|
Château La Cabanne, Pomerol
Dette lille velansete slot på blot 10 ha. ligger i hjertet af Pomerol.
Der har været dyrket vin i området siden romertiden. Navnet La Cabanne
(en hytte) stammer fra middelalderen, hvor markarbejderne boede i små
hytter i området. Vingården er blevet helt renoveret i 2011 efter en
brand og fremstår i dag topmoderne. Slottet ejes af familien Estager,
som også ejer 2 andre Pomerolslotte: Château Haut-Maillet og Château
Plincette, samt flere ejendomme i Saint-Emilion og Bordeaux. Familien
har dyrket vin i disse områder siden 1934.
br>
Berømte naboer som Le Pin, Pétrus og Trotanoy
La Cabanne har meget fornemme naboer som Château Le Pin, Château
Trotanoy og Château Pétrus, som sælges for astronomiske priser på
alverdens vinbørser. Men familien Estager sætter en ære i at producere
en traditionel Pomerol til overkommelige og stabile priser og vinen har
derfor også fået en stor og trofast fanskare verden over.
Domaine de Compostelle
Slottet laver også en glimrende 2. vin, nemlig Domaine de Compostelle.
Den laves fortrinsvis på druer fra de unge vinstokke og er en glimrende
introduktion til Grand Vin.
Masser af ros i pressen
Château La Cabanne har høstet mange roser i den danske presse, årgang
2001 blev således en fornem testvinder i Børsen d. 17.12.2010 foran
langt dyrere vine.
Et usædvanligt tæt samarbejde
Vi har arbejdet sammen med Francois Estager, direktør for alle familien
Estagers' slotte, i over 15 år og er en af hans bedste kunder. Vi kan
derfor tilbyde nogle af verdens bedste priser på Château La Cabanne til
de danske Pomerolfans.
Dette lille velansete slot på blot 10 ha. ligger i hjertet af Pomerol,
ikke langt fra det storslåede Trotanoy. Slottets administreres af Jean-
Pierre Estager som også administrerer Ch. Haut-Maillet i Pomerol. La
Cabanne er en meget klassisk Pomerol, kraftig, med meget fyldig og blød
struktur med stor dybde i smagen og en forførende elegance. En meget
klassisk Pomerol, med en meget moden og koncentreret frugtig bouquet
med røde bær og egetræ, lakrids og vanille. Fantastisk harmoni med god
frugt- og garvesyre balance, der danner en lækker fløjlsblød og smidig
struktur og en utrolig dybde i vinen. Lækker fyldig og rund, med masser
af frugt i den meget lange eftersmag.
- 91 pts - Izak Litwar - greatbordeauxwines.com d. 20.03.12.
- Vinstokkenes alder: 22 år.
- Produktion: 5.000 ks.
- Vinmarkens areal: 10 ha.
-
|