Vinleksikon


Alt om vin - fra A til Z

A

 

Abboccato: sød på italiensk.

 

Amabile: halvsød på italiensk.

 

Annata: høstår på italiensk.

 

Appellation Contrôlée: Fransk oprindelsesgaranti, omfattende ca. 300 områder. Underlagt visse regler angående f.eks. druesorter og udbytte, men er ikke nødvendigvis lig med kvalitet.

 

Aroma: Må ikke forveksles med "Bouquet". Vinen er født med aroma, som forsvinder med alderen. Aroma beskrives ofte med udtryk som frisk frugt, f.eks. fersken, hindbær, pære og æble.

 

Auslese: Tysk betegnelse for "udvælgelse". Anvendes for eksempel om Rhin- og Moselvine, der er fremstillet af de mest modne drueklaser, som udvælges særligt under høsten. Herunder er der lovgivning, der kræver et minimum af oechsle.

 

 

B

 

Barrique: Fransk ord for vinfad på 225 liter.

 

Beeren-Auslese: Tysk betegnelse for vine af særligt udvalgte, overmodne druer med ekstremt højt sukkerindhold. Herunder er der lovgivning, der kræver et minimum af oechsle.

 

Bianco: hvid på italiensk.

 

Blanc de Blancs: Betyder blot hvidvin af hvide (grønne) druer. Oprindeligt et udtryk fra Champagne om de champagner, der udelukkende er lavet på Chardonnay-druen.

 

Bodega: Spansk udtryk for vinfirma/vinkælder.

 

Bocksbeutel: Flasketype af facon som en fladtrykt kugle med kort hals. Er hovedsageligt kendt fra det tyske område, Franken.

 

Bordvin: Rød, hvid og rosévin gæret af mosten fra friske druer med maksimalt alkoholindhold på 14,5%.

 

Bouquet: Skabes af vinen med alderen (må ikke forveksles med aroma gennem svag oxidering af frugtsyre og alkohol.

 

Brut: Betegnelse for tør mousserende vin eller Champagne.

 

Bundfald: Flaskevinens naturlige udskillelse under lagring. Kan forekomme i større eller mindre udstrækning. Er absolut ikke skadeligt, men derimod ofte et sundhedstegn fra vinens side, da det ofte forekommer i forbindelse med nænsom filtrering og er rester af farvestofudskillelse eller vinsten.

 

 

C

 

Cantina: Italiensk betegnelse for vinkælder.

 

Cantina sociale: Italiensk betegnelse for kooperativ.

 

Casa Vinicola: Italiensk betegnelse for vinhus ( vinkøbmand ).

 

Cava: Spansk mousserende vin lavet efter Métode Traditionnelle.

 

Cave: Fransk betegnelse for kælder.

 

Champagnemetoden: Vinen tilsættes gær og sukker, eftergærer (2. gæring) på flasker minimum 9 måneder. Flaskerne placeres på specielle reoler (pupitre), hvor gærresterne langsomt drejes ned (remuage) og samles i flaskehalsen. Gærstenene fjernes ved at fryse vinen i flaskehalsen, isklumpen skydes ud, hvorefter flasken efterfyldes med en dosage til variation af sødmegraden.

 

Chaptalisering: Tilsætning af sukker i mosten før/under gæringsprocessen.

Må kun anvendes i begrænset grad og kun til at hæve alkoholprocenten.

 

Chirette: Den italienske betegnelse for meget lys vin

 

Classico : Vin fra det oprindelige dyrkningsområde i Italien

 

Côtes: Fransk for skråning. Eksempelvis Côte d'Or i Bourgogne.

 

Coulure: Sygdom under vinstokkens blomstring, der får blomsterne til at falde af og dermed begrænser årets udbytte.

 

Crémant: Som Champagne, men med mindre tryk og virker derfor mindre mousserende.

 

Crème: Sød og ofte tyktflydende likør, ? i modsætning til "liqueur".

 

Cru: Fransk for vækst, ? giver ingen garanti for kvaliteten.

 

Cuve: Fransk betegnelse for beholder, tank etc. til gæring, lagring og blanding af vin.

 

Cuvée: Udtryk for bestemt sammenstik og ikke en kvalitetsbetegnelse i sig selv.

 

 

D

 

Dégorgement: Den proces i "champangemetoden", hvor bundfaldet fryses og fjernes.

 

Dekantering: Omhældning af vinen, før den serveres. Enten for at ilte den, så den udvikles, eller for at adskille den fra evt. bundfald.

 

Demarkeret: Udtryk for bestemte (spanske) områder, der er underlagt specifikke krav om kvalitet, produktionsstørrelse, druesort etc. Svarer til det franske Appellation Crontrôlée.

 

Demi-sec: Direkte oversat fra fransk "halvtør", men bruges også som betegnelse for en sødlig champagne.

 

Denominizione di Origine Controllata: Italiensk oprindelsesgaranti.

 

Denominizione di Origine Controllata e Garantia: fineste oprindelsesgaranti i Italien.

 

Depôt: Se "Bundfald".

 

Digestif: En "fordøjer". Oftest et glas spiritus, der indtages efter maden for at lette fordøjelsen.

 

Dobbeltmagnum: Flaskestørrelse indeholdende 4 helflasker eller 3 liter.

 

DOC: Denominazione di Origine Controllata. Er Italiens svar på Frankrigs AOC. Vin fra et nøje afgrænset område med krav til druesorter, produktion og lagring.

 

DOCG: Denominazione di Origine Contrallata e Garantia. En overbygning af DOC, hvor kun de absolut bedste vine fra Italien befinder sig. Kontrollen er meget strengere end i DOC.

 

Dolce: Italiensk for meget sød.

 

Dosering: Tilsætning af sukkeropløsning i forbindelse med champagnefremstilling for at give den ønskede sødmegrad.

 

 

E

 

Einzellage: Tysk betegnelse for en registreret enkeltvinmark. Der findes over 2500 registrerede Einzellagen. De enkelte Einzellagen ejes oftest af mere end én vinproducent.

 

Erzeugerabfüllung: Tysk betegnelse for producentaftappet.

 

 

F

 

Fad: Henviser til beholder af træ, der kan være af forskellig størrelse og træsort.

 

Fermentering: Gæring i forbindelse med vinfremstilling. Fra druemost til vin.

 

Fiasco: Italiensk for flaske.

 

Filtrering: Vinen kan filtreres på mange forskellige måder med det fælles formål at klare/ rense den.

 

Flor: Spansk udtryk, der betyder blomst, og som henviser til det specielle lag af gærkulturer i fadene, der beskytter den unge sherry mod luftens påvirkning, og som umiddelbart resulterer i en tør udgave af sherryen.

 

Frais: Kølig. "Doit être servi très frais" på etiketten betyder, at indholdet bør serveres afkølet.

 

Frizzante: Italiensk udtryk for let mousserende.

 

 

G

 

Garvesyre: Findes i druernes skaller, stilke samt i det egetræ, vinfadene laves af. Medfører en tør smag, der føles langs med tungen, mens vinen er ung. Garvesyren er af vital betydning for vinens senere fylde og udvikling. Hedder også tannin. Gør vinen langtidsholdbar.

 

Goût: Fransk for smag.

 

Graddage: Angiver, hvor mange solskinstimer et område har. For ekstreme varme områder, som f.eks. Californien, har graddagene stor betydning for jordpriserne.

 

Grand Crû: Betyder "stor vækst" på fransk. Har kun betydning, hvor der er officielle klassifikationer eller geografisk afgrænsning. Som eksempel kan nævnes Haut-Médocs 1855-klassifikation og Grand Cru klassifikationen i Bourgogne.

 

Grand Vin: Almindelig etiketbetegnelse for bordvin. Er i sig selv ikke nogen form for kvalitetsbetegnelse.

 

Gæring: Alkoholisk: Kemisk proces, hvor druemostens sukkerindhold ved gærsvampes påvirkning omdannes til alkohol og kulsyre. Gæringen standses automatisk af alkoholen ved 14-15%.

 

 

H

 

Hedvin: Bordvin tilsat alkohol op til 18-20%, f.eks. portvin & sherry.

 

 

I

 

Imbottigliato nello Stabilimento della Ditta: Italiensk for tappet på vinhusets ejendom.

 

Imbottigliato Origine: Orginalaftapning.

 

Imperial: Indeholder 8 helflasker eller 6 liter.

 

 

J

 

Jeroboam: Indeholder 6 helflasker eller 4,5 liter, ? hvis der er tale om champagne, indeholder den kun 4 helflasker eller 3 liter.

 

Juice: Frisk ugæret most.

 

 

K

 

Kabinett: Er det første trin af de seks tyske prädikater og kvalitetsgrader.

 

Karakter: Vinens karakter, dvs. kendetegn er sammensat af farve, bouquet og smag.

 

Klaring: Vinen skal være klar og ren. Bl.a. piskede æggehvider kan tilsættes vinen; disse binder mindre urenheder som bundfældes og frafiltreres.

 

Klassifikation: Opstilling af vine i officiel kvalitetsorden, ? mest berømt er 1855-klassifikationen i Médoc, opdelt i 5 "grupper"/ Grand Cru Classé.

 

Krop: Fagudtryk for vinens fylde og længde/dybde af eftersmag.

 

 

L

 

Lie: En vin "sur lie" er aftappet direkte fra fad eller cuvé der, hvor den har gæret. Dette giver flere smagsnuancer og større dybde, samtidig med at vinen ofte virker en anelse "perlende" ( meget svagt mousserende) på tungen.

 

Liquroso: Betyder meget sød på Italiensk.

 

 

M

 

Macération Carbonique: Gæringsteknik, hvor druerne uden at blive knuste hældes i en lukket tank. Gæringen sker under kulsyretryk, hvilket resulterer i en frisk og frugtig vin, der bør nydes ung. Eksempelvis vine fra Beaujolais.

 

Magnum: Flaskestørrelse, hvis indhold svarer til 2 helflasker eller ca. 1,5 liter.

 

Malolaktisk: Proces, hvor æblesyre omdannes til mælkesyre.

 

Malolaktisk gæring: En gæringsproces, der omdanner den syrerige æblesyre i vinen til den mildere mælkesyre.

 

Méthode Champenoise: Fremstillet efter Champangemetoden. Se denne.

Uden for Champagne-området må betegnelsen Méthode Champenoise iøvrigt kun benyttes til flasker aftappet inden 1. august 1994. Efter denne dato skal metoden betegnes Méthode Traditionnelle.

 

Méthode Traditionnelle: Fremstillet efter Champangemetoden.. Se denne.

 

Methusalem: Champagneflaske indeholdende 5 liter.

 

Mise du Château: "Slotsaftapning"; vinen skal være aftappet på vingården.

Kan også skrives som "Mis en bouteille au Château".

 

Mis en bouteille: Tappet på flaske.

 

Modning: Vin gennemgår under lagring en vis udvikling, for på et givet tidspunkt at nå det stadium, hvor de særlige karakteregenskaber er på det højeste. Varigheden af flaskelagring er meget individuel og afhængig af bl.a. druetype, distrikt/land, sukker-/ syreindhold.

 

Most: Frisk , presset, ugæret saft af druer eller andre frugter. Til vin kun af druer.

 

Mousserende: Bordvin, hvis anden (og langsommere) gæring sker, enten på tanken (cuvée close) eller efter den er tappet på flaske (Champagnemetoden).

Kan også laves på "sodavandsmetoden"; dvs. ved tilsætning af kulsyre under flaskeaftapning. Betegnelser listet efter styrke: Sprudlende, pétillant, crémant og mousseux, hvor sidstnævnte er stærkt mousserende.

 

 

N

 

Négociant: Vinkøbmand. Køber af vinbønderne enten færdig vin eller nyhøstede druer, som han selv forarbejder.

 

Nero: Italiensk for meget mørk.

 

 

O

 

Oechsle: Betegnelse for mostens sukkerindhold, kaldes også mostvægten. 1 liter vand vejer 1000 gr, mens 1 liter most, som skal kunne gære til f.eks. en tysk Kabinett-kvalitet, skal veje 1065 gr. Mosten har mindst 65 oechsle. Oechslevægt kan omregnes til sukker pr. liter efter formlen

 

(Oechsle x 2,5) -30.

 

Omstik: Omhældning af vin fra et fad til et andet for at rense for Bundfald. Sker som regel kun for langtidslagrende vine.

 

 

P

 

Passito: Vin lavet på tørrede druer i Italien.

 

Pétillant: Perlende, svagt mousserende.

 

Phylloxera: Vinlus, der er en af vinstokkenes farligste fjender. Lever i jorden, 5-10 cm. under overfladen, og graver sig ind i vinstokkenes rødder.

Bekæmpes ved at pode de lokale europæiske vinstokke på modstandsdygtige amerikanske rødder. Man har endnu ikke fundet frem til et effektivt sprøjtemiddel eller lignende, der kan bekæmpe vinlusene, men der eksperimenteres stadig kraftigt.

Phylloxera findes i alle de vinproducerende lande undtagen Chile.

 

Pot-still: Den ældste form for destillationsapparat. Den alkoholiske væske varmes op i en tæt beholder. Når alkoholen fordamper ved 80 grader (modsat vand ved 100°), overføres den til en kølebeholder, hvor dampene fortættes til væske. Alkoholen, der efter første gang destillation holder ca. 35% og efter anden gang ca. 70%, overføres til relevante beholdere.

 

Pourriture Noble: Ædel råddenskab. Skimmelsvamp, der trækker vandet ud af druerne, så de bliver meget koncentrerede med stort sukkerindhold og efterfølgende kan anvendes til fremstilling af ædle søde hvidvine såsom Sauternes.

 

Presning: Efter høsten presses druerne til hvidvinen, og saften, kaldet most, gæres dernæst til vin. Rødvin gæres med skaller og presses efterfølgende. Den tiloversblevne masse af skaller, sten og stilke kaldes kvas og bruges mange steder til fremstilling af egnsspecialiteterne Marc og Grappa.

 

Produttori: Italiensk ord for producent.

 

Prop: Fremstilles af barken fra korkegen, som kan afhøvles hvert 7. år. Lukker tæt, men tillader samtidig vinen at ånde og udvikles. Som generel regel kan man sige, at jo længere en prop er, des mere holdbar er vinen.

 

Propsmag: Mugsmag, der stammer fra en sygdom inde i proppen, der desværre først udvikles under flaskelagring og derfor ikke kan konstateres før tapning.

 

Pupitre: Specielle reoler, der anvendes til Champagnemetoden. I reolerne placeres flaskerne først horisontalt, hvorefter de langsomt "drejes" op til lodret stilling i løbet af 3-4 uger med det formål at samle depôt'et (bundfaldet) omkring flaskeproppen.

 

 

Q

 

Quinta: Portugisisk for vingård, svarer til Chateau i Frankrig.

 

 

R

 

Recioto: Italiensk sød vin fremstillet af delvis tørrede druer

 

Remuage: Drejning af champagneflasker, og gradvis lagring med bunden i vejret i specielle reoler (pupitre) for at samle bundfaldet ved proppen, hvorfra det senere fjernes ved frysning.

 

Riserva: Italiensk - bedre vin med en vis lagring

 

 

S

 

Sammenstik: Blanding af ensartede druesorter eller varearter (f.eks. portvin med portvin).

 

Slotsaftapning: Betegnelse for vin aftappet på slottet.

Skrives enten som "Mis en bouteilles au Château" eller "Mise au Château".

Der er flere vinmarksejere end slotsejere i Frankrig, men så længe vinen er aftappet på vinens tilhørssted, må man bruge betegnelsen "slotsaftapning".

 

Smagsbetegnelser: Hermed et udvalg af den ofte farverige vifte af ord, som "de professionelle" slynger om sig med:

Amer (bitter), aromatisk, besk, behagelig, blød, corsé (kraftig og fyldig), elegant, fad, fadsmag, frugtig, fyldig, fyrig, hård, jordet, karamelagtig, kraftig, mugsmag, nutty (nøddeagtig), ram, robust, rund, røget, snerpende, spids (lidt syrlig), stikkende, sur (eddikesur), svovlet ( i hvidvine), syrlig, træsmag, tør, viril.

Hertil kommer malende beskrivelser som "nyslået græs", "efterår", "kostald", "våd hund", ? fantasien har ingen grænser, når man skal beskrive glassets indhold.

 

Solera: Et specielt blandings- og modningssystem til sherry.

En solera består af af et vist antal fade i bestemt rækkefølge. Der fyldes ung vin på første fad, der med tiden føres til andet, tredje osv. for at ende i det såkaldte eksportfad, ? og det er egentlig, når der aftappes fra det fad, at der suppleres op "bagud" på fadene. Den unge sherry kommer derfor hele tiden i kontakt med en ældre og "skoles"/tager ved lære af denne ældre.

 

Spumante: Italiensk udtryk for musserende.

 

Spätlese: Betyder sen-høst på tysk. Druerne er fuldmodne og giver derfor vinen en vis sødme. Herudover er der lovgivning, der kræver et minimum af oechsle.

 

Stravecchio - meget gammel vin: Italiensk udtryk for musserende.

 

Superiore: Italiensk udtryk for lidt en mere lagret og lidt højere alkoholprocent end samme vine uden superiore.

 

Sur lie: Vinen aftappes efter lagring direkte fra fad eller cuve uden forudgående omstikning eller filtrering. Vinen har ligget på gærresterne og bliver derfor meget frisk med en lidt prikkende fornemmelse på tungen.

 

Svovl: Nødvendig tilsætning for at hindre eftergæring på flaskerne. Bruges dog som oftest med meget nænsom hånd. Kan fremkalde allergi.

 

Syre: Groft sagt; uden syre ingen ordentlig vin. Kan opdeles i garvesyre, der kommer fra skallerne og evt. træfade, samt frugtsyre, der kommer fra selve frugtkødet/mosten. Syren er med til at give vinens karateristiske egenskaber.

 

Süssreserve: Anvendes i Tyskland og er tilsætning af ugæret most for at øge sødmegraden på en given vin. Tilsætningen skal være af samme kvalitet og druesort samt stamme fra samme egn, som den pågældende vin.

 

 

T

 

Tannin: Garvesyre. Medvirker til vinens holdbarhed.

 

Tartra: Se Vinsten.

 

Tenementi: Italiensk for ejendom.

 

Tenuta: Vinhus i Italien.

 

Trockenbeerenauslese: Tysk betegnelse for vin lavet af druer plukket enkeltvis i overmoden stand, hvorved den bliver meget sød. Herudover kræver lovgivning et minimum af oechsle.

 

Træsmag: Fejl i vinen, som stammer fra fadet, hvori den har været lagret. Minder om mugsmag.

 

V

 

V.D.Q.S.: Vins Délimités de Qualité Supérieure. Fransk oprindelsesgaranti. Altid i forbindelse med geografisk begrænsning.

 

Vecchio: Ord fra Italien der betyder gammel

 

Vendemmia: Italiensk for vinhøst / årgang

 

Vigne: Vinstok ( fransk)

 

Vignoble: Vingård ( fransk)

 

Vin de Pays: Fransk oprindelsesgaranti, der rangerer under A.O.C. og V.D.Q.S. men også med geografisk afgrænsning.

 

Vinifikation: Processen, hvor mosten omdannes til vin.

 

Vino Santo: Italiensk vin lavet på tørrede druer.

 

Vinsten: Ses som små krystaller, der ofte sidder på undersiden af proppen eller findes som bundfald. Vinsten eller tartra er krystaller af vinens naturlige frugtsyre og dannes ved lave temperaturer. Ved ca. 3 grader celsius udkrystalliserer vinsyren kaliumsalte. Vinsten er 100% uskadelig og indvirker overhovedet ikke på smagen, ? er reelt et kvalitetstegn, der indicerer, at vinen ikke har fået en hård behandling inden aftapning.

 

Ø

 

Öchsle: Se Oechsle.

 

Öidium: Sygdom, "pudret meldug", der krøller bladene og får stilken til at rådne, og druerne til at revne for slutteligt at dræbe vinstokken.

 

Ønolog: Universitetsuddannet person (Læren om vin i produktionsøjemed).

 

Ønologi: Læren om vin.