1997-Salon-"Le-Mesnil"-Vintage-Edition-2018

Anmeldelser (1)

95 point

Ingen over, ingen ved siden af! Dette er den første tanke en Champagnekender får ved navnet Salon. Dette er en af de sagnomspundne producenter i Champagne distriktet. Salon grundlagdes i 1921 af Eugène- Aimé Salon og fik i løbet af ingen tid et ry som ingen anden. Allerede i slutningen af 20'erne var det "huschampagne" på det legendariske Maxim's i Paris. Siden da har huset ikke set tilbage, fokus har været fuldstændig koncentreret på at opretholde og endda forbedre et legendarisk ry.

Hemmeligheden bag dette ry er simpelt: der anvendes kun Chardonnaydruer, disse kommer kun fra Grand Cru-marker i Le Mesnil-sur- Oger, vinstokkene er over 40 år gamle, vinen laves kun i store champagneår og der er ofte kontakt mellem most og gær i 10 år!! Dette skaber en af verdens største vinøse oplevelser som alle bør opleve mindst en gang i sit liv.

Denne Salon er degorgeret i februar 2018 hvilket giver en helt ny karakter og personlighed til denne Prestigiøse Champagne. Ved degorgeringen fjernes den kapsel, som lukker flasken og med den også bundfaldet - dernæst sættes der en klassisk korkprop i flasken.

Herefter lagrer og udvikler champagnen sig hurtigere Flaskerne af denne Salon har været opbevaret optimalt i kældrene i Le Mesnil-sur-Oger siden 1997 for først at blive degoreret nu og præsenteret for verdenen.

Vinen fremstår lys gylden i glasset med extremt små bobler, en eksplosiv næse af kandiseret citrus, hasselnødder et strejf af vanillie og et yderst stort spektrum af mineralitet. Smagen er præget af ren, sprød Chardonnay-frugt og den for Salon så kendte kraft i eftersmagen.

Eftersmagen synes endeløs med en friskhed og en læskethed som fulendes af et hint af salt og stor mineralitet.

"Montrachet tilsat bobler" har flere engelske journalister kaldt Salon...