringliggende vingårde. Under et sådant besøg gik det op for ham, at det Argentinske højland besad langt større potentiale for at lave topkvalitet end det californiske lavland. Den store forskel var, at de californiske vingårde var teknologisk overlegne. Nicolas Catena vendte hjem og iværksatte omfattende studier af Mendozas mikroklimaer og jordbundsforhold, investerede massivt i nye kælderfaciliteter og importerede skibsfulde af de bedste fade fra Frankrig. Resultatet lod ikke vente længe på sig: Hans nye vine var i ren verdensklasse, og tilmed til at betale. Nicolas Catena hviler ikke på larbærrene. Hvert år lanceres nye vine, nye teknikker, nye druer, nye sensationer. Det som man troede var toppen i går, var blot foden af et bjerg, hvis højde bestemmes af én mand, og det er Nicolas Catena.<br /> Vinen Nicolas Catena Zapata er Nicolas Catena's absolutte topvin, en vin som i mange blindsmagninger verden over har kunnet måle sig med endsige besejre langt dyrere vine fra Bordeaux og USA. Vinen er lavet på de allerbedste Cabernet Sauvignon og Malbec druer fra udvalgte parceller i Catena Zapata vinmarkerne. <br /> Cabernet Sauvignon druerne stammer fra La Piramide Vineyard, i Agrelo- distriktet ( 940 m. o.h. ), Domingo Vineyard, i Villa Bastias distriktet (1.130 m. o.h. ) og Adrianna Vineyard i Gualtallary- distriktet (1.400 m. o.h.). Malbec druerne druerne stammer fra Adrianna Vineyard i Gualtallary-distriktet (1.480 m. o.h.) og Nicasia Vineyard i Altamira-distriktet (1.180 m. o.h.). <br /> Nicolas Catena Zapata kendetegnes ved en blækagtig farve. Duften er intens og aristokratisk, med racefulde nuancer af creme de cassis, hindbær, viol og et tilpas touch af vanille fra den lange fadlagring. Smagen er meget velstruktureret og rig på ekstrakt, med en utrolig lang eftersmag af modne bær. En ædel og perfekt dimensioneret vin i Bordeaux-snit, som snildt vil kunne forveksles med vine til den tredobbelte pris.¨

SE HER: Catena kåret som 'New World Winery of the Year 2010' af Wine Spectator