Tilbud

2012 Dehesa la Granja Zamora Alejandro Fernández

SPAR 35 DKK pr. fl.
DKK 99,95
pr. fl. v/12 flasker 134,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (3)

Jamessuckling.com 90 point
Finansbureauet.dk
Winelab.dk

Vin-Info

Varenummer: 57701312
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 6 stk.
Producent:
Land:
Område: Zamora
Druesorter: 100% Tempranillo
Anbefalet til: rødt oksekød, lam, dyrevildt med kraftig sauce, modne oste
Drikkemoden: 10 år eller mere frem fra høståret
Fadlagring: 25 mdr på amerikansk eg

Beskrivelse

Alejandro Fernandez er en af vinverdenens vigtigste personligheder. I kraft af sin uafbrudte fokus på kvalitet, kvalitet og atter kvalitet, har han stort set hamret nye milepæle i den spanske vinhistorie, for hver eneste årgang han har fremstillet. Hele eventyret begyndte i 1972 da han, i en tid hvor det meste af Spaniens vinindustri lå brak, rykkede ind i et nedlagt vinbrug, bygget helt tilbage i 1700-tallet.

Alejandro Fernandez' mål og midler var simple. Han ville lave vin i verdensklasse, udelukkende baseret på Spaniens "nationaldrue", Tempranillo. Hans vigtigste middel var - og er endnu den dag i dag - de bedste druer fra de bedste marker med ældgamle vinstokke. I vinkælderen handler Alejandro Fernandez instinktivt - hans vingård er i dag en af verdens mest moderne, men han følger stadigvæk sin egen fingerspitzgefühl i alle vigtige spørgsmål - laboranter og reagensglas har trange kår i Alejandros kældre.

Anmeldelser

  • 5 stjeerner - Finansbureauet.dk 01.05.2017:" Pæn mellemfyldig Ribera del Duero med brombær og marcipan i næsen og tæt mund med bløde tanniner og noter af lakrids, peber og lys chokolade. Godt køb til prisen"
  • 5 stjerner - Winelab.dk d. 28.12.16: "Masser af ristet fad, vanilje og rød, mørk solbærfrugt i duften. Saftig smag, hvor fadpræget fylder en del, men passer ret fint til den friske, lyse røde frugt. At frugten er frisk, giver et fint modsvar til det tydelige fadpræg. God harmoni og balance - en perfekt vin til grillet kød."
  • "Alejandro Fernández has been so successful in demonstrating the full dimension of varietal Tempranillo from the Ribera that everyone is now imitating him...." citat DECANTER MAGAZINE.
  • Druesorter: 100% Tempranillo
  • Vinmarkens størrelse: 250 ha
  • Fadlagring: 25 mdr på amerikansk eg
  • Drikkeklar: 10 år eller mere frem fra høståret
  • Anbefales til: rødt oksekød, lam, dyrevildt med kraftig sauce, modne oste

Producent beskrivelse

Kongen af Ribera del Duero

Alejandro Fernandez omtales ofte som kongen af Ribera del Duero, og vineksperter regner ham for en af Spaniens vigtigste vinpersonligheder. Takket være hans uafbrudte fokus på kvalitet, har han stort set hamret nye milepæle i den spanske vinhistorie, for hver eneste årgang han har fremstillet og fremstår i dag som Ribeira del Dueros Grand Old Man, manden bag legendariske Pesquera<br></br>

Dehesa la Granja

I løbet af 1970'erne og 1980'erne etablerede Alejandro Fernandez sig med kolossal succes i Ribera del Duero, med to vingårde Pesquera og Condado de Haza og flere hundrede hektar af distriktets bedste vinmarker. I 1998 satsede han igen stort, og erhvervede Dehesa la Granja-ejendommen, som ligger i et område syd for Ribera del Duero. Her må vinen "kun" må kaldes Vino de la Tierra, altså landvin, men den uprestigiøse titel gjorde ikke indtryk på Alejandro Fernandez - hans analyser viste, at der kunne dyrkes vin i verdensklasse.

100-årige vinstokke!

I 1700-tallet var Dehesa la Granja en af Spaniens mest imponerende vingårde, med flere hundrede hektar vinmarker og fantastiske underjordiske kældre. Sidenhen blev ejendommen omlagt til opdræt af tyre til landets tyrefægtningsarenaer, men nogle af de oprindelige vinstokke voksede endnu på markerne, da Alejandro Fernandez overtog ejendommen. De ældste vinstokke var mindst 100 år gamle, og de ydede nogle ekstremt koncentrerede vine.