Philipson Wine

Kokkedal Industripark 10 - 2980 Kokkedal - Danmark - Tel. +45 70226888

Login  Login / ny bruger  Hjælp  Hjælp  Indkøbskurv Indkøbskurv 
   
               
                 
   
 


 

Danmarks stærkeste vinhandler søger Danmarks 2 bedste salgschefer.

Vi ændrer nu vores salgsorganisering, således vi styrker det opsøgende salg markant i både Horeca såvel som Erhvervs delen på begge side af storebælt.

Salgschef ØST & Salgschef VEST.
 
Med reference til General Sales Manager?en  skal du som salgschef (øst eller vest) være med til at sikre Philipson Wine's fortsatte vækst. Med udgangspunkt i et Online-baseret salgskoncept, og med Danmarks stærkeste vinportefølje, tager du ansvaret for opsøgende salg af kvalitetsvine til nye kunder samt vedligeholdelse af den eksisterende veletablerede kundebase i distriktet, herunder både Horeca såvel som Erhvervskunder. Du skal kunne håndtere begge kundetyper.
Du vil samtidig skulle tage ansvaret for sælgerne i din del af DK, som alle refererer til dig, henholdsvis øst eller vest for Storebælt.

Philipson Wine er i dag markedsleder på online vinsalg til Erhverv og HoReCa segmentet, og har en ambition om at udbygge denne position markant i tiden fremover. Salget ledes af General Sales Manager Jan Samsing og støttes af en for branchen meget intensiv online markedsføring, der blandt andet også omfatter jævnlige vinsmagninger. Som salgschef får du landets bedste sortiment af kvalitetsvine til konkurrencedygtige priser. Din indgangsvinkel kan være mangeartet, men vi lægger vægt på, at du har erfaring fra tidligere sælger eller salgschef job. Det vigtigste er dog, at du har interesse for og viden om kvalitetsvin, hvilket gør dig i stand til at rådgive kunderne, samt at du har lyst og mod til at sælge gennem et onlinebaseret salgskoncept. Erfaring fra flere års Horeca relateret arbejde vil være en fordel.

Som person er du udadvendt, dynamisk og kontaktskabende. Du formår at booke møder og er god til at tale i telefon, du arbejder selvstændigt og målrettet og du har et godt kendskab til edb på brugerniveau. Endelig har du en forretningsmæssig forståelse og sans for godt købmandskab. Naturligvis er du ikke uvant med at lede andre, således du er den naturlige chef for dine sælgere.
Det forventes, at du deltager i vinsmagninger og andre arrangementer, der vedrører dit arbejdsområde. Da vores domicil ligger i Kokkedal på Sjælland, forventes det at du deltager i møder her i det omfang som arbejdet kræver. Du vil ligeledes skulle forvente årligt 3-4 ugers salgsaktiviteter i Kokkedal, primært efterår samt i december.

For salgschef Vest vil det være optimalt med bopæl i Århus/Østjylland, og for salgschef øst, i Storkøbenhavn/Midtsjælland.
 
Philipson Wine tilbyder et meget selvstændigt og udadvendt job i et professionelt miljø, hvor du i høj grad har mulighed for selv at præge din hverdag. Du vil naturligvis modtage den nødvendige oplæring i varesortimentet og vil således være godt rustet til at møde kunderne.
Lønpakken på konkurrencemæssige vilkår aftales individuelt ud fra dine kompetencer.
 
Send din ansøgning snarest muligt til General Sales Manager Jan Samsing pr. e-mail: js@philipsonwine.com
Husk at skrive om du søger til øst eller vest positionen.