Man-Tor: 9-17:30 | Fre: 9-18 | Lør: 10-14 | Søn: Lukket

Deloach

DeLoach Vineyards ejes af den franske vinfamilie Boisset, der også ejer det berømte Domaine de la Vougeraie, Bourgognes største økologiske domaine.

Kort om Deloach

DeLoach Vineyards er indbegrebet af burgundisk elegance - fra Californien. Med direkte rødder til det berømte Domaine de la Vougeraie, Bourgognes største økologiske og biodynamiske domaine, har de franske ejere formået at vinde titlen som ’Winery of the Year’ hele 12 gange af Wine & Spirits Magazine. Siden 2008 har DeLoach været dedikeret til økologisk og biodynamisk drift på egne marker.

Deloach
Deloach

Vinhusets historie

DeLoach Vineyards ejes af den franske vinfamilie Boisset, der bl.a. også ejer det berømte Domaine de la Vougeraie, Bourgognes største økologiske og biodynamiske domaine. Familien Boisset købte i 2003 DeLoach Vineyards af den passionerede grundlægger Cecil De Loach, der med grundlæggelsen af DeLoach Vineyards tilbage i 1975 var med til at sætte Russian River på landkortet. I dag ledes Deloach af den karismatiske Charles Boisset. Burgundisk elegance fra Russian River Valley, Californien Beliggende i hjertet af Sonoma County, Californien, er Russian River Valley et af USA’s absolut bedste vinområder, nogle af USA’s bedst anmeldte og dyreste vine kommer herfra. Som en af Californiens køligste AVA’er byder dalen på et relativt koldt klima med en lang modningsperiode, der fremhæver kompleksitet, kølighed, mineralitet og balance i de færdige vine. Dette betyder, at Russian River Valley især er velegnet til de burgundiske druer Chardonnay og Pinot Noir men også Zinfandel giver imponerende resultater i det tempererede klima. DeLoach er især specialister i enkeltmarksvine fra nogle af de bedste marker i Russian River Valley og har brugt årtier på at finde de bedste marker, studere jordbunde og drue kloner for at opnå det bedste resultat.
+ Vis hele beskrivelsen

6 serier af vine

Estate Wines vine er lavet udelukkende på druer fra vingårdens egne biodynamisk certificerede marker og kun de bedste fade indgår i vinene. Vineyard Designated enkeltmarksvine er fra helt særlige, nøje udvalgte top vinmarker, der hver især har unikke terroir kvaliteter, som fortjener at stå alene. Vinene i denne serie viser områdets diversitet og er det ypperste af Russian River Valley. OFS (Our Finest Selection) er lavet på druer fra nogle af de bedste vinmarker i Russian River Valley, der hver især bidrager med hver deres unikke terroir karakter til det endelige blend. Vinene kaldes Our Finest Selction da Deloach udvælger de bedste fade fra de forskellige marker til disse vine. Russian River Valley Kernen i DeLoachs sortiment, er primært lavet på druer fra udvalgte avlere i Russian River Valley, men også fra vingårdens egne marker. Konsekvent prisvindende høj kvalitet af vine med særlig elegance og frugt der er unik for dette cool climate område. Coastal vine har fokus på det unikke terroir langs Californiens kyst. Druerne er af høj kvalitet og er dyrket efter bæredygtige principper opkøbt fra kølige, tågepåvirkede vinmarker i Central Coast AVA’en. California Heritage Reserve Serien der har til formål at afspejle Californiens solbeskinnede terroir. Druerne opkøbes fra vinmarker af høj kvalitet dyrket efter bæredygtige principper på tværs af Californien (bla. fra Solano og San Joaquin County og Lodi).
+ Vis hele beskrivelsen
Deloach
Deloach

Bæredygtighed

Fra starten lå det grundlæggeren Cecil DeLoach meget på sinde at værne om miljøet, så økologiske principper har været praktiseret fra begyndelsen og ambitionerne er kun blevet større siden familien Boisset, der er dedikeret til økologi´og biodynamik, overtog i 2003. Man arbejder også aktivt for at få lokalsamfundets øjne op for biodynamisk landbrug. Deloachs egen Estate mark samt Maboroshi er økologisk og biodynamisk certificerede.
+ Vis hele beskrivelsen