2010-Châteauneuf-du-Pape-Rouge-Øko-Château-La-Nerthe Økologisk

2010 Châteauneuf-du-Pape Rouge Øko Château La Nerthe

DKK 299,95
pr. fl. v/12 flasker 359,95   pr. flaske

Anmeldelser (10)

Testvinder

Château La Nerthe - toppen af Châteauneuf-du-Pape

Der er ikke så mange ejendomme i Châteauneuf-du-Pape som kan kalde sig Château, men La Nerthe er en af dem. Det majestætiske slot stammer fra 1700 tallet og har navn efter Pierre de la Nerthe, en tidligere ejer. Efter vinlusens hærgen i 1870'erne blev hele ejedommen genplantet som en af de første i området af den daværende ejer Joseph Ducos, som også var borgmester i Châteauneuf-du-Pape og slottet blev berømt for sine vine. Ducos var en pioner for sin tid og forstod tidligt betydningen af terroir og at der skulle satses på en vin lavet på flere forskellige druer med Grenache som den vigtigste. Slottet var også blandt de første til at slotsaftappe vinene.

Slottet genopstår efter 2. verdenskrig

Under 2. verdenskrig var slottet kommandocentral for Luftwaffe og led stor skade under befrielsen. Vindriften kom først rigtig i gang igen på et højere plan i 60'erne og 70'erne og vinene fandt atter deres plads blandt Châteauneuf-du-Papes bedste. 1985 blev slottet købt af de nuværende ejere familien Richard, der straks investerede store summer i at renovere slottet og bringe vinene helt til tops. Den berømte winemaker Alain Dugas, blev hyret og styrede slottet frem til 2008, hvor han gik på pension. Slottet ledes i dag af Christian Voeux, som tidligere har arbejdet på Mont-Redon.

Blandt Robert Parkers favoritter

Châteauneuf-du-Pape er blandt den amerikanske vinkritiker Robert Parkers yndlingsområder, og han har Château La Nerthe blandt sine absolutte favoritter. I sin bog: "The World's Greatest Wine Estates" skriver han: "Today , La Nerthe is the showpiece château of the southerne Rhône Valley. In fact It is the only Château with the stature and grandeur of a top Médoc Estate". I dag er slottet og kældre gennemrenoverede og alt er på plads til at løfte kvaliteten yderligere.

Cuvée des Cadettes - prestigevin og 80-100 år game vinstokke

Cuvée des Cadettes er Château La Nerthes prestigecuvée og det er en af de mest berømte Châteauneuf-du-Pape vine og et internationalt investeringsobjekt, som produceres fra en lille parcel med 80-100 år gamle vinstokke med Syrah, Grenache og Mourvèdre.

Vimarkerne er økologisk dyrkede på et unikt terroir

Alle slottets vinmakerker er økologisk dyrkede og har den franske certificering ECOCERT. La Nerthes vinmarker ligger næsten alle sammen rundt omkring slottet og er meget kalk og lerholdigt og dækket af de berømte "Galets" - de ret store rullesten, som har gjort Châteauneuf- du-Pape berømt. Disse sten er med til at holde varmen nede og bevare fugtigheden. Slottets vine adskiller sig ofte ved at være mere mineralske og komplekse end de fleste andre Châteauneuf-du-Papevine.

Domaine de la Renjarde Côtes-du-Rhône

Familien Richard ejer også Domaine de la Renjarde i Côtes-du-Rhône Villages, ved foden af Massif d'Uchaux, hvor vinen er kendt som områdets bedste.

Prieuré de Montézargues, Tavel rosé

Familien Richard ejer også denne top Tavel ejendom, som er kendt for sin meget høje kvalitet

Châteauneuf-du-Pape rouge

Topvin fra topårgang. Vinen har en dyb rubinrød farve med violette kanter. Bouqueten er frisk med et væld af røde bær og et strejf af peber. Smagen er superelegant og meget elegant og kompleks med antydninger af kirsebør, blåbær og solbær og friske krydderier. Den meget fyldige vin har meget fint afrundede tanniner og fremstår silkeblød og med god længde i smagen allerede nu, men vil vinde ved yderligere lagring.