Lidio Carraro er en kvalitetsproducent beliggende i Vale dos Vinhedos ("vinmarkernes dal")Lidio Carraro betegner sig selv som et Boutique Winery, man producerer kun ca. 300.000 flasker. Familien har produceret vin i 5 generationer. Alt udstyr er topmoderne og fokus er kun på kvalitet. Faces - den officielle VM i Fodbold vin Lidio Carraro er blevet den officielle leverandør af vinene til det kommende fodbold VM i Brasilien i 2014. Vinen hedder Faces og skal afspejle Brasiliens multikulturelle samfund, og derfor har man også valgt at inddrage druer fra naboejendomme, så rødvinen er lavet på i alt 11 forskellige druer, for der er jo 11 forskellige spillere på et fodboldhold!

Lidio Carraro, boutique winery fra Brasilien
Brasilien er verdensberømt for bl.a. fodbold og samba, men endnu ikke for vin. Der er ellers blevet produceret vin i Brasilien lige siden 1532, da jesuittermunkene indførte vinplanten og i dag bliver der produceret masser af vin i dette Sydamerikas største land, men der eksporteres ikke ret meget. En af grundene er at det meget varme og fugtige klima i store dele af landet, gør det vanskeligt at fremstille vine som falder i eksportmarkedernes smag. Men der er naturligvis undtagelser, nemlig i det sydlige Brasilien, især i staten Rio Grande do Sul.

Højtbeliggende vinmarker i Vale dos Vinhedos
Lidio Carraro er en kvalitetsproducent beliggende i Vale dos Vinhedos ("vinmarkernes dal") og har vinmarker tæt på hovedbyen Bento Goncalves (sandet og leret undergrund), og i Terras de Encruzilhada do Sul (granitdomineret undergrund). Vinmarkerne ligger fortrinsvis på bjergsiderne i op til 700 m over havets overflade. Lidio Carraro betegner sig selv som et Boutique Winery, man producerer kun ca. 300.000 flasker, hvilket er lidt udsædvanligt i et hjemmemarked domineret af meget store aktører. Familien har produceret vin i 5 generationer, men først i 1998 besluttede man at skabe vingården Lidio Carraro og selv stå for alle faser af vinproduktionen og salget. Alt udstyr er topmoderne og fokus er kun på kvalitet.

Europæiske druesorter skaber kvalitetsvine
Lidio Carraro producerer et bredt udvalg af fremragende vine, mousserende, hvidvine og rødvine. I hvidvinene er fokus på Chardoannay, men rødvinene domineres af de franske druer så som Merlot, Cabernet Sauvignon og Tannat, som også kendes fra Uruguay og som i Brasilien giver rigtig gode reultater. Men man har et stort udvalg af druesorter, bl.a. også den portugisiske nationaldrue Touriga Nacional. Det er familien selv der står for det meste, faderen Lidio, står for markarbejdet, sønnerne Juliano og Giovanni er begge winemakers sammen med chefwinemaker Monica Rosetti og datteren Patricia tager sig af marketing og salg.

Puristiske vine uden fadlagring
Lidio Carraros vin bliver alle lavet uden fadlagring for at bevare frugten og terroirets typicitet mest muligt. Vine filtreres ikke, klares ikke og der tilsættes hverken sukker eller syre. Vingården er opbygget efter tyngdekraftens love, for at skåne vinen mest muligt og give den bedste smag.

Faces - den officielle VM i Fodbold vin
Lidio Carraro er blevet den officielle leverandør af vinene til det kommende fodbold VM i Brasilien i 2014. Vinen hedder Faces og skal afspejle Brasiliens multikulturelle samfund, og derfor har man også valgt at inddrage druer fra naboejendomme, så rødvinen er lavet på i alt 11 forskellige druer, for der er jo 11 forskellige spillere på et fodboldhold! 

Vine fra Lidio Carraro


KUN
DKK 229,95

pr. fl. v/12 flasker


KUN
DKK 229,95

pr. fl. v/12 flasker