Gaveløsninger

Smagekasse - Cantina Terlan 6 flasker

SPAR DKK
DKK 999,95
pr. kasse

Vinanmeldelser & Info

Beskrivelse

Smagekasse

Mineralitet og ufatteligt lagringspotentiale

Cantina Terlan har tradition for at lave utroligt sejlivede, rene, mineralske og syrerige hvidvine der kan overleve årtiers lagring. Levetiden af deres vine skyldes en kombination af det høje indhold af mineraler i jorden, gamle vinstokke, omhyggeligt plejede vinmarker der dyrkes efter bæredygtige principper og efter mottoet: En harmonisk vinmark skaber harmoniske vine, lave høstudbytter, og en streng udvælgelse af kun de sundeste og fuldt modne druer. I kælderen regerer den unge vinmager Rudi Kofler og han har i højere grad fokus på at stimulere de mere mineralske sekundære og tertiære aromaer, frem for de primære - men ofte hurtigt "døde" frugtaromaer, som man ellers normalt har fokus på i hvidvine. Afhængigt af vinen lagrer Rudi på tanke af rustfrit stål, store træfade eller barriques. Der lægges særlig vægt på "sur lie" metoden, hvor vinene ofte ligger på bærmen i årevis før de aftappes og efterlades til langsomt at modnes til perfektion. Den langsomme modningsproces giver vinene deres særlige karakter og kompleksitet. At Terlans metode virker kan ses i vingårdens "vin arkiv" som indeholder mere end 20.000 sjældne flasker i en samling som omfatter årgange helt tilbage til 1955. Man finder endda enkelte flasker fra 1893, det år vingården blev grundlagt. Disse hvidvine har gentagne gange overrasket selv erfarne vinanmeldere over hele verden. Som Antonio Galloni under en smagning i 2013: "During a recent visit I also tasted a number of older wines, culminating with the extraordinary trio of the 1959 and 1955 Pinot Bianco Vorberg followed by the 1969 Terlaner, which is and will probably remain the single greatest Italian white wine I have ever tasted."

5 serier af vine

Cantina Terlan arbejder med 5 serier af vine: Classics, Vineyards (enkeltmarker), Selection, Rarities og Terlaner I. I alle tilfælde er der tale om forbløffende høj kvalitet med et fremragende pris/kvalitets forhold. Classics: klassiske vine med flot terroirpræg og druetypicitet, kendt for deres høje kvalitet til prisen. Vineyards: enkeltmarksvine fra Terlans bedste vinmarker. Selections: Vine på druer fra udvalgte parceller med særligt unikke kvaliteter. Terlaner Primo: Ny top cuvee skabt af Terlan i for første gang i 2014. Vinen afspejler essensen af Cantina Terlan stilen og produceres kun i de bedste årgange. Rarities: Sjældne vine der udsættes for ekstrem lang lagring og frigives først når kældermesteren mener, at vinen har opnået optimal kompleksitet. Hvert år overrasker Terlan med frigivelsen af en af disse sjældne vine. Rarities vinene fremstilles efter "Stocker metoden" opkaldt efter Terlans tidligere vinmager Sebastian Stocker der fik den oprindelige ide at lade vinen hvile længere på bærmen efter fransk forbillede. Ved Stocker metoden lagres vinen først et år på træfad og overføres derefter til små ståltanke hvor den lagres mellem ti og tredive år "sur lie"/på bærmen. Herefter aftappes vinen og lagrer yderligere 4-5 år på flaske inden frigivelse.

International anmelder favorit

"To say that an Italian cooperative winery (cantina sociale) produces some of the best white wines in its region, if not the whole of the country, may raise an eyebrow or two. But having recently blind-tasted the white wines of Cantina Terlano, from the Alto Adige region in Italy's northeast, I have no doubt that this is the case." Citat James Suckling "What is left to say about Terlano? That it is a world-class estate? Too obvious. That the wines have enormous personality? Of course. That the range is full of great values? Evident... One of the few wineries in the world capable of making not just great wines, but emotional wines." Citat Antonio Galloni "As much as I admire the top wines, I simply adore the entry-level bottlings for their unbeatable combination of quality, value and regional/varietal typicity." Citat Robert Parker's Wine Advocate I denne smagekasse får du en unik mulighed for at smage flere varianter af Cantina Terlans fantastiske hvidvine. Kassen Indeholder:

1 fl. 2014 Pinot Noir Alto Adige Cantina Terlan

1 fl. 2014 Chardonnay Alto Adige Cantina Terlan

1 fl. 2014 Pinot Grigio Alto Adige Cantina Terlan

1 fl. 2013 Vorberg Pinot Bianco Riserva Alto Adige Cantina Terlan

1 fl. 2014 Winkl Sauvignon Blanc Alto Adige Cantina Terlan

1 fl. 2014 Kreuth Chardonnay Alto Adige Cantina Terlan

Smagskassens indhold