Portvinssmagning 15.-16.-17. December 2017

 23-11-2017 |  19:00

Oplev Burmesters legendariske Colheitaportvine i et brag af en vertikal smagning: 1937-2007 m.fl.

DKK 50,00
Pr. Billet

Smageprogram

Burmester - topkvalitet fra et af Portugals ældste portvinshuse

Burmester blev grundlagt i 1730 i London og begyndte at eksportere portvin til Europa fra Vila Nova de Gaia i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. I dag er Burmester specialiseret i portvine af tawny typen i topkvalitet, med Colheita (vintage dateret tawny) som deres helt store speciale. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, som har som sit mål være den førende aktør inden for portvin og bordvin i Portugal. Koncernen ejer i dag 5 forskellige portvinshuse, hvoraf Burmester kvalitetsmæssigt er spydspidsen. Ejerskabet af netop disse 5 portvinshuse gør Sogevinus Fine Wines til markedsleder inden for Tawny-typen, en position som man via nye investeringer vil søge at udbygge.

Unikke vinmarkbesiddelser og historiske kældre

Burmester har markeret sig som kvalitetspioner i Porto i mange år og det hæderkronede hus besidder flere af de bedste vinmarker langs Duoro- floden. Herfra høster de exceptionelle druer, som Burmester får det fulde potentiale ud af. Vinene lagrer i de enorme, historiske kældre i Villa Nova de Gaia, hvor der er plads til 3.000.000 liter portvin. Burmester er endvidere et at de meget få portvinshuse, der har lagrer (om end meget begrænsede) af meget gamle Colheitavine tilbage til 1800 tallet.

Colheita (Tawny) og Vintage (Ruby)

Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; tawny og ruby. Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. De bedste og mest eftertragtede Colheita, lagrer rigtigt mange år på fad, og opnår derved en uhørt koncentration og kompleksitet. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve

Anmelderne er begejstrede for portvinskup

Den økonomiske situation i Portugal har gjort, at vi har haft mulighed for at købe til ekstremt fordelagtige betingelser. Vi er simpelthen blevet en af verdens største portvinsimportører! Da Philipson Wine har købt så store partier af portvine hos Burmester, har vi også fået lov til at få adgang til deres allerbedste fade. Denne chance kommer nok aldrig igen - priserne er milevidt fra hvad det reelt koster at lave disse ædle vine. De danske anmeldere har også været taget med storm og uddelt historiske ratings til Burmester de sidste år, ja Burmester har gennem det sidste årti vundet så mange smagninger, at presseudklippene derfra ville fylde som en velvoksen telefonbog.

Smag portvin tilbage til 1937

Menu

Smag følgende 15 vine:
2015 Burmester Quinta de Arnozelo Single V. Vintage Port
2012 Burmester Late Bottled Vintage
Burmester 10 Years old Tawny
2007 Burmester Colheita
2002 Burmester Colheita
2000 Burmester Colheita
1997 Burmester Colheita
1987 Burmester Colheita
1985 Burmester Colheita
1980 Burmester Colheita
1975 Burmester Colheita
1966 Burmester Colheita
1957 Burmester Colheita
1940 Burmester Colheita
1937 Burmester Colheita

Der serveres ostebord efter smagningen.

Philipson Wine

Kokkedal Industripark 10
2980 Kokkedal
Danmark

Bemærk

  • Af hensyn til bordplanen, er det vigtigt, at deltagere som ønsker at sidde samlet, også bestiller samlet. Stærkt begrænset antal pladser. Der tages forbehold for ændringer i smageprogrammet.
  • Købte billetter refunderes ikke, heller ikke ved udeblivelse fra arrangementet. OBS! Du bedes printe billet ud fra PDF filen, der fremsendes ikke printet billet.
  • Restauranten kan vælge at sætte flere gæster sammem ved større borde, afhængig af reservationerne.