Kokkedal Industripark 10 - 2980 Kokkedal - Danmark - Tel. +45 70226888
Find din vin:
Lynkøb? Klik og køb:
Varenr. 24031300, Helflaske 75 cl.Leveres i karton med 6 stk.
Bodega Colomé producerer koncentrerede og intense vine fra Andesbjergenes højder i det nordlige Argentina. Man råder bla. over verdens højest beliggende vinmark, der ligger i en højde på 3.111 m over havet. Bodega Colomé er i dag en moderne vingård, men med en historie der går tilbage til 1831, betragtes Colomé som den ældste eksisterende vingård i Argentina. Man råder tillige over vinmarker som tilbage i 1854 tilplantedes med præphylloxera Cabernet Sauvignon og Malbec vinstokke, som den dag i dag stadig producerer vin. Colomé´s moderne historie tager fart i 2001, hvor den schweiziske rigmand Donald M. Hess køber vingården. Nogle år forinden havde han under en rejse sammen med sin kone forelsket sig I Calchagui dalens skønhed og egnens kraftfulde Malbec-vine. Med målet om ikke bare at producere vin fra verdens højst beliggende vinmarker, men også de bedste og mest naturlige vine har han investeret i en fuldt moderne vingård med en kapacitet på 1.300.000 flasker. Amalaya er en harmonisk og imødekommende vin, der overvejende laves på Malbec. Afhængig af årgangen kombineres Malbec med 3 til 4 andre druesorter. Bouqueten er rig på frugt med noter af kirsebær, hindbær og krydderi. Smagen besidder friskhed, og samme frugter som i bouqueten og slutter med bløde og runde tanniner. Fakta om varen Månedens Vin og vurderet til hele 93 kr. i Penge & Privatøkonomi: Amalaya '07 - Grill-kup!"Med en vurdering tæt på det dobbelte af udsalgsprisen er Amalaya fra Bodega Colomé i det nordlige Argentina noget af et kup. Og så er den perfekt til en stor grillbøf. Druerne, primært malbec blandet med cabernet sauvignon, syrah og tannat, kommer fra nogle af verdens højest beliggende vinmarker, plantet helt op til 2.500 meter over havet." Panelets kommentarer: Verup: "Dejlig mørk duft af cedertræ, peber og lakrids, fyldig og lækker - min favorit!" Ziegler: "Afdæmpet duft, der antyder en masse godt, dejlig fyldig smag af lakrids og læder." B. Jensen: "Sort, sødmefuld, super saftbombe med stor fylde, nærmest amaroneagtig." 91 pts og Smart Buy Wine Spectator; "Dark, with a core of crushed currant and plum fruit laced with black tea, hoisin sauce and a snappy mineral streak. Ripe, but not overblown, with a racy finish that lets sweet earth and licorice snap notes add length. Malbec, Cabernet Sauvignon, Syrah and Tannat. Drink now through 2010. 15,000 cases made. -JM" Vurderes til at burde koste 96 kr på debedstevine.dk d. 21-10-2009:" Næse med mørk frisk druefrugt med nydelig mineralitet og pænt med aromaer og en del alkohol og diskret eg. I smagen saftig kontakt krydret med god friskhed og diskret sødme - godt integreret træ og behagelig tannin - ligetil og delikat hverdagsvin med god renhed, pæn koncentration i god balance." Druesorter: 70% Malbec, 20% Cabernet Sauvignon, 5% Syrah, 5% Tannat Drikkemoden: Ved frigivelsen og ca. 4 år frem fra høståret Anbefales til: Retter med okse- og lammekød, dyrevildt, krydrede retter. Producent: BODEGA COLOMÉLeveres i karton med 6 stk.
Forsiden | Log ind | Hjælp | Salgs- og betalingsbetingelser | Kontakt Philipson Wine | Print