|
Drappier - lille champagnehus med speciale i Pinot Noir
Drappiers marker ligger i den sydligste del af Champagne i Urville
Bar-sur-Aube distriktet. Jordbunden og klimaet er hér nært beslægtede
med forholdene i det berømte Chablis, hvilket forklarer den unikke
intense frugt, man finder i Drappier's lækre Champagner. Specialet er
Pinot Noir baserede champagner, men man har også marker med Chardonnay
og Pinot Meunier.
Champagnen lagrer i kældre fra det 12. århundrede
Drappiers kældre er oprindeligt en del af et stort Cistercienser
kloster bygget i det 12. århundrede. Kældrene blev efter den franske
revolution omdannet til fængsel, og overtaget af Drappier familien lige
efter 2. verdenskrig. Drappiers bedste marker omkranser i dag de
historiske kældre. Hernede lagrer flaskerne optimalt med samme
temperatur og luftfugtighed året rundt. Det giver Drappiers champagner
utroligt gode betingelser for lang og perfekt lagring.
Michel Drappier - en respekteret vinhåndværker
Michel Drappier er i dag i spidsen for dette lille, familiedrevede
champagnehus. Der står stor respekt omkring Michel blandt de andre
champagneproducenter, Michel er kendt for at være både en dygtig og
innovativ vinhåndværker, der i starten fik utroligt meget ud af et i
begyndelsen begrænset potentiale. Det har Michel ændret totalt på i dag
med moderne produktionsmetoder, nyplantninger og eksperimenter med så
lille dosage som luligt.
Carte d'Or Brut - en meget rost standardchampagne
Carte d'Or er en af de mest roste "almindelige" champagner med et væld
af roser internationalt samt ikke mindst i Danmark. 90 point i Wine
Spectator flere gange, Guld i BT, 8 x 5 stjerner i Danske medier, Best
Buy etc., etc. Kort sagt, her er der virklig value-for-money.
Verdens første Champagne uden svovl
Champagne Brut Nature Sans Soufre er verdens første Champagne helt uden
svovl. Den kalder Drappier Brut Nature Zéro Dosage Sans Souffre Blanc
de Noirs. Den er altså uden svovl men også uden dosage, og ufiltreret
og udelukkende fremstillet på Pinot Noir.
Champagnekøler i transparent plast
|