ONLINE OUTLET FOR VINELSKERE...

2010 Bourgogne Chardonnay Henri Boillot

  • Varenummer:

    20491110
  • Årgang:

    2010
  • Type:

    Hvidvin
  • Flaskestr.:

    Helflaske 75 cl.
  • Producent:

    HENRI BOILLOT
  • Land

    Frankrig
  • Område:

    Bourgogne
  • Druesorter:

    100% Chardonnay
  • Anbefales til:

    Retter med kraftige fisketyper, fjerkræ, svinekød, patéer.
  • Drikkemoden:

    Ved frigivelsen og ca. 5 år frem fra høståret
Luk
2010 Bourgogne Chardonnay Henri Boillot
  • Berlingske

    5
  • Burghound

    Top Value
  • Politiken

    Anbefalet

299,95 pr. flaske
259,95 pr. fl. v/6 flasker

229,95 pr. fl. v/12 flasker

Henri Boillot - perfektion i Bourgogne
Henri Boillot er på blot små 10 år blevet en referenceproducent og en af Bourgognes lysende stjerner. Henri er 5. Generation på Domainet og er en uhelbredelig perfektionist. Intet, absolut intet, overlades til tilfældigheder. Han stræber efter at hver vin afspejler sit terroir (jordbundsforhold) så vidt som muligt og at de derved er forskellige, selvom det ofte kun er få meter, der skiller de forskellige marker.

Banebrydende friskhed og mineralitet
Et andet vigtigt punkt er at få en uhørt friskhed og mineralitet frem i vinene, afbalanceret af fadlagringen, til det formål får Henri Boillot lavet specielle 350 liters fade, som han lagrer sine hvidvine i, for netop at bevare størst mulig friskhed og mineralitet, disse fade er endog ved at danne skole hos andre producenter. Et traditionelt bourgognefad er på 228 liter. Henri laver vin på druer fra egne marker, men også såkaldte negocevine, dvs. vin lavet på druer fra andre vinbønders marker, som Henri har indgået langtidskontrakter med - men alle vine laves efter samme kompromisløse metode. Henri har også udvidet Domainebesiddelserne med nye marker i Côte-de-Nuits nord for Beaune.

Topratings i alle medier
Henri Boillots perfektionistiske tilgang til vinproduktion har båret frugt hos den internationale vinpresse (og den danske) og man har de sidste 10 år stået i kø for at uddele anmelderroser til Henri Boillot, der har fået sit endelige gennembrud som topproducent hos Robert Parker, Wine Spectator, Stephen Tanzer, Burghound og mange flere.

Lille produktion og value-for-money
Henri Boillot mener at kvaliteten ikke alene skal være i orden, men mere end det, til eksempel er hans "almindelige" Bourgogne Chardonnay lavet på druer fra appellationer som Saint-Romain, Meursault og Puligny-Montrachet. Således er Henri Boillots "visitkort" i orden og virkelig value-for-money og man får straks lyst til at gå på opdagelse i hans øvrige vine. Et lille problem er at mange af Boillots vine kun laves i meget begrænsede mængder, der vil aldrig være nok til alle...

Bourgogne Chardonnay
Bag etiketten af "Bourgogne Chardonnay" gemmer der sig en vin, som hæver sig dimensioner over den simple klassifikation. Det er nemlig druer fra unge vinstokke i Puligny-Montrachets bedste marker som udgør grundstammen i vinen - og dét kan smages! Vinen besidder selvsagt ikke samme kompleksitet og koncentration som Boillots topvine fra Puligny- Montrachet, men den rummer indiskutabelt elementer fra de fine marker, og dét til en trediedel af prisen!

  • 5 stjerner i Berlingske d. 30.06.12: "Meget elegant chardonnay med en nærmest chablis-agtig undermodenhed. Dejlig intensitet med indslag af citrus og ananas. Henri Boillot gør det igen! Giv den gerne en dekantering!"
  • Top Value - Burghound juni 2012: "An elegant, pure and refined white fruit, apple and straw suffused nose leads to energetic and lightly mineral driven flavors that possess the saline character to which Boillot referred. A lovely Bourgogne. 2014+"
  • Robert Parker skriver om Boillot; "[Boillot] has sky-rocketed to the top echelon of Burgundy producers due to the uncompromising work of its owner and winemaker...."
  • Stephen Tanzer (International Wine Cellar) skriver om Boillots hvidvine; "How can chardonnay get better than this? They are hugely rich but classically dry. They are sweetly oaky, but have more than enough material to support their wood element."
  • Vinstokkenes gennemsnitsalder: under 40 år

2010 Bourgogne Chardonnay Henri Boillot

Anmeld vin

Venligst vælg en anmeldelse neden for at anmelde vinen eller for at opdatere en tidligere anmeldelse

Luk