"Kongen af Ribera del Duero" Alejandro Fernandez er en af Spaniens "Grand Old Men" inden for winemaking - en sand Tempranillo ekspert hvis vine man ikke må gå glip af!

Alejandro Fernandez
Alejandro Fernandez omtales ofte som kongen af Ribera del Duero, og vineksperter regner ham for en af Spaniens vigtigste vinpersonligheder. Takket være hans uafbrudte fokus på kvalitet, har han stort set hamret nye milepæle i den spanske vinhistorie, for hver eneste årgang han har fremstillet. Alejandro Fernandez råder i dag over fire vingårde; Pesquera og Condado de Haza i Ribera del Duero, El Vínculo i La Mancha samt Dehesa La Granja, som fremstiller vin indenfor Castillo y Leon-appellationen.

Pesquera
Hele eventyret begyndte i 1972 da Alejandro Fernandez grundlagde Pesquera-vingården. Den gang lå det meste Ribera del Dueros vinindustri i ruiner, og mange vingårde modtog landbrugsstøtte til at omlægge deres dyrkning fra druer til f.eks. rødbeder (!). Derfor kunne Alejandro Fernandez erhverve selv de allerbedste marker med urgamle vinstokke for en slik. I dag råder Pesquera-vingården over mere end 200 hektar af de fineste marker i Ribera del Duero, som leverer råmaterialet til nogle af Spaniens mest feterede vine.

Kompleksitet og råmateriale

Pesquera-vinene har nærmest ikke ændret stil siden vingårdens grundlæggelse. I vinenes ungdom byder de en imponerede fyrig kraft og koncentration, men det er først efter nogle års lagring, at de for alvor folder deres fulde pragt ud, og åbenbarer en silkeagtig elegance og en kolossal kompleksitet. Pesquera-vinene er naturligt nok fast inventar i de fleste vinsamleres kældre.

Nye slotte
Siden 1982, da Robert Parker udråbte Pesquera til "Spaniens Château Pétrus", har Alejandro Fernández haft international succes. Foruden Pesquera har han i dag tre andre bodegaer og 600 hektar vinmarker udelukkende med Tempranillo-druer. Vinene fra Dehesa la Granja, El Vinculo og Condado de Haza er fremragende alternativer til den noget dyrere Pesquera. Du får vin fra en mester til priser, der er til at forstå. 





Vine fra Pesquera


91 point

SPAR 95 DKK pr. fl.
DKK 109,95

pr. fl. v/12 flasker


92 point

KUN
DKK 169,95

pr. fl. v/12 flasker


KUN
DKK 169,95

pr. fl. v/12 flasker


KUN
DKK 249,95

pr. fl. v/12 flasker