2009-Bienvenues-Batard-Montrachet-Grand-Cru-Henri-Boillot

2009 Bienvenues Batard Montrachet Grand Cru Henri Boillot

DKK 1.895,00
pr. stk.

Anmeldelser (3)

93 point
92 point
92 point

Domaine Jean Boillot ledes af Henri Boillot, som er en af Bourgognes nye stjerner. Hans vine er yndede objekter for "name dropping": Vine, som mange taler om, men kun få har smagt. Dette vil næppe ændre sig i fremtiden; Boillot laver så begrænsede mængder vin, at der aldrig vil være nok til alle, og hans vine vil altid være forbeholdt en lille, heldig begrænsede skare vinnydere. Boillot-vinene er ekstremt koncentrerede og intense, og besidder en en utrolig friskhed.

I tilgift til domæne-vinene (som laves på druer af egen avl), udbydes også en vifte af negociant-vine (på opkøbte druer) under navnet Maison Henri Boillot. Negociant-vine er oftest af en lavere kvalitet end domæne-vine, men sådan forholder det sig ikke hos Boillot: Vinene fra Maison Henri Boillot er mindst lige så forbløffende som vinene fra Domaine Jean Boillot. Bienvenues-Batard-Montrachet Grand Cru er ofte et usmagt kapitel for selv de mest erfarne Bourgogne-kendere, da den årlige produktion er helt mikroskopisk. Marken ligger mellem Batard-Montrachet Grand Cru og Puligny- Montrachet 1. Cru og er kendt for at levere den mest feminine og delikate af alle vine fra Montrachet-bjerget. Duften rummer markante mineralske toner og smagen er utrolig finesserig - vil man smage Grand Cru hvidvin i verdensklasse i en ung alder, er dette et godt valg, hvis man altså kan finde vinen.