Burmester Tawny Port

DKK 129,95
pr. fl. v/12 flasker 159,95   pr. flaske

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (9)

Winelab.dk
Portvin.nu Kanonkøb til prisen
Winefactory.dk Godt køb
Finansbureauet.dk
Vinhulen Kanonvin til spotpris
Gastro
Ekstra Bladet "Godt køb"
Jyllands Posten
Vinforum

Vin-Info

Varenummer: 55641000
Type: Portvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 12 stk.
Producent:
Land:
Område: Porto
Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
Anbefalet til: Kraftige oste, isdesserter, vildtpaté.

Beskrivelse

Burmester - topkvalitet fra et af Portugals ældste portvinshuse

Burmester blev grundlagt i 1730 i London og begyndte at eksportere portvin til Europa fra Vila Nova de Gaia i 1750 og er således et af de ældste portvinshuse. I dag er Burmester specialiseret i portvine af tawny typen i topkvalitet, med Colheita (vintage dateret tawny) som deres helt store speciale. Burmester har altid stået for traditionel portvinsfremstilling, men eksperimenterer også med moderne produktionsmetoder. I 2005 blev Burmester en del af Sogevinus Fine Wines, som har som sit mål være den førende aktør inden for portvin og bordvin i Portugal. Koncernen ejer i dag 5 forskellige portvinshuse, hvoraf Burmester kvalitetsmæssigt er spydspidsen. Ejerskabet af netop disse 5 portvinshuse gør Sogevinus Fine Wines til markedsleder inden for Tawny-typen, en position som man via nye investeringer vil søge at udbygge.

Unikke vinmarkbesiddelser og historiske kældre

Burmester har markeret sig som kvalitetspioner i Porto i mange år og det hæderkronede hus besidder flere af de bedste vinmarker langs Duoro- floden. Herfra høster de exceptionelle druer, som Burmester får det fulde potentiale ud af. Vinene lagrer i de enorme, historiske kældre i Villa Nova de Gaia, hvor der er plads til 3.000.000 liter portvin. Burmester er endvidere et at de meget få portvinshuse, der har lagrer (om end meget begrænsede) af meget gamle Colheitavine tilbage til 1800 tallet.

Colheita (Tawny) og Vintage (Ruby)

Portvin kan overordnet set opdeles i 2 typer; tawny og ruby. Tawny-typen, som også inkluderer almindelig tawny, tawny med alderbetegnelse - 10, 20, 30 eller 40 år og Colheita, betegnes også som fadlagret port, idet den ligger på fad indtil den skal bruges. Hvor Tawny er en blanding af flere forskellige årgange, er Colheita en årgangstawny som kun laves i de bedste år. En Colheita lagrer minimum 7 år på fad og bærer altid 2 årstal, høstår og tappeår. De bedste og mest eftertragtede Colheita, lagrer rigtigt mange år på fad, og opnår derved en uhørt koncentration og kompleksitet. Tawny, som betyder læder, er opkaldt efter den brungyldne farve, som portvinen får af den lange fadlagring. Ruby-typen, som også inkluderer vintage og late bottled vintage, tilbringer for portvin relativt kort tid på fad. Efter aftapning på flasken er ruby og late bottled vintage drikkeklar, mens vintage udvikler sig ved flaskelagring og har et langt lagringspotentiale. Ruby, som betyder rød, er opkaldt efter typens farve

Anmelderne er begejstrede for portvinskup

Den økonomiske situation i Portugal har gjort, at vi har haft mulighed for at købe til ekstremt fordelagtige betingelser. Vi er simpelthen blevet en af verdens største portvinsimportører! Da Philipson Wine har købt så store partier af portvine hos Burmester, har vi også fået lov til at få adgang til deres allerbedste fade. Denne chance kommer nok aldrig igen - priserne er milevidt fra hvad det reelt koster at lave disse ædle vine. De danske anmeldere har også været taget med storm og uddelt historiske ratings til Burmester de sidste år, ja Burmester har gennem det sidste årti vundet så mange smagninger, at presseudklippene derfra ville fylde som en velvoksen telefonbog.

Burmester Tawny Port

En Tawny som alle kan lide; et kvalitetsprodukt, der virkelig udskiller sig fra den store mængde af kedelige Portvine. Elegant og fyldig, med en indbydende bouquet med antydning af nødder og marcipan, en ret mørk vin med en blød og lang eftersmag.

Anmeldelser

  • 6 stjerner på winelab.dk d. 30.10.11: "Tørrede frugt, karamel, men også et vinøst og friskt præg af kirsebær i duften. Tobak, cedertræ og rosin i smagen. Puddersukker og varme fra alkoholen fylder eftersmagen, der varer ved længe. Til prisen er det sygt godt køb!"
  • 5 stjerner - Kanon køb til prisen på portvin.dk d. 29.10.11: "Tawny som standardvin drikker jeg sjældent. Ikke for at være fornem, men jeg synes sjældent at de præsterer særligt godt og så er tiden jo spildt! Denne her hæver sig over at spilde sin tid. Farven er klar og rødbrun. 2 år på fad har givet en fin ældning for typen. Duften er overraskende kraftfuld og endda harmonisk. med krydret blomme. Let marcipanpræg. Ingen tvivl om at tawnyhuset Burmester kan dette. Smagen er præget af mørk frugt, solbær og svedske. Let ælde, kaffe og brunkage. En udemærket standardtawny som har den fordel frem for mange af de andre standard portvine. Den er harmonisk. All round dessert."
  • Godt køb på winefactory.dk d. 29.10.11.
  • 5 stjerner på finansbureauet.dk d. 28.10.11: "Pæn Tawny med masser af value for money. Flere niveauer over portvine i samme prisklasse. Stor sødme (også for stor sødme for enkelte smagere), med toner af marcipan og ristede nødder."
  • "Kanonvin til spotpris" og 5 stjerner på vinhulen.dk d. 11.12.2010: "Næsen har nødder, abrikos, lille sødme, makron og marcipan og bare et lille snert af alkohol i en ellers meget harmonisk næse. Smagen er sødmefuld og fint blød med abrikos, marcipan, nødder og makron med et touch af brun farin. Lidt spids midtvejs i paletten og mod slutningen bider den lidt i kinderne, men den er niveauer over standardudgaven, som du finder rundt omkring. Sødmen er fint med til at afrunde det spidse. Superpris og klart "kanonvin til spotpris" med fremragende til prisen."
  • 51/2 ud af 6 stjerner - Gastro.dk d. 10.12.10: "...Burmester har lavet en ren, fin og tilfredsstillende tawny. Den har friskhed med kirsebærsovs og lette mentholtoner, den har dybder med karamel, gærede teblade, marcipan overtrukket med lys chokolade og tilsmagt med appelsin og gammel cognac. Der er pæn sukkermængde, god intensitet på tungen og rar, balanceret eftersmag. På alle måder tilfredsstillende."
  • 5 Stjerner i Jyllands-Posten d. 26.11.10: "Ugens vintip: Tawny til slikmunde" - "...Flot smagsstyrke og klassisk karakter. Lang, kultiveret og ren."
  • "Godt køb" i Ekstra Bladet d. 13.11.10: "Panelet var enige om, at her var en ganske flot vin - især til prisen. Som basisportvin får man meget for pengene."
  • Rating: Månedens vin august, 2006 på www.vinoversigten.dk
  • Rating: 5 stjerner Jyllands-Posten 4/3-05; "Selvom vinen "kun" er en Tawny, har den nogle af de samme egenskaber som mange 10-års; chokolade i næsen, rosiner og svesker i smagen, uden at sødmen kammer over."
  • 5 stjerner og "Enestående godt køb" i www.vinforum.dk 11/11-04
  • "Tawny betyder gyldenbrun på engelsk, men denne gode Tawny port er nu mere brun, end den er gylden. Den har en rig sødme og en fin smag lidt efter nødder og mandler" citat www.vinavisen.dk
  • Politiken skriver om Burmesters Tawnies og Colheita-vine 20/12-03; "Burmester laver Colheita med megen finesse og balance. Selv i de gamle colheitavine er der stadig syre og friskhed kombineret med tiltagende koncentration, jo ældre vinene bliver. Med alder får de næsten en olieret honningkarakter med tiltagende præg af tørret appelsin og abrikosmarmelade."
  • Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
  • Holdbarhed efter åbning: Tawnies og Colheitaer kan holde sig i minimum 1 måned efter åbning
  • Anbefales til: Kraftige oste, isdesserter, vildtpaté.
  • Druesorter: Touriga Nacional, Touriga Francesa, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão
  • Jordbundsforhold: Sydvendte terrasser, skiferholdig jordbund