Tilbud

2016 Blason d'Issan Margaux

SPAR 45 DKK pr. fl.
DKK 209,95
pr. fl. v/12 flasker 254,95   pr. flaske Forventet hjemkomstdato:  30-06-2019

Vinanmeldelser & Info

Anmeldelser (2)

Jancis Robinson 16,5 point
Jamessuckling.com 93 - 94 point

Vin-Info

Varenummer: 39231316
Type: Rødvin
Flaskestørrelse: Helflaske 75 cl.
Leveres i: Leveres i trækasse med 12 flasker i hver.
Producent:
Land:
Område: Bordeaux
Druesorter: 75% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot
Anbefalet til: Retter med dyre- eller fuglevildt samt kalvekød.
Drikkemoden: Ved frigivelsen og ca. 15 år frem fra høståret
Fadlagring: 14 mdr på 95% fransk eg og 5% amerikansk eg.

Beskrivelse

Château d'Issan er et af de smukkeste slotte i hele Médoc området. Slottet stammer fra det 17. århundrede og ejes af den berømte Cruse- familie i Bordeaux. Slottet har vundet berømmelse for sine fløjlsbløde vine som bare er blevet bedre for hver årgang siden starten af 1990'erne. Ligesom alle andre seriøse Cru Classé-slotte, udbyder Château d'Issan også en del af årets høst som en andenvin. Andenvinen, Blason d'Issan, laves efter de samme høje kvalitetskrav som "Le Grand Vin", blot anvendes druer fra slottets yngre vinstokke. Det endelige resultat er en vin som besidder de samme aromatiske karateristika som førstevinen, men som vil være hurtigere tilgængelig og drikkemoden.

Vinen fremstår imponerende mørk i glasset. Duften domineres af solbær, ceder, muld og vanille. Smagen er blød og kødfuld med en fin balance mellem runde tanniner og appetitvækkende frugt. En klassisk Margaux til meget fordelagtig pris.

Anmeldelser

  • Druesorter: 75% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot
  • Vinstokkenes gennemsnitsalder: 20 år
  • Årlig produktion: 10-12.000 ks
  • Vinmarkens areal: 32 ha
  • Fadlagring: 14 mdr på 95% fransk eg og 5% amerikansk eg.
  • Drikkeklar: Ved frigivelsen og ca. 15 år frem fra høståret
  • Anbefales til: Retter med dyre- eller fuglevildt samt kalvekød.

Producent beskrivelse

Château d'Issan 3. Cru Margaux

Château d'Issan laver ikke blot fremragende vin, det har også en af Médocs mest spændende historier bag sig. I middelalderen domineredes kommunen Margaux af to ejendomme: La Mothe-Cantenac, som senere skulle blive til Château d'Issan og La Mothe-Margaux, i dag kendt som Château Margaux. Der er blevet dyrket vin på Château d'Issans marker i hen ved ni århundreder, og der er dokumentation for, at vinen er blevet værdsat af både kongelige og gejstlige overhoveder helt tilbage til 1100- tallet. Slottets motto står at læse på vinens etiket; "Regum mensis aris que deorum" - Til kongernes bord og gudernes alter.

Klassisk finesse

Château d'Issan ejes i dag af Emmanuel Cruse, som især siden 1990'erne har hævet ejendommens kvalitetsniveau anseeligt. Slottet, som er 3. Cru Classé, er i dag kendt for sin fornemme vin, som kombinerer stor smagsintensitet med den klassiske, silkeagtige finesse, som har gjort Margaux-appellationen verdensberømt.

Fremragende 2. vin og Haut-Médoc

Slottet laver også en fremragende 2.vin, Blason d'Issan og en lækker Haut-Médoc, som hedder Moulin d'Issan. Begge vine giver mindelser om Le Grand Vin og er gode introduktioner, som modner hurtigere.