2016 Musigny Grand Cru Øko La Vougeraie

DKK 4.999,95
pr. flaske Forventet hjemkomstdato:  12-09-2018

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (2)

Burghound 93 - 96 point
Timatkin.com 98 point

Vin-Info

Varenummer: 18771316
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i karton med 6 stk.
Producent:
Land:
Område: Bourgogne
Druesorter: 100% Pinot Noir
Anbefalet til: fuglevildt, andebryst, stegt lam
Drikkemoden: 7-20 år fra høståret
Fadlagring: 17 måneder på nye egetræsfade

Beskrivelse

Musigny Grand Cru Øko Domaine de la Vougeraie

Musigny Grand Cru er en af de allerbedste Grand Cru'er i Bourgognes Côte d'Or - hvis ikke DEN bedste som mange mener. Denne kronjuvel ligger i kommunen Chambolle-Musigny i hjertet af Côte de Nuits midt på en relativt stejl skråning. Jorden her er meget veldrænet og kalkholdig og vinstokkene er tvunget til at søge dybt ned i jorden efter næring. Dette fremragende terroir fremtryller formidable Pinot Noir druer der giver vine med en helt særlig flot balance mellem elegance og kraft - en kombination der har ført til at Musigny er blevet kendt som "en jernnæve i en fløjlshandske". Kun 3 egetræsfade Musigny bliver det til om året, så at smage en Musigny fra Vougeraie er en stor men sjælden oplevelse. Le Musigny giver et rigt og intenst parfumeret udtryk af Pinot Noir druen med en meget blomstret duft med noter af viol, rosenblade, og et væld af bær såsom hindbær, brombær og krisebær som går igen i smagen sammen med strejf af skovbund, lakrids og en elegant og forfriskende underliggende mineralitet. Stor struktur og stor kompleksitet på den elegante måde med intens frugt, medium fylde og frisk syre i flot balance. En virkelig stor vin der er bygget til lang lagring.

Anmeldelser

  • 93-96P - Burghound The Ultimate Burgundy Reference, januar 2018: " (from a tiny parcel of only .17 ha). A cool and beautifully perfumed nose offers up essence of various red berries and exotic spice nuances along with notes of Asian-style tea, lavender, violet and rose petal. The rich, voluminous and concentrated flavors possess excellent size and weight as well as plenty of sleek muscle and minerality, the latter of which really comes up on the super-saline finish that is explosively long. This is class in a glass though make no mistake that it is a wine that is going to require extended keeping if you wish to see it at its peak. In a word, terrific. Drink 2034+"
  • Druesorter: 100% Pinot Noir
  • Jordbundsforhold: kalkholdig og meget stenet jord
  • Fadlagring: 17 måneder på nye egetræsfade
  • Drikkeklar: 7-20 år fra høståret
  • Anbefales til: fuglevildt, andebryst, stegt lam

Producent beskrivelse

Domaine de la Vougeraie - en moderne legende i Bourgogne

Mange domainer i Bourgogne har eksisteret under samme familie i århundreder. Domaine de la Vougeraie er anderledes - i stedet for vinmarker overleveret gennem generationer fra far til søn, er Vougeraie en bemærkelselsværdig samling af parceller erhvervet gennem strategiske opkøb af to generationer af Boisset familien. Historien bag dette formidable Bourgognehus er historien om den kendte Boisset familie, der besluttede at skabe en moderne legende. De samlede de allerbedste af deres vinmarker under ét tag i 1998 og skabte derved det lille Domaine de la Vougeraie som skulle vise sig at kunne skabe fantastiske store vine. Det nye vinhus tog navn efter familiens fødegård "La Vougeraie", som ligger i Vougeot hvor Domainet har hele 10 hektar af den berømte Vougeot mark - juvelen i de i alt 37 hektar, som indgår i Domaine de la Vougeraie. Resten af markbesiddelserne ligger strøet ud på over Côte d'Or (den gyldne skråning) fra Gevrey Chambertin til Puligny Montrachet. Selve domainet ligger i Premeaux, en lille by nær Nuits St.Georges. Her vinificeres og lagres alle vinene dybt under jorden i topmoderne, mørke kældre med ensartet temperatur og fugtighed hele året. Årgang 1999 var den første til at bære navnet Vougeraie på etiketten, og ambitionen har fra starten været at høre til blandt Bourgognes ypperste producenter. Stilen er kompromisløs og man har høj respekt for hver eneste vins personlighed og terroir. Winemaker Pierre Vincent har lavet vin både hos Jafelin og Mommesin inden han i 2006 kom til Domaine de la Vougeraie. Han blev i 2014 kåret til "Red Winemaker of the Year" af International Wine and Spirit Magazine, hvor han i 2011 havde vunder prisen som "White winemaker of the Year" for monopolvinen, den meget sjældne Vougeot 1. Cru Le Clos Blanc.

Økologi, biodynamik og ekstrem kvalitets kontrol

Ud af respekt for naturen og vinen har samtlige af Domainets vinmarker været dyrket efter økologiske og biodynamiske principper fra start af og Vougeraie er derved det største økologiske domaine i Côte d'Or. Der anvendes kun en anelse økologisk kompost om vinteren, man har eget "herbarium" hvor den økologiske kompost afstemmes med forskellige urter, alt efter vinmarken, og der pløjes med heste, så jorden bliver mindst muligt kompakt. Hos Domaine de la Vougeraie er høstudbyttet desuden meget lavere, end hos de fleste andre huse. Det lave udbytte gør det muligt at opnå maksimal koncentration i druerne og dermed også i vinene. De er også kendt for en nådesløs sortering af druerne inden gæringen. Det er ikke usædvanligt at Grand Cru druerne sorteres drue for drue! Proportionen af afstilkede druer og gæring af hele klaser afhænger af årgangen og vinen. Efter en kold maceration (udblødning) af druerne, gæres vinen i egetræsfade (op til 100% for Grand Cru'erne). Andelen af ny eg varierer efter vinene og årgangen og fadlagringen varer fra 12 til 18 måneder. Vinene filtreres kun meget let (eller slet ikke) inden aftapning "by gravity" dvs. efter tyngdelovens regler.

Fantastiske markbesiddelser inkl. 3 monopoler og 9 Grand Crus

Man siger med rette at Bourgognes storhed ligger i markerne, så Domaine de la Vougeraie's storhed kan bedst forstås ved at se på deres markbesiddelser - enhver sand bourgogne fan bør få tårer i øjnene over denne samling! Domainet ejer hele 9 Grand Cru marker: Charmes-Chambertin "Les Mazoyères", Musigny, Bonnes Mares, Clos de Vougeot (højeste og bedste del af marken: på toppen af skråningen), Corton "Le Clos du Roi", Corton-Charlemagne, Batard-Montrachet, Bienvenues-Batard-Montrachet og Chevalier-Montrachet. Siden en enkelt vinmark i Bourgogne oftest har mange forskellige ejere, er det svært at have monopol på noget men Domaine de la Vougeraie har det alligevel ikke mindre end på 3 monopol marker: Vougeot "Clos Blanc de Vougeot" og Vougeot "Clos de Prieuré Blanc" og Vougeot "Clos de Prieuré Rouge". Premier Cru'erne inkluderer: Gevrey-Chambertin "Bel Air", Vougeot "Les Cras", Nuits-St.-Georges "Les Damodes", Nuits-St.-Georges "Les Corvées Pagets", Savigny-les-Beaunes "Les Marconnets", Beaune "Clos du Roi", Beaune "Les Grèves", Puligny-Montrachet "Champ Gain". Derudover ejer domainet flere "Villages" vine og to regionale Bourgogner: Pinot Noir og Chardonnay "Terres de famille"

Nr. 1 ud af 62 Bourgognevine i Børsen

Gevrey-Chambertin 2014 tævede alle konkurrenterne i Børsens store Bourgognetest August 2017, med 6 stjerner og TESTVINDER: "Ambitionsniveauet er tårnhøjt, og det afspejles i vinenes kvalitet, ikke mindst 2014 Gevrey-Chambertin Vougeraie, som er intet mindre end en prægtig vin, og prisen er faktisk fornuftig til 350 kr. flasken. Som det fremgår af navnet, er det en kommunevin, hvilket betyder, at druerne kan komme fra forskellige marker omkring Gevrey-Chambertin. Men der er tale om druer af høj kvalitet. Nogle af dem kommer fra stokke, der er op til 65 år gamle, hvilket er med til at give vinen den særlige dybde og fylde. Den dufter af viol, brombær og efterårets skovbund, og smager silkeblødt og delikat frugtfuldt, afbalanceret med skønne silkebløde tanniner. Køb en kasse, den er på tilbud til 350 kr. flasken, (philipsonwine.com), og du kan mageligt gemme flaskerne 10-15 år, for Gevrey-Chambertin er skabt til at løbe på den lange bane." Ugen efter fulgte Børsen op med følgende: "Sidst, men ikke mindst, skal smagningens overordnede vinder nævnes, selv om vi gik i detaljer med den sidste fredag. Det er flot klassisk bourgogne fra Gevrey Chambertin, en vin, der besidder kvaliteter, man ofte betaler langt mere for end de 479 kr. , den normalt koster, og 350 kr. hvis man køber en hel kasse. Hvilket må kaldes billigt for en Gevrey Chambertin af denne kaliber."" Elegant og fyldig duft med viol og brombær, mineralsk smag med mindelser om skovbund. Det er flot klassisk bourgogne fra Gevrey Chambertin, en vin, der besidder kvaliteter, man ofte betaler langt mere for end de 479 kr., den normalt koster, og 350 kr. hvis man køber en hel kasse. Hvilket må kaldes billigt for en Gevrey Chambertin af denne kaliber."

Vougeraie i toppen af Bourgogne hierakiet

"Domaine de la Vougeraie is one of the most exciting wineries in Burgundy. The wines are distinguished for their superb transparency and sheer class." Citat Robert Parker's The Wine Advocate "It is impossible to miss the attention to detail at this impeccably run domaine. No expense is spared. It takes 80 people to work the vineyards during harvest and another 20 in the cellar to take it from there." Citat Robert Parker's The Wine Advocate "... several of the villages level wines offer truly outstanding quality and should be on your radar screens for obtaining great value." Citat Burghound "I have noted several times that Vincent is really pushing the Vougeraie wines in the right direction as I was impressed with the quality of both the '11s and the '10s as both outperform the quality of their respective vintages." Citat Burghound