Kokkedal Industripark 10 - 2980 Kokkedal - Danmark - Tel. +45 70226888
Find din vin:
Lynkøb? Klik og køb:
Varenr. 55501003, Helflaske 75 cl.Leveres i karton med 12 stk.
Burmester blev grundlagt i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. Eksempelvis var huset det første portvinshus, der introducerede en Late Bottled Vintage, LBV 1964. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, som har som sit mål være en førende aktør inden for portvin og bordvin. Koncernen ejer i dag 5 forskellige portvinshuse, hvoraf Burmester kvalitetsmæssigt er spydspidsen. Ejerskabet af netop disse 5 portvinshuse gør Sogevinus Fine Wines til markedsledende inden for Tawny-typen, en position som man via nye investeringer vil søge at udbygge. Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; ruby og tawny. Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve, som dog for late bottled vintage og vintage snarere er violet, når vinene er unge. Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Den imponerende mørke vin rummer en raceren bouquet af røde bær, mørk chokolade, tobak, figen og mørk moden frugt. Smagen er et kapitel for sig, med en brændende intensitet og intense nuancer af ung frugt. Der står LBV på etiketten, men man kunne snildt forveksle denne superbe præstation med en bedre Vintage Port. Fakta om varen 5 stjerner - den maksimale toprating som eneste portvin - i vinforum.dk's test af portvin d. 20-11-2009: " Endelig er der den eneste portvin, der har fået 5 stjerner for et uovertruffent godt forhold mellem pris og kvalitet. Her er vi i Late Bottled kategorien og vinen er Burmester Late Bottled Vintage 2003. Det er en fyldig vin med moden frugt, fin sødme og en lidt kraftig smag....flot LBV til prisen - fås næppe meget bedre" 5 stjerner i Berlingske Tidende d. 13-02-2010: " Charmerende og frugtig portvinsnæse, hvor man finder den typiske LBV-friskhed (Late Botteled Vintage). Tætpakket og koncentreret vin med et let tørret frugtpræg, der bakkes fint op af en gang ultrabløde tanniner." 5 stjerner Jyllands Posten d. 13-06-2009: "Supervarm frugtnæse med rosiner, mineraler og overdådig sødme. Glat, tæt frugt i munden med figner, honning og dadler. Rigeligt intens tannin, men stor sødme og flot koncentration." 5 glas i Politiken d. 24-01-2010: " Mørkrød, kompakt; lidt lukket næse, men munden åbner op med knapt fordøjet fadtone; sødme holdt i ave af fin tannin. Dejlig vin." 5 skruelåg på avisen.dk d. 14-01-2010: " Endnu et eksempel på et rigtigt godt køb. LBV er på mange måde årgangsportvin, der kan drikkes så snart den frigives. Kritikerne har ofte været inde på, at LBV er portvin, som ikke er god nok til at bliver brugt til Vintage Port. Men under alle omstændigheder er der idag rigtig mange gode LBV portvine på markedet. Og til en god pris." 5 stjerner på vinavisen d. 16-01-2010: " Dejlig smag, blød og lækker, ild i pejsen og en god bog. Til prisen en glimrende portvin" Ros på debedstevine.dk, hvor det blandt andet hedder: "En struktur som mange vintageports ville være misundelige over - stor sødme og flot koncentration - kontant, saftig og solidt struktureret - veludviklet og givende" Sølvmedalje - Wine Masters Challenge, 2008 (Portugal) Årgang 2001 Late Bottled Vintage blev testvinder og vurderet til 212 kr. i Penge og Privatøkonomi d. 18-11-2008. Drikkemoden: Ved frigivelsen og ca. 15 år frem fra høståret Anbefales til: modne oste, nødder og figner eller blot som meditationsvin. Producent: BURMESTERLeveres i karton med 12 stk.
Forsiden | Log ind | Hjælp | Salgs- og betalingsbetingelser | Kontakt Philipson Wine | Print