Champagne Brut Réserve Bérêche et Fils

DKK 299,95
pr. fl. v/12 flasker 359,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (11)

Antonio Galloni/Vinous 92 point
La Revue du Vin de France 16,5 point
Gastro 90 point
Ekstra Bladet
Ekstra Bladet 91 point
Vinhulen 90 point
Vinous.com 93 point
Wine Spectator På top 100 liste 2015
DinVinGuide Fremragende
DinVinGuide 90 point

Vin-Info

Varenummer: 45351500
Type: Champagne
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 6 stk.
Producent:
Land:
Område: Champagne
Druesorter: 35% Pinot Noir, 35% Pinot Meunier, 30% Chardonnay

Beskrivelse

Champagne Brut Réserve

Husets standardchampagne er en yderst elegant sag, der med lige dele Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier imponerer og klart og tydeligt viser hvilken stil man lægger for dagen i Bérèchefamilien. Brut Reserve er vellavet med fine bobler. I næsen er der modne æbler, briochenoter og letduftende hvide blomster. I munden er teksturen cremet og behageligt vedvarende, syren trækker mundvand og giver lyst til mere Champagne! Æble, brioche og de letduftende blomster går igen i smagen.

Anmeldelser

  • 92P - Vinous/ Antonio Galloni 14.07.2017:" A model of total finesse, the NV Brut Reserve speaks in soft, hushed tones. Dried pear, smoke, herb and dried red stone fruit are nicely delineated, but it is the wine's exceptional balance and overall class that stand out most. Time in the glass brings out the wine's breadth and intensity as it fleshes out in all dimensions. This release is based on 2014, with 35% reserve wines. Dosage is 7 grams per liter. Disgorged July 2016"
  • 16,5/20P - Le Revue du Vin de France december 2016: "Encore jeune (assemblage de 2013 et de 2014), ce brut Réserve a besoin d'un an de cave avant de livrer son harmonie vineuse soulignée par une acidité tracante. Une référence parmi les vignerons."
  • 90P - Gastro december 2016: "Klassicister vil opfatte Bérêche som den rene havsmag, nærmest østersagtig og iodsmagende, men det elsker nypuritisterne, growertilhængerne, og betragt mig bare som medlem af den gruppe. Her 20% fadgæret med 35% pinot noir, 35% chardonnay og 30 pinot meunier, og der indgår procenter fra Raphäel Bérêches løbende reservevin, påbegyndt i 1985! Et brusende væld af fine små bobler med stærk lugt af fermenteret selleri, bagt løg og mexicansk gæret og tørret lime. Asparges fra sidste år, stram citronsyre og meget markant meunier-bid i form af sure ribs. Bérêche er ikke for svage sjæle og kan minde om en Krug uden dosage."
  • 5 stjerner og 91P - Ekstra Bladet d. 28.12.15: "Intens pærer i duften. Meget mørk nærmest en smule rosa. Nedfaldsfrugt. Let oxidativ i udtrykket. Yderst lang eftersmag."
  • 90P - vinhulen.dk d. 14.12.15: "Strågul. Duften rummer Honning, æble, abrikos, marcipan og noter af rugbrød. Smagen er friskt mousserende med mørkt rugbrød, toast, abrikos og honning med en frisk syre og bid. Marcipan og rugbrødsnoter er med fra start til slut. Fine letoxyderede noter passer godt sammen med den friske frugt af abrikos, citrus og æble."
  • 93P - Vinousmedia.com v/Antonio Galloni December 2015: "The NV Brut Réserve is a real pleasure to taste, as it encapsulates all of the qualities that make these Champagnes so distinctive. Rich and toasty, with gorgeous mid-palate breadth, the Brut Réserve is a model of total precision and class. Even with all of its resonance, the Brut Réserve is incredibly pure and crystalline. Dried apricots, flowers, chamomile, pear and lightly honeyed notes meld into the finish... A few months back, I tasted a ten vintage vertical of the Brut Réserve and found all of the wines had aged gracefully. Although most readers probably associate Bérèche with some of their higher- end bottlings, the Brut Réserve is a real rock star."
  • På Wine Spectators top 100 liste 2015.
  • 90P + fremragende - DinVinGuide v/Thomas Rydberg d. 30.11.15: "Anderledes nærmest rosa farve i glasset. Herlig duft hvor frugten har et rødt element, god kompleksitet. I munden også god balance mellem de forventede friske citrusnoter og den modne røde frugt. Herlig frisk og mineralsk kalket afslutning."
  • 92P - Wine Spectator November 2014: "This firm Champagne is richly spice and mouthwatering, carrying flavors of currant, bread dough, golden raisin, smoked almond and lemon confit on a lively bead. Features a long, lasting, graphite-tinged finish."
  • Druesorter: 35% Pinot Noir, 35% Pinot Meunier, 30% Chardonnay
  • Dosage: 7 gram pr. liter.
  • Flaskelagring: 24 måneder.

Producent beskrivelse

Bérèche et Fils - elegance for Champagne-"aficionados"

Champagne Bérèche et Fils blev grundlagt i 1847 af Leon og Albert Bérèche med kun 2,5 ha marker i landsbyen Ludes i Montagne de Reims. I 1950'erne købte Bérèchefamilien også marker i Vallee de Marne og i dag ejer man 9,5 ha fordelt på 21 parceller i Montagne de Reims og Vallee de Marne. Som så mange andre bønder solgte man blot druerne videre i mange år. Det er faktisk først da den seneste generation - den 5. generation - brødrene Vincent og Raphael Bérèche, overtog roret i 2000'erne at man har valgt både at dyrke og producere Champagne ved egen etiket (enkelte årgange og cuvéer har været produceret med egen etiket siden 1970'erne).

Generationsskifte og "lutte raisonnée"

Allerede fra de to brødre indtrådte i familieforetagenet, ønskede de at dyrke og producere i eget navn. Brødrene arbejder i dag efter begrebet "lutte raisonnée" (der betyder at man så vidt muligt arbejder efter økologiske og/eller biodynamiske principper og kun bruger sprøjtemidler m.v., hvis det er strengt nødvendigt) og de arbejder hen imod at blive 100 % økologiske og biodynamiske, men er altså endnu ikke certificerede. Besiddelserne i Montagne de Reims; Ludes 1er Cru, Chigny Les Roses 1er Cru, Trépail 1er Cru og Ormes, er beplantet med alle tre champagne druer; Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier. I Vallée de la Marne besidder man parceller i Mareuil le Port og Festigny - disse er beplantet med Pinot Meunier og Chardonnay.

Berechestilen - familiens motto: "Precision, Passion and Devotion"

Hvor de store champagnehuse ofte blander druer fra hele Champagneområdet for at opnå en bestemt smag og stil, så arbejder man hos Bérèche et Fils med et meget mere geografisk afgrænset udvalg af kvalitetsdruer og det giver en færdig Champagne, hvor ét bestemt terroir i langt højere grad er med til at definere den færdige vin. I modsætning til mange andre huse, så undgår man også den malolaktiske gæring og der anvendes så lidt dosage som muligt ligesom man tror på at 2. gæringen i flasken foregår bedst under korkpropper i stedet for kapsler - dette tillader en meget let oxidering, som resulterer i en Champagne med finere bobler og en lækker cremet tekstur.

Der bliver lagt mærke til den nye generation

I Tyson Stelzers "The Champagne Guide - 2014-2015" introduceres Bérèche et Fils således: "Young brothers Raphaël and Vincent Bérèche exemplify an enthusiastic and talented new generation that is transforming some of Champagne's smaller, longstanding estates. Working alongside their father, Jean-Pierre, the brothers represent the fifth generation of the family to grow and make champagnes with a very real sense of purity and craftsmanship. They are rightfully celebrated among the leading minds of Champagne's young generation, and their extensive range of cuvées is proof of their talent, with the recent tastings from barrel and bottle showcasing the dramatic leap forward in the Bérèche style since the duo took the lead." Richard Juhlin er heller ikke uimponeret af Bérèche et Fils og tildeler dem hele 4 stjerner, der er "En fantastisk producent, hvor visse vine er i verdensklasse" og skriver bl.a.: "Et af fremtidens store navne". Bérèche et Fils er også med på Richard Juhlins liste over "100 Champagner, du bør smage inden du dør" - endda som nr. 5 med topcuvéen Le Cran.

Raphaël et Vincent Bérèche Crus Sélectionnés

De to brødre står også bag en serie af négociant vine kaldet Crus Sélectionnés, som frigives under navnet Raphaël et Vincent Bérêche. Druerne til disse vine kommer ikke fra deres egne marker, men fra nøje udvalgte marker og vinbønder i Champagne-regionen. Tanken bag denne serie, er at afspejle og illustrere terroirets betydningen for vinen. Den første serie af disse vine blev frigivet i 2014. Disse vine produceres i stærkt begrænset antal i nummererede flasker. Det er 'limited edition' samlerobjekter, som man sjældent når at få fingrene i inden de er udsolgt, så det er om at slå til når chancen byder sig.