2013-Cuvee-Alexandre-Merlot-Apalta-Lapostolle

2013 Cuvee Alexandre Merlot Apalta Lapostolle

DKK 149,95
pr. fl. v/12 flasker 179,95   pr. flaske

Anmeldelser (3)

91 point
92 point
92 point

Lapostolle - Nr. 1 på top 100 i Wine Spectator

Lapostolle ejes af Marnier-Lapostolle familien, som bla. også ejer den verdensberømte likør, Grand Marnier. Familien har dog været involveret i vinproduktion i generationer med udgangspunkt i Loire dalen i Frankrig. Siden skabelsen af Lapostolle i 1994 har familien haft den samme kompromisløse tilgang til kvalitet, som har gjort likørmærket til en verdenssucces. Det hele startede med at Alexandra Marnier-Lapostolle og hendes mand Cyril de Bournet blev bjergtaget af den berømte Apalta mark i Colchagua Valley, marken på hvis stejle skråninger druerne til flere af topvinene dyrkes. Under Alexandra´s ledelse har Lapostolle fra dag et indtaget en ledende position i Chile´s voksende vinindustri qua sin fremsynethed og innovative tilgang.

Chiles store potentiale og verdensberømt fransk winemaker

Hos Lapostolle er visionen lige så simpel som den er ambitiøs; at skabe vine i verdensklasse ved at udnytte fransk ekspertise og det unikke klima i Chile. Lige fra begyndelsen har man haft den verdensberømte franske winemaker, Michel Rolland, tilknyttet som konsulent. Lapostolle har været blandt de fremmeste pionerer når det gælder udvikling af vinmarker i Chiles forskellige underområder og dermed lokalisere i hvilket terroir de enkelte druer giver de bedste resultater.

Økologi og biodynamik

Apalta vinmarken tæt på vingården dyrkes økologisk og biodynamisk, men vinene certificeres ikke.Selve høsten foretages om natten i alle vinmarker, hvorved man får friskere, frugtigere og sprødere druer. Man arbejder udelukkende med lave udbytter. De høstede druer fragtes tillige i kølebiler til vingården, så druerne bevarer temperaturen fra høsttidspunktet. Selve vinifikationen foregår så naturligt som muligt. Eksempelvis anvendes udelukkende naturgær i rødvinene, og vinene modtager kun en nænsom filtrering.

Chiles første CO2 neutrale vingård

Udover økologisk og biodynamisk produktion vælger Lapostolle altid de miljørigtige løsninger. Trækasser, papir til etiketter og korkpropper kommer udelukkende fra bæredygtige skove. Flaskerne er lavet af 60-70 % genbrugsglas, og Casa serien er fra årgang 2009 tappet på flasker der er 15% lettere end tidligere. Lapostolle er certificeret som CarbonNeutral(r) iflg. The CarbonNeutral Protocol. Det vil sige at CO2 udledningen fra opbevaring og forsendelse af vin fra vingården til markedet er blevet målt og balanceret til netto nul gennem højkvalitets energibesparende projekter. Lapostolles vinmarker udgør 9,3% af alle økoligsk dyrkede marker i Chile ifølge www.sag.cl Lapostolles vinmarker udgør 27% af alle biodynamiske vinmarker i verden registreret af Demeter Lapostolles 3 vinmarker er blandt de 6 største biodynamiske vinmarker i verden ifølge www.database.demeter.net/oppub

Clos Apalta - Chiles 1. Cru og nr. 1 på Wine Spectators top 100

Årgang 2005 Clos Apalta blev kåret til Nr. 1 på Wine Spectators top 100 i 2008! Efter at have været nr. 3 i 2003, nr. 2 i 2004, bliver 2008 endelig året, hvor Clos Apalta styger helt til tops blandt 19500 smagte vine. En stor anerkendelse af Clos Apalta, Lapostolle og potentialet i Sydamerika. En legende er født!

Cuvée Alexandre Merlot

Vinen er lavet på de bedste, håndsorterede druer fra ca. 60-årige vinstokke fra Apalta single vineyard i Colchagua Valley og udvalgte marker i Rapel Valley. Vinen har uden tvivl de store Pomerol-slotte som forbillede og er meget elegant og racefuld. Bouqueten er pakket med sort frugt og et strejf af mokka, og smagen er perfekt velafbalanceret og afrundes med en silkeblød finish. Et mesterværk.